Sådan bruger du kollektiv trafik fra 11. maj

Midttrafik normaliserer på en række områder, men skal fortsat sikre, at der kan holdes afstand i busser, letbane og på Midttrafik Kundecenter. Få et overblik her.
Midttrafiks busser og Letbanen har under hele nedlukningen af Danmark kørt videre, så samfundet kunne holdes i gang. For at undgå smittefare ved coronavirus/covid-19 har der været flere tiltag til beskyttelse af både kunder og chauffører på baggrund af myndighedernes anbefalinger.
Samtidig har der været indført særregler omkring refusion og Midttrafik Kundecenter har været lukket ned. Når Danmark åbner gradvist 11. maj, vil der ske en normalisering på nogle områder, men der vil fortsat være fokus på at undgå smittefare i busser og letbane.
Midttrafik Kundecenter
Midttrafik Kundecenter åbner for personlig betjening 18. maj. Der vil være begrænsninger i forhold til åbningstid og det antal kunder, der må være i kundecentret. Åbningstiden vil være kl. 10-14 fra mandag til lørdag. Midttrafik anbefaler, at man så vidt muligt henvender sig telefonisk eller digitalt, da der kan opstå lange køer her i starten.
Normalisering af refusionsregler
Siden Corona lukkede Danmark ned, har trafikselskaber og togoperatører i Danmark ekstraordinært tilbudt kunderne, at de kan få refunderet ubrugte billetter og kort gebyrfrit og helt frem til afrejse. Fra 11. maj træder de almindelige regler for refusion af billetter og kort i kraft igen.
Ingen kontantbetaling
Midttrafik følger fortsat myndighedernes anbefaling om ikke at modtage kontantbetaling i busserne. Vi henviser til betaling med Midttrafik app, rejsekort eller køb af billet i vores webshop, der enten kan printes eller vises på en telefon. Pensionister og førtidspensionister kan købe et pensionistkort på pap fra 13. maj i Midttrafik webshop eller ved at ringe til 70 210 230. I Aarhus bybusser er det stadig muligt at købe med kontanter i billetautomaten, men chaufføren veksler ikke sedler.
Mere billetkontrol
Under nedlukningen har der ikke været så mange billetkontrollører i busserne. Fra næste uge vil der igen være fuld bemanding af kontrollører i Midttrafiks busser. Der bliver indsat ekstra bemanding på de buslinjer, hvor der opleves snyd med billetter.
Begrænset plads i busserne
Busserne medtager cirka 25 kunder i en almindelig bus og cirka 40 kunder i en ledbus. Letbanen medtager det antal kunder, der er siddepladser til. Chaufførerne har ret og pligt til at lukke dørene og køre forbi stoppesteder, hvis bussen er fyldt.
Midttrafik opfordrer kunderne til at hjælpe chaufføren og undgå forsøg på at stige ind i en bus, der er fyldt.
Ingen rejsegaranti
På grund af force majeure er rejsegarantien fortsat suspenderet.
Hensyn til chaufføren
Det er fortsat ikke muligt at bruge bussens fordør til ind- og udstigning. Det samme gælder den forreste sæderække i bussen
Vis hensyn ved ind- og udstigning
Midttrafik opfordrer kunderne til at vise hensyn ved ind- og udstigning. Kunder på vej ind i bussen skal holde til højre og lade andre komme ud, før de går ind i bussen. Kunder på vej ud af bussen skal holde til højre, så der bliver afstand til de kunder, der venter udenfor.
Følg myndighedernes anbefalinger
- Rejs uden for myldretiden, hvis det er muligt
- Vis hensyn til andre. Hold afstand. Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Er du syg, eller formoder at være smittet, skal du ikke rejse med kollektiv trafik
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Store ændringer for busserne 25. maj under Silkeborg Half 202520.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 25. maj afspærres dele af Silkeborg midtby, når der afholdes halvmarathon. Det betyder, at der er ændrede ruter og enkelte aflysninger for en række busser i følgende tidsrum: Kl. 6.00 til 23.00: Linje 2, 6, 7, 8, 9 og 11 Kl. 14.20 til 15.30: Rute 73, 113, 124 og 223 Se ændringer for den enkelte bus på midttrafik.dk/trafikinfo Bemærk! Rejsegarantien dækker ikke forsinkelser eller aflysninger, der skyldes afviklingen af Silkeborg Half 2025.
Attraktive billetsamarbejder skaber værdi for gæster og virksomheder2.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik og Djurs Sommerland har et succesfuldt billetsamarbejde, der gør det nemmere, billigere og mere bæredygtigt for gæster at besøge forlystelsesparken. Med DjursBilletten får parkens gæster en samlet løsning, hvor både entré til Djurs Sommerland og transport tur/retur med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i Region Midtjylland er inkluderet i én billet.
Sæson for ekstra kørsel til arrangementer er skudt i gang30.4.2025 10:10:16 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år bliver der indsat ekstrabusser, så deltagerne kan komme nemt og sikkert til sommerens arrangementer. Ekstrabusserne kører blandt andet til Tivoli Friheden, der tog hul på rækken af deres koncerter i påsken. Sidste år kunne Midttrafik registrere mere end 60.000 ekstra passagerer i forbindelse med koncerter i Tivoli Friheden.
Midttrafiks pendlere skal skifte til Rejsebillet7.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 26. maj vil det ikke længere være muligt at købe et pendlerkort i Midttrafik app. Rejsebillet overtager i løbet af 2025 og 2026 billetsalget fra Midttrafik app. Ungdomskortet flyttede over på Rejsebillet fra 1. april. Nu er turen kommet til pendlerkortet.
Forsøg med billige billetter til unge og gratis lokalbusser bliver forlænget17.3.2025 09:36:35 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. oktober har unge kunne købe HerningUng og køre billigere med busserne i Herning Kommune som et forsøg. Samtidig har det været gratis at køre med kommunens lokalruter. Forsøget skulle være slut med udgangen af marts, men bliver nu forlænget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum