Større fleksibilitet og sammenhængskraft: Nu er de nye køreplaner for busserne klar
8.6.2020 14:29:00 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse

Midttrafik er nu klar med nye køreplaner for den kollektive trafik i Randers Kommune, og der vil ske ændringer på samtlige ruter, når de træder i kraft til sommer. De nye køreplaner skal sikre større fleksibilitet og sammenhængskraft på tværs af hele kommunen.
”Vi er nu klar til i samarbejde med Midttrafik at lave den største omlægning af den kollektive trafik i Randers Kommune i mange år. Det kommer til at ske hen over sommeren, og jeg ser frem til, at vi nu får et mere fleksibelt rutenet, der binder kommunen bedre sammen. De nye køreplaner betyder også, at vi får et mere ensartet serviceniveau, hvor de regionale - og lokale ruter er fordelt jævnt over kommunen,” siger Frank Nørgaard, der er formand for miljø- og teknikudvalget.
Omlægningen af køreplanerne berører samtlige ruter i Randers Kommune i større eller mindre grad. Regionalruter og større lokalruter skifter køreplan den 28. juni 2020. For bybuslinjer og mindre lokalruter træder de nye køreplaner i kraft den 9. august 2020.
Bestil bussen på landet og bliv kørt til adressen med flextur
Med indførelsen af de nye køreplaner kommer der flere såkaldte flexbusafgange i områder, hvor der normalt ikke er særligt mange med bussen. Her kører bussen efter behov, og den skal derfor bestilles telefonisk eller via Rejseplanen. Ellers fungerer en flexbus præcis på samme måde som en almindelig bus. Prisen vil også være den samme som i den almindelige bus, og man kan fortsat bruge sit pendlerkort.
Derudover vil det være muligt at bestille en Flextur. Her bestemmer man selv hvorfra og til man vil køres i kommunen. Og for at sikre mobiliteten i landområderne, bliver den nuværende Flextur-takst på 7 kr./km (min. 35 kr./tur) fra og med den 28. juni sat ned til 4 kr./km (min. 30 kr./tur) uden for Randers by.
”Det har været vigtigt for os at bevare muligheden for at benytte kollektiv trafik i vores landdistrikter og samlet set bliver der ikke færre afgange. Nogen vil få færre og andre vil få flere afgange, men det har ikke været en spareøvelse. Jeg er også utrolig glad for, at vi med løsninger som Flexbus og Flextur kan opretholde den kollektive trafik også i de tyndt befolkede områder. De løsninger vil vi gøre en særlig indsats for at informere om i forbindelse med, at de nye køreplaner træder i kraft. ” siger Lars Søgaard, der er formand for landdistriktsudvalget.
Kom hurtigere frem i byen
Ud over lokal- og regionalruter, er bybusnettet i Randers by også blevet gentænkt i de nye køreplaner. Her handler det især om at sikre hurtig og effektiv transport i, til og fra byen.
Der bliver indført nye ruter med hyppigere afgange, og de nye bybuslinjer hænger i højere grad sammen med øvrige regional- og lokalruter, der betjener rejsestrømmene til og fra byen. Fremover bliver det også sådan, at en bus er en bus uanset farve og man kan benytte dem alle. Derfor er der også strækninger i Randers by, hvor der fremadrettet kun vil køre blå busser.
Det er Midttrafik, der driver busnettet i Randers Kommune, og derfor er det Midttrafik, der i tæt samarbejde med Randers Kommune har lavet køreplanerne. Begge parter vil følge implementeringen af de nye køreplaner tæt for at sikre, at det fungerer optimalt.
FAKTA
Midttrafik har i samarbejde med Randers Kommune udarbejdet en kollektiv trafikplan for kommunens samlede kollektive trafiknet. Trafikplanen er som udgangspunkt bygget op om et ensartet serviceniveau og et ønske om at binde kommunen bedre sammen. Dette gøres med mere direkte ruter mellem de store byer, Flexbusser i mindre byer og muligheden for at komme på tværs af kommunen ved brug af Flextur. Trafikplanen indeholder forslag til nye linjeføringer på regional- og lokalruter samt en omlægning af bybusnettet i Randers by.
De nye køreplaner er lavet med udgangspunkt i den kollektive trafikplan, som byrådet vedtog i juni 2019. Køreplanerne har været i offentlig høring fra den 20. december 2019 til den 22. januar 2020, og i foråret fik Midttrafik grønt lys til at færdiggøre køreplanerne for det nye rutenet, der træder i kraft til sommer.
Flexbus - kørsel fra stoppested til stoppested
En fleksibel bus, der kun kører, når man bestiller den. Den kører fra stoppested til stoppested og efter de tider der er angivet i køreplanen. Nogle ruter kører udelukkende som Flexbus. Der kan også være almindelig busruter, som har enkelte flexbus-afgange. Her er Flexbus er markeret med et ”T” i køreplanen. Man betaler almindelig bustakst i Flexbusser, så her kan man bruge periodekort, pensionistkort mv. Man bliver kørt i taxa, liftbil eller personbil.
Flextur – kørsel fra adresse til adresse
Flextur har ikke en fast køreplan. Man bestemmer selv, hvornår man vil hentes og hvor man vil køres fra og til. Kørslen er fra adresse til adresse og kan bestilles alle ugens dage i tidsrummet kl. 6.00-24.00 (undtagen 24. og 31. december). Her betaler man pr. kørt kilometer. Man bliver kørt i taxa, liftbil eller personbil.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
Kunder skal bruge Rejseplanen og Midttrafik live6.2.2026 08:00:10 CET | Nyhed
Midttrafiks hjemmeside er nede på grund af tekniske problemer. Vi henviser kunderne til at orientere sig om busafgange på Rejseplanen eller Midttrafik live.
Danmarks første BikePod er landet i Holstebro4.2.2026 12:55:55 CET | Pressemeddelelse
Frem til august 2026 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks BikePod på Holstebro Station. Sammen med Midttrafik tester Holstebro Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen.
Midttrafik får ny bestyrelse med Claus Leick i spidsen26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag 23. januar kom der navne på de 9 personer, der indtager bestyrelsesposterne hos Midttrafik de næste fire år. Claus Leick er valgt som formand, mens Steen Vindum og Jakob Fuglsang Andersen tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


