Midttrafiks bedste busselskaber

Midttrafik kårer hvert år ’Bedste Busselskab’ for henholdsvis store og små ruter. De Grønne Busser vandt for fjerde gang i træk titlen for store ruter, mens Venø Bussen vandt titlen for små ruter. ’Bedste Busselskab’ er en bonusmodel, der belønner busselskabernes indsats for at give kunderne en god oplevelse i bussen.
Som busselskab i Midttrafiks område er det ikke nok bare at køre kunderne fra A til B. Kundernes tilfredshed med Midttrafiks busser afhænger af en række forskellige parametre. I Bedste Busselskab måler vi på forhold, som busselskaberne og chaufførerne har indflydelse på. Chaufføren skal køre godt og være venlig over for kunderne.
Bussen skal have god komfort, være ren og vedligeholdt indvendig og udvendig og ikke støje for meget. Midttrafiks bonusmodel giver incitament til at yde lidt ekstra og belønner den gode indsats. Det er kundernes vurdering af syv parametre, der afgør, hvem der bliver Midttrafiks bedste busselskab.
Midttrafiks bestyrelsesformand Steen Vindum fortæller:
”Kunderne bestemmer, hvem der skal være Midttrafiks bedste busselskab. Og det er det, der gør denne pris så vigtig og eftertragtet. Midttrafik arbejder kontinuerligt på at forbedre den kollektive trafik, men den vigtigste brik for kundernes tilfredshed er dem, der sidder bag rattet. Vi skal passe på de kunder vi har og sørge for, at de får en god oplevelse hver gang, de træder ind i bussen”.
Midttrafik kårer et ”Bedste Busselskab” for både store og små ruter.
De Grønne Busser vinder ”Bedste Busselskab” for store ruter
Bedste Busselskab 2022-2023 for store ruter er De Grønne Busser. Busselskabet vinder for fjerde gang i træk. Ejer Kim Nielsen er selvsagt stolt, han fortæller:
”Det er fantastisk og en stor ære, at vi endnu engang kan opnå en førsteplads i ”Bedste Busselskab”. Det er fuldt ud vores medarbejderes fortjeneste. Vi er et engageret team, der er bevidste om, at vi skal yde god service over for kunderne hver eneste dag. Det er dejligt, at kunderne belønner vores indsats ved at stemme på os”.
De Grønne Busser kører regionalrute 114 og 200.
De Grønne Busser modtager en bonus på 150.000 kr. Andenpladsen på 50.000 kr. går til Umove og tredjepladsen på 25.000 kr. går til Herning Turist/Brande Buslinier.
Venø Bussen vinder ”Bedste Busselskab” for små ruter
Bedste Busselskab 2022-2023 for små ruter er Venø Bussen. Venø Bussen har tidligere fået en anden plads i bonusmodellen og leverer generelt høj kundetilfredshed og få kundeklager.
Det glæder ejer Knud Overgaard, at kunderne er tilfredse med chaufførerne og busselskabets indsats. Han fortæller:
”Vi er superglade for begge priser. Hos Venø Bussen arbejder vi hver eneste dag på at give kunderne en god oplevelse. Vi skal levere det bedste hver gang, så kunderne kommer igen. Som jeg plejer at sige, det er chaufføren, der sælger den næste billet. At vi vinder begge priser, beviser jo bare, at vi er på rette vej”.
Venø Bussen kører blandt andet bybus i Struer rute 346.
Venø Bussen modtager en bonus på 150.000 kr. Andenpladsen på 50.000 kr. går til De Gule Busser og tredjepladsen på 25.000 kr. går til Faarup Rute- og Turistbusser.
Ekstra bonus for chaufførtilfredshed
Chaufførernes indsats har stor betydning for kundernes tilfredshed. Derfor uddeler Midttrafik også en bonus til de busselskaber, der leverer det flotteste resultat på chaufførernes service og kørsel.
De Grønne Busser og Venø Bussen løber også med denne pris i år. De modtager hver en bonus på 25.000 kr.
Om ’Bedste Busselskab’
Midttrafiks bedste busselskab bliver kåret på baggrund af personlige interviews på udvalgte busser over to uger. Der er indsamlet cirka 200 interviews per busselskab per pulje – i alt 5.245 interviews. Busselskaberne bliver tildelt en samlet score på tværs af syv spørgsmål:
- Hvor tilfreds er du med den bus, du sidder i lige nu?
- Hvor tilfreds er du med chaufførens kørsel i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med komforten i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med den indvendige rengøring og vedligeholdelse i bussen?
- Hvor tilfreds er du med den udvendige rengøring og vedligeholdelse i bussen?
- Hvor tilfreds er du med chaufførens fremtræden overfor kunderne i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med støj fra bussen?
Bedste Busselskab 2022/2023 bliver ikke alene afgjort på baggrund af kundernes tilfredshed. I vurderingen indgår der også indberettede kundeklager om betjening af mobil enhed, chaufførens kørsel samt chaufførens adfærd og rygning.
Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2015. Dog med pause i 2020 på grund af covid-19.
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Attraktive billetsamarbejder skaber værdi for gæster og virksomheder2.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik og Djurs Sommerland har et succesfuldt billetsamarbejde, der gør det nemmere, billigere og mere bæredygtigt for gæster at besøge forlystelsesparken. Med DjursBilletten får parkens gæster en samlet løsning, hvor både entré til Djurs Sommerland og transport tur/retur med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i Region Midtjylland er inkluderet i én billet.
Sæson for ekstra kørsel til arrangementer er skudt i gang30.4.2025 10:10:16 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år bliver der indsat ekstrabusser, så deltagerne kan komme nemt og sikkert til sommerens arrangementer. Ekstrabusserne kører blandt andet til Tivoli Friheden, der tog hul på rækken af deres koncerter i påsken. Sidste år kunne Midttrafik registrere mere end 60.000 ekstra passagerer i forbindelse med koncerter i Tivoli Friheden.
Midttrafiks pendlere skal skifte til Rejsebillet7.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 26. maj vil det ikke længere være muligt at købe et pendlerkort i Midttrafik app. Rejsebillet overtager i løbet af 2025 og 2026 billetsalget fra Midttrafik app. Ungdomskortet flyttede over på Rejsebillet fra 1. april. Nu er turen kommet til pendlerkortet.
Forsøg med billige billetter til unge og gratis lokalbusser bliver forlænget17.3.2025 09:36:35 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. oktober har unge kunne købe HerningUng og køre billigere med busserne i Herning Kommune som et forsøg. Samtidig har det været gratis at køre med kommunens lokalruter. Forsøget skulle være slut med udgangen af marts, men bliver nu forlænget.
Dygtige chauffører løfter kundetilfredsheden i Midttrafiks flextrafik14.3.2025 10:41:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af Midttrafiks flextrafik viser høj kundetilfredshed med de fem kørselsordninger: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. Undersøgelsen viser, at især chaufførernes kørsel og chaufførernes hjælpsomhed scorer højt på tilfredsheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum