Snart kan cyklerne komme med bussen
10.9.2021 12:16:00 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse

Fra januar 2022 kan man tage cyklen med i bybusserne i Randers, Silkeborg, Horsens, Skanderborg, Viborg, Herning, Holstebro, Skive, Struer, Odder, Ikast og Grenaa, hvis der er plads i flexarealet. I løbet af 2022 bliver det som en forsøgsordning muligt at tage cyklen med på rute 100, der kører på strækningen Odder-Aarhus-Hornslet.
Mange har skiftet transportform til cykel under COVID-19 pandemien. Men når regnen bare siler ned eller cyklen er defekt, kan bussen være et godt supplement til cyklen. Kombinationen af cykel og bus på rejsen er også god, hvis der er langt til stoppestedet i begge ender.
Midttrafiks bestyrelse har besluttet at åbne op for cykelmedtagning på baggrund af den tiltagende cyklisme og gode erfaringer med cykelmedtagning hos FynBus og et forsøg i Viborg bybusser. Midttrafiks bestyrelsesformand Claus Wistoft fortæller:
”Skiftet til cykel er godt for både sundhed og miljø, men også for trængslen på vejene. Nogle gange kan det dog være surt at cykle. Her kan kollektiv trafik være et godt supplement i regnvejr eller hvis cyklen er punkteret. Vi har allerede cykelmedtagning i Letbanen, på de fleste regionale busruter og i Midtjyske Jernbaners tog. I 2022 åbner vi op for cyklerne i bybusserne og på rute 100, så flere kan kombinere cykel og kollektiv trafik på den daglige rejse”.
Beslutningen passer godt med resultatet af en nylig overstået befolkningsundersøgelse Danskerne og kollektiv transport 2021, som Passagerpulsen har gennemført. Den viser, at langt de fleste i undersøgelsen foretrækker at have cyklen med i bussen frem for at leje eller låne en cykel ved stationen/stoppestedet.
Sådan tager du cykel med i bybusserne:
I Randers, Silkeborg, Horsens, Skanderborg, Viborg, Herning, Holstebro, Struer, Odder, Ikast og Grenaa kan cyklen medtages uden for myldretiden. Cyklerne kommer til at dele plads med kørestole og barnevogne på bussens flexareal efter først-til-mølle- princippet. Der vil være plads til enten to cykler, en cykel og en barnevogn eller en cykel og en kørestol. Cyklen skal fastspændes under kørslen. Der er monteret bespænding i bussen. Der skal indløses en cykelbillet.
Da bybusserne i Aarhus har mange passagerer, bliver det ikke muligt at medtage cykler i Aarhus bybusser i denne omgang. Midttrafik vil indsamle erfaringer fra pilotforsøget på rute 100 og de øvrige bybusbyer for at vurdere muligheden for cykelmedtagning i Aarhus.
Pilotforsøg på rute 100:
I løbet af 2022 bliver det muligt at medtage sin cykel gratis på rute 100 (Odder-Aarhus-Hornslet) både i og udenfor myldretiden. Cyklerne kommer til at dele plads med kørestole og barnevogne på bussens flexareal efter først-til-mølle- princippet. Da flexarealet er mindre i de regionale busser med lavgulv, kommer der en ophængningsløsning til cyklen. Der vil være plads til enten to cykler, en cykel og en barnevogn eller en cykel og en kørestol.
Pilotforsøget bliver gennemført for at indsamle erfaringer med cykelmedtagning i Aarhus og i myldretiden. Midttrafik ønsker samtidigt at teste praktikken i forbindelse med ophængning af cykler i bussen.
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
Kunder skal bruge Rejseplanen og Midttrafik live6.2.2026 08:00:10 CET | Nyhed
Midttrafiks hjemmeside er nede på grund af tekniske problemer. Vi henviser kunderne til at orientere sig om busafgange på Rejseplanen eller Midttrafik live.
Danmarks første BikePod er landet i Holstebro4.2.2026 12:55:55 CET | Pressemeddelelse
Frem til august 2026 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks BikePod på Holstebro Station. Sammen med Midttrafik tester Holstebro Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen.
Midttrafik får ny bestyrelse med Claus Leick i spidsen26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag 23. januar kom der navne på de 9 personer, der indtager bestyrelsesposterne hos Midttrafik de næste fire år. Claus Leick er valgt som formand, mens Steen Vindum og Jakob Fuglsang Andersen tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
