Nye priser i Midttrafik
7.1.2020 09:07:00 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse

19. januar 2020 ændrer Midttrafik prisen på rejsekort, klippekort, pendlerkort og pensionistkort i Aarhus (deltidskort). Hvis man bruger enkeltbilletter, kan man fortsætte til samme pris. Prisen på pensionistkort (årskort) og tillæg til lufthavnsbusser til Aarhus Lufthavn og Billund Lufthavn ændres heller ikke.
Midttrafiks bestyrelse har godkendt nye priser, der gælder fra 19. januar 2020. Nogle billetter ændrer pris, mens andre fortsætter på samme niveau som i 2019.
Rejsekort og klippekort
Prisen på rejsekort på grundtakst (uden rabat) og klippekort i Midttrafik app ændres. En 2 zoners rejse for en voksen stiger fra 17 kr. til 17,60 kr. Børn får 50 % rabat og pensionister/førtidspensionister får 25 % rabat i forhold til prisen for en voksen.
Mængderabatten på rejsekort er fortsat 10 %, 25 % og 40 % afhængigt af, hvor meget man rejser.
Med rejsekort får man yderligere 20 % rabat, når man rejser uden for myldretid (hverdage kl. 11.00 - 13.00 og kl. 18.00 - 07.00 og hele dagen i weekender og på helligdage).
Pendlerkort
Prisen for pendlerkort er aftalt med togselskaberne DSB og Arriva, fordi pendlerkort er et fælles produkt, der gælder i både busser, letbane og tog.
Et 2 zoners pendlerkort for en voksen til 30 dage stiger fra 380 kr. til 384 kr. Børn får 50 % rabat og pensionister/førtidspensionister får 25 % rabat i forhold til prisen for en voksen.
Pensionistkort i Aarhus (deltidskort)
Alle borgere i Aarhus Kommune fra 65 år og op samt førtidspensionister kan købe et pensionistkort (deltidskort) til busser og letbane i hele Aarhus Kommune. Prisen ændres fra 180 kr. til 185 kr. for 30 dage.
Flere billettyper ændres ikke
Der er en række billettyper, hvor prisen ikke ændres. Det gælder enkeltbilletter, pensionistkort (årskort) og tillæg til lufthavnsbusser til Aarhus Lufthavn og Billund Lufthavn.
Vælg den rigtige billet og spar penge
Hvis man vil undgå at betale for meget for sin rejse med bus, letbane eller tog, er det vigtigt, at man tjekker, om man bruger den rigtige billettype. Ved at søge sin rejse på rejseplanen.dk, kan man sammenligne prisen på de forskellige billettyper. På midttrafik.dk kan man også bruge billetguiden til at tjekke, hvad der bedst kan betale sig.
Den gennemsnitlige prisstigning er på 1,9 % som følge af den almindelige prisudvikling.
De nye priser kan ses på midttrafik.dk/priser
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
Kunder skal bruge Rejseplanen og Midttrafik live6.2.2026 08:00:10 CET | Nyhed
Midttrafiks hjemmeside er nede på grund af tekniske problemer. Vi henviser kunderne til at orientere sig om busafgange på Rejseplanen eller Midttrafik live.
Danmarks første BikePod er landet i Holstebro4.2.2026 12:55:55 CET | Pressemeddelelse
Frem til august 2026 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks BikePod på Holstebro Station. Sammen med Midttrafik tester Holstebro Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen.
Midttrafik får ny bestyrelse med Claus Leick i spidsen26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag 23. januar kom der navne på de 9 personer, der indtager bestyrelsesposterne hos Midttrafik de næste fire år. Claus Leick er valgt som formand, mens Steen Vindum og Jakob Fuglsang Andersen tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum