Midttrafik varsler færre busafgange
26.3.2020 11:28:00 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse

Fra 30. marts kører Midttrafiks busser efter køreplaner med færre afgange. Tomme busser og en nedgang i passagertallet på 70-80 % er baggrunden for Midttrafiks beslutning om at skære ned på kørslen. Samtidig tager køreplanerne højde for, at der kan komme mangel på chauffører på grund af smitte med coronavirus/covid-19.
Kollektiv trafik spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle. Midttrafik skal sikre, at der fortsat er busforbindelser til de borgere, der skal på arbejde, på indkøb, til læge m.m. Regeringens tiltag med nedlukning af skoler og uddannelsessteder, restauranter, storcentre m.m, samt hjemsendelse af medarbejdere til hjemmearbejde har resulteret i en nedgang i passagertallet på 70-80 % og tomme busser.
Dertil kommer risikoen for chaufførmangel. Ole Sørensen, planchef ved Midttrafik fortæller: ”Busselskaberne kan få problemer med at opretholde stabil fuld drift på grund af sygemeldinger fra chaufførerne. Når vi reducerer kørslen, giver det os bedre muligheder for at opretholde stabil drift frem for en række uplanlagte aflysninger, der vil være til stor gene for vores kunder”.
Midttrafik vurderer, at det er muligt at opretholde servicen, overholde afstandskrav mellem kunderne og skabe stabil drift med færre busafgange. De fleste busser vil derfor køre som var det skoleferie fra 30. marts:
Alle regionale ruter: Regionalruterne følger kørsel på ikke-skoledage, det vil sige at ture med "S"-note udgår. Eventuelle ture med ”B” note køres i stedet for.
Bybusser: Bybuskørslen overgår til at følge ferieplanen. Det gælder kørslen i bybuskommunerne Viborg, Skive, Holstebro, Herning, Silkeborg, Randers, Horsens og Aarhus.
Lokale ruter: Større lokale ruter med både skoledags- og ikke-skoledagskørsel overgår til at følge skolefridagskørsel:
- Silkeborg Kommune: Rute 31, 32 og 313 køres efter skolefridagskøreplan
- Holstebro Kommune: Rute 252/270 og rute 23 køres efter skolefridagskøreplan
- Skive Kommune: Rute 41 indstilles midlertidig (uddannelsesrute) og rute 412 køres efter skolefridagskøreplan
- Struer Kommune: Rute 335 og 342 køres efter skolefridagskøreplan
- Herning Kommune: Rute 150 følger kørslen på ikke-skoledage, det vil sige ture med ”A” note udgår
Midttrafiks kunder kan få et samlet overblik over alle ændringer på den særlige infoside omkring kørselsændringer på grund af coronavirus/covid-19 eller se de berørte køreplaner på midttrafik.dk i form af en ”Corona-nødplan”.
For de regionale ruter er ”S” note ture som udgår markeret med gult, mens ”B” note ture, der køres i stedet for, er markeret med grønt. I bybusbyerne, hvor der er ferieplan, er denne uploadet som en ”Corona-køreplan”.
Rejseplanen og Midttrafik live vil være opdaterede med de nye køreplaner fra 26. marts.
De nye køreplaner vil fremgå på de eksisterende køreplantavler, undtagen i Aarhus, hvor Midttrafik henviser til Midttrafik live eller Rejseplanen.
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Busser erstatter Letbanen under nedlukning af L215.4.2026 09:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Banedanmarks arbejde med ombygning af jernbanen i Aarhus betyder, at letbanestrækningen mod Odder bliver lukket ned fra søndag aften den 19. april til 17. maj. Midttrafik indsætter busser som erstatning og henviser derudover til den almindelig busdrift.
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
Kunder skal bruge Rejseplanen og Midttrafik live6.2.2026 08:00:10 CET | Nyhed
Midttrafiks hjemmeside er nede på grund af tekniske problemer. Vi henviser kunderne til at orientere sig om busafgange på Rejseplanen eller Midttrafik live.
Danmarks første BikePod er landet i Holstebro4.2.2026 12:55:55 CET | Pressemeddelelse
Frem til august 2026 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks BikePod på Holstebro Station. Sammen med Midttrafik tester Holstebro Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum