Nye transportvaner til studiestart
1.8.2023 11:11:00 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse

Midttrafik har forskellige billetmuligheder til unge, der starter på en ungdomsuddannelse her i august. Ønsker man at rejse med den billigste billet, kan det betale sig at bruge Midttrafiks billetguide.
Tusindvis af unge skal til at overveje transport, når de starter på en ungdomsuddannelse i starten af august.
Falder valget på bus, tog eller letbane, kan Midttrafik tilbyde forskellige billetter. Hvilken billet, der er billigst, afhænger af, hvor langt og hvor tit den unge rejser.
Ungdomskort
Ungdomskortet er billigst til de unge, der rejser hver dag eller næsten hver dag. Her kan den unge rejse frit mellem skole og hjem og inden for sit prisområde for 13,51 kr. per dag. Det gælder både på hverdage, aftener, weekender og på feriedage.
Midttrafiks område er inddelt i tre prisområder, hvor de unge kan rejse frit med et Ungdomskort:
Prisområde Øst: Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Silkeborg, Skanderborg, Aarhus, Horsens, Odder, Hedensted
Prisområde Midt: Viborg, Skive
Prisområde Vest: Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern
Ungdomskortet skal bestilles på mitungdomskort.dk og bliver leveret enten som et rejsekort eller i Midttrafik app.
Rejsekort
Rejsekortet er en god løsning til de unge, der kun rejser med bus, tog eller letbane et par gange om ugen. Med et rejsekort får den unge automatisk rabat, hvis de rejser ofte. Falder rejsen på tidspunkter uden for myldretiden, fx aften eller weekend, kan den unge rejse 20 procent billigere.
Rejsekortet skal bestilles på rejsekort.dk
Vigtige links
Midttrafik har lavet en infoside, hvor unge kan få hjælp til at vælge den billigste billet via en billetguide: midttrafik.dk/ung
Rejseplanen.dk viser rejsemuligheder, fx mellem skole og hjem
Midttrafiks Pendlertjek sammenligner kollektiv trafik med cykel og bil på fire parametre: pris, klimaaftryk, rejsetid og kalorieforbrug
Gode apps er Midttrafik live, der viser hvornår bus, tog eller letbane ankommer og Midttrafik app, der tilbyder et hav af forskellige billettyper.
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
Kunder skal bruge Rejseplanen og Midttrafik live6.2.2026 08:00:10 CET | Nyhed
Midttrafiks hjemmeside er nede på grund af tekniske problemer. Vi henviser kunderne til at orientere sig om busafgange på Rejseplanen eller Midttrafik live.
Danmarks første BikePod er landet i Holstebro4.2.2026 12:55:55 CET | Pressemeddelelse
Frem til august 2026 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks BikePod på Holstebro Station. Sammen med Midttrafik tester Holstebro Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen.
Midttrafik får ny bestyrelse med Claus Leick i spidsen26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag 23. januar kom der navne på de 9 personer, der indtager bestyrelsesposterne hos Midttrafik de næste fire år. Claus Leick er valgt som formand, mens Steen Vindum og Jakob Fuglsang Andersen tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
