Unge kan rejse billigere med bus, tog og letbane
21.6.2018 11:54:00 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse

Ungdomskort er et godt tilbud til de unge, der starter på en ungdomsuddannelse efter sommerferien. For 367 kr. om måneden kan unge rejse frit med bus, tog og letbane mellem uddannelse og hjem og i det prisområde, de bor i. Vil man benytte sig af det gode tilbud allerede fra første skoledag, skal man bestille Ungdomskortet nu.
Studiepladsen er sikret, folkeskolens afgangsbevis inden for rækkevidde og forude venter sommerferien. Inden de matematiske formler skiftes ud med boardingpas, solbriller og frihed, er det en god idé at få styr på, hvordan vejen til ungdomsuddannelsen skal tilbagelægges. Skal det ske med bus, tog eller letbane, opfordrer Midttrafik til, at de unge får bestilt deres Ungdomskort inden de går på sommerferie.
Ungdomskort til unge på ungdomsuddannelse
Med et Ungdomskort kan unge, der går på en ungdomsuddannelse rejse frit mellem uddannelse og hjem eller inden for det prisområde, de bor i. Rejser man i Midttrafik, men uden for sit prisområde, kan man nøjes med at købe en børnebillet. Rejser man med DSB eller Arriva tog skal man købe en ungbillet. Alt afhængig af rejsemønster kan der være mange penge at spare. Se sammenligning af priser
Bestil nu, så er billetten sikret til studiestart
Der er cirka fire ugers leveringstid på Ungdomskortet, som bliver tilsendt med posten. Vil man være sikker på, at man kan rejse til ungdomspris fra første skoledag, skal man bestille Ungdomskortet, inden man går på sommerferie.
På midttrafik.dk er der en trin-for-trin vejledning til bestilling af Ungdomskort med mange gode tips. Det er fx nødvendigt, at den unge er SU-berettiget og har et NemID. Er det mor, der betaler, er det bedre at opgive mors mailadresse, så betalingslinket sendes til rette sted m.m.
Ungdomskort til unge på videregående uddannelse og 16-19 årige, der ikke er under uddannelse
Ungdomskortet kan også være et godt tilbud til unge, der går på en videreuddannelse eller unge mellem 16-19 år, som ikke er under uddannelse. Tilskuddet er mindre, men rejser man 4 zoner eller længere hver dag, kan der være mange penge at spare. Se sammenligning af priser
Vigtige links:
nemid.nu for NemID
ungdomskort.dk for godkendelse
mitungdomskort.dk for bestilling
midttrafik.dk for informationer om Ungdomskort i Midttrafik
Faktaboks:
Et Ungdomskort er det samme som et pendlerkort. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte yder tilskud, så de unge kan rejse billigere med kollektiv trafik, mens de uddanner sig. Der ydes også tilskud til 16-19 årige, der ikke er under uddannelse. For at kunne bestille et Ungdomskort skal de unge godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på ungdomskort.dk. Ungdomskortet blev indført 1. august 2013. Det afløste HyperCard, som var et 2 årigt forsøg med billige buskort til studerende.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Midttrafik belønner busselskaber for høj kundetilfredshed17.6.2026 13:06:32 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafiks bonusmodel Bedste Busselskab belønner hvert år de busselskaber, der leverer gode kundeoplevelser. Busselskaberne bliver blandt andet målt på kundernes generelle tilfredshed med bussen og chaufførernes adfærd løbende hen over året. Umove vinder for tredje gang Bedste Busselskab for store ruter, mens Todbjerg vinder Bedste Busselskab for små ruter.
Kollektiv trafik er bedre end sit rygte2.6.2026 07:29:47 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførerne i både flextrafik og busser scorer højt i kundetilfredshed hos Midttrafik. Årsberetningen for 2025 er netop offentliggjort med spændende nøgletal for drift og kundernes tilfredshed. Det fremgår blandt andet, at 94 % af kunderne er tilfredse med flextrafik-chaufførernes kørsel.
129 dage med Claus Leick i spidsen for Midttrafik: Flextrafik er en mærkesag1.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafiks nye formand er selv mobilist og transporterer sig til dagligt med enten tog, bus, bil eller flextrafik. Han har altid være optaget af kollektiv trafik, som skal fungere bedre og være et mere attraktivt alternativ til biler. Hertil efterlyser han både et lovmæssigt og økonomisk løft fra Christiansborg.
Tag tog eller bus til Royal Run i Ringkøbing22.5.2026 09:31:26 CEST | Pressemeddelelse
Det er let at komme frem med bus eller tog, når Royal Run bliver afviklet 25. maj i Ringkøbing. På midttrafik.dk viser en særlig informationsside, hvordan busser og tog kører på dagen.
Hop på de gratis busser til Royal Run i Randers22.5.2026 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan hoppe på bussen gratis, når Royal Run bliver afviklet 25. maj i Randers midtby. På midttrafik.dk viser en særlig informationsside, hvordan busserne kører på dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum