Letbanen har skåret 70 procent af CO2-udledningen

Det har givet en kæmpe besparelse på udslippet af CO2 at implementere den eldrevne letbane som erstatning for dieseldrevne tog og busser. Hele 70 procent af den tidligere udledning er sløjfet – og så er luften tilmed blevet renere.

At reducere brugen af fossile brændsler og mindske udledningen af CO2 står højt på den politiske agenda – ikke mindst inden for kollektiv transport. Og det er faktisk muligt at mindske CO2-udslippet markant, viser erfaringerne fra etape 1 af den østjyske letbane.

Letbanetogene kører på el, og det har nu vist sig at give en årlig besparelse på hele 4.305 ton CO2 i forhold til den gamle Aarhus Nærbane og de busser, som Letbanen erstattede i Aarhus. Det svarer til et fald på 70 procent CO2-udledning i forhold til tidligere.

Sådan her hænger regnestykket sammen:

• Hvert år udledte de dieseldrevne tog på Aarhus Nærbane 4.420 ton CO2, når passagerer skulle rejse på strækningen Odder-Aarhus-Grenaa. Der blev brugt 1,7 millioner liter diesel som brændstof hvert eneste år.

• Oveni det tal skal man lægge den dieseldrevne busdrift, der tidligere kørte på den indre strækning, men som nu er blevet erstattet af Letbanen. Busserne stod for en CO2-udledning på 1.685 ton om året.

• Letbanens eldrevne tog står til sammenligning kun for en CO2-udledning på 1.800 tons CO2 om året.

Udledning kan blive endnu mindre

Der er stadig potentiale for et endnu mindre CO2-udslip forbundet med driften af Letbanen:

– Det er endnu ikke al elektricitet, der kommer fra vedvarende energi som vindmøller. Det gælder ikke kun i den kollektive transport, men også ved for eksempel elbiler og i husstanden. Med omstillingen til at producere C02-neutral el vil vi være langt bedre stillet i fremtiden, siger Ole Sørensen, chefkonsulent i Midttrafik.

Region Midtjylland og Aarhus Kommune har med Letbanen investeret stort i reduktionen af forbruget af diesel i den kollektive trafik.

Formand for regionsrådet, Anders Kühnau (S), fremhæver det grønne aspekt som klart medvirkende til, at Danmarks første letbane – trods en række startvanskeligheder – kan kaldes en succes.

– Med Letbanen har vi fået en kollektiv trafikløsning, der binder den østlige del af regionen bedre sammen fra Odder til Grenaa. Samtidig har vi som region taget et meget væsentligt skridt i vores ambitiøse klimamålsætning, der følger det nationale mål om 70 procent reduktion af klimagasser frem mod 2030. Og vi har endda gjort det på transportområdet, der er en af de svære nødder at knække i forhold til CO2, siger Anders Kühnau.

Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, glæder sig over CO2-besparelsen hos Aarhus Letbane.

– Et skifte fra diesel til el er ikke nødvendigvis et enkelt og let skridt, for det kræver store investeringer og en opdateret teknologi. Det er positivt, at man har taget det skridt, så Letbanen kører på el i stedet for diesel, siger han og fortsætter:

– Transport, både kollektiv og privat, er den helt store synder, når det handler om CO2-udledning, og miljøvenlig kollektiv trafik er derfor en nødvendig og uundgåelig investering, hvis vi skal indfri ambitionen om at blive en CO2-neutral kommune i 2030. Det er derfor, at det er vigtigt, at Letbanen kører på el, og det er derfor, at alle bybusser i Aarhus senest i 2027 skal være fossilfrie.

Ren luft og mindre støj

Udover CO2-besparelsen er der flere positive afledte effekter ved at droppe dieseltog og i stedet køre på el.

– Det er især den lokale luftforurening, som vi med eldrevne tog nu slipper for. Dieseltog udleder en stor del partikler, hvilket især er uhensigtsmæssigt i tætbefolkede områder som Aarhus midtby, forklarer Ole Sørensen.

Derudover støjer letbanetogene langt mindre end dieseltog, som især ved opstart på stationerne larmer.

Det vækker også genklang hos rådmanden, som dog tager et forbehold:

– Det er klart, at der er fordele ved, at Letbanen kører på el. Letbanen støjer mindre og særligt på strækningerne langs med Letbanen opnår man en forbedring af udemiljøet. Omvendt kan det have den ulempe, at andre områder får en højere miljøbelastning, fordi man omlægger trafikken, lyder det fra Bünyamin Simsek.