Kunderne skal høres, når busser erstatter tog

Fra 18. november – 2. december har kunderne mulighed for at kommentere på de seks nye busruter, der indsættes som erstatning for togene på Aarhus Nærbane fra 29. august 2016. Kunderne kan se køreplaner og rutekort for de nye ruter og udfylde en høringsformular på midttrafik.dk.
Den daglige rutine kan blive mere besværlig fra 29. august 2016, når det ikke længere er muligt for kunderne at tage toget på strækningen Odder – Grenaa. Ombygningen af Aarhus Nærbane til Aarhus Letbane kræver, at togdriften lukkes helt ned fra 29. august til efteråret 2017. Til gengæld kan kunderne glæde sig til en helt ny letbane, der har flere afgange i timen end det eksisterende tog, når Aarhus Letbane starter op i 2017.
Midttrafik har til opgave at lave alternativer til togkunderne i ombygningsperioden. Der indsættes seks nye busruter som et supplement til de eksisterende busruter. Derudover bliver det muligt at bestille en teletaxa, der kører fra adresse til adresse langs strækningerne Odder–Aarhus og Aarhus–Grenaa.
”Det er Midttrafiks mål, at kunderne oplever så få gener som muligt i ombygningsperioden. Vi har derfor valgt at indsætte nye busruter, der typisk har rejsetider, der er sammenlignelige med togets, få eller ingen busskifte og direkte kørsel mellem stationsbyerne”, fortæller Ole Sørensen, der er gruppeleder i afdelingen for planlægning og udvikling hos Midttrafik.
Det er ikke togbusser i traditionel forstand, der indsættes, når togene lukker ned. Midttrafik har valgt at styrke de eksisterende ruter og indsætter seks helt nye ruter, der støtter de eksisterende i myldretiden og kører på strækninger, som i dag ikke er dækket af busdrift.
Kunderne kan kommentere på de seks nye ruter
Rute 80 Malling – Beder – Skåde - Aarhus
Rute 81 Odder – Malling – Beder - Mårslet - Torve Allé/Østerby Allé
Tranbjerg - Viby Station
Rute 82: Chr X’s Vej - Gunnar Clausens Vej - Øllegårdsvej
Rute 83: Grenaa – Kolind – Ryomgård - Aarhus
Rute 84 Ryomgård – Mørke – Hornslet – Løgten – Skødstrup –Hjortshøj – Lystrup - Aarhus
Rute 85: Løgten – Skødstrup - Aarhus
Aften- og weekendlukninger i nærmeste fremtid
Allerede fra 13. december skal kunder, der er vant til at tage de sene
togafgange, finde alternativer til toget på strækningen Odder -
Aarhus. Til januar gælder det også strækningen Aarhus - Grenaa.
Strækningen Odder-Aarhus – følgende afgange lukker:
13. december 2015
Aarhus mod Odder: kl. 22.50 og 23.50
Odder mod Aarhus: kl. 22.22
16. januar 2016
Lukningen omfatter også alle weekendafgange.
Kunderne har udover de eksisterende busruter følgende alternativer:
Rute 81 Odder - Malling - Beder - Mårslet - Torve Allé/Østerby Allé - Tranbjerg - Viby Station indsættes med en aftentur og kører desuden weekendkørsel fra 16. januar 2016.
Teletaxa Det bliver muligt at bestille en teletaxa og køre fra adresse til adresse langs strækningen i tidsrummet kl. 22.00-24.00 og fra 16. januar 2016 lørdag, søndag og helligdage fra kl. 6.00-24.00.
Strækningen Grenaa-Aarhus – følgende afgange lukker:
15. januar 2016
Aarhus mod Grenaa: kl. 22.07 og 23.32
Grenaa mod Aarhus: kl. 22.29 og 23.29
5. marts 2016
Lukningen omfatter også alle weekendafgange.
Kunderne har udover de eksisterende busruter følgende alternativer:
Rute 83 Grenaa – Kolind – Ryomgård - Aarhus indsættes med en
aftentur og kører desuden weekendkørsel fra 5. marts.
Rute 84 Ryomgård – Mørke – Hornslet – Løgten – Skødstrup
- Aarhus indsættes med en aftentur og kører desuden weekendkørsel fra 5. marts.
Teletaxa Det bliver muligt at bestille en teletaxa og køre fra adresse til adresse langs strækningen i tidsrummet kl. 22.00-24.00 og fra 5. marts 2016 lørdag, søndag og helligdage fra kl. 6.00-24.00.
På midttrafik.dk/aarhusnaerbane kan kunderne finde
information om lukningen af Aarhus Nærbane og få hjælp til
at finde alternativer til toget.
Kunder kan se og kommentere de nye ruter på midttrafik.dk fra 18. november kl. 12.00 til 2. december kl. 12.00.
Det er vigtigt at bemærke, at aften- og weekendkørsel frem til 29. august ikke sendes i høring. De endelige erstatningsruter (rute 81, 83 og 84) kan ligeledes ses på midttrafik.dk fra den18. november kl. 12.00 og senere også på rejseplanen.dk
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Høj kundetilfredshed giver bonus til Midttrafiks busselskaber4.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafiks bonusmodel Bedste Busselskab belønner hvert år de busselskaber, der leverer gode kundeoplevelser. Umove vandt for andet år i træk prisen som Bedste Busselskab for de store ruter, mens Faarup Turistfart tog førstepladsen blandt de små ruter. Bedste Busselskab bliver kåret på baggrund af kundernes vurdering af syv parametre.
Gratis bybusser under Royal Run i Viborg4.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
9. juni vil midtbyen være spærret af flere steder på grund af Royal Run. Flere busser vil køre ændrede ruter. Du kan komme gratis med bybusserne hele dagen.
Sådan kommer du til Royal Run i Horsens4.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
9. juni bliver dele af Horsens midtby afspærret på grund af Royal Run. Arrangørerne anbefaler, at du benytter bus, cykel eller går til startområdet. Flere busser kører med ændrede ruter og ekstra busafgange. Der vil også være enkelte aflysninger.
Tag bussen hjem fra Skive Festival3.6.2025 10:23:26 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik har indsat særlige natbusser i forbindelse med Skive Festival 4.-7. juni. Et hurtigt kig på Midttrafiks hjemmeside giver dig svar på både busser og billetter til årets festival.
Kom nemt til NorthSide med Midttrafiks busser3.6.2025 08:42:25 CEST | Pressemeddelelse
Midtjyder med festivalfeber kan igen i år tage bussen til og fra NorthSide. Flere busruter standser ekstraordinært ved nærmeste stoppested og der er sørget for ekstra natbusser til hjemturen. Et hurtigt kig på Midttrafiks hjemmeside giver dig svar på både busser og billetter til årets festival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum