Åbning af AARHUS 2017 flytter busserne

Når Aarhus indvies som Europæisk Kulturhovedstad 21. januar, er der ændrede ruter for næsten alle Aarhus bybusser samt alle regionalbusser og X Busser til og fra Aarhus i tidsrummet 16.00 til 23.00.
Der lukkes for al kørsel i området omkring åbningsceremonien, og busserne kan derfor ikke stoppe ved Rutebilstationen, Banegårdspladsen, Park Allé og Busgaden.
Da busserne ikke kan holde ved Rutebilstationen, oprettes to midlertidige rutebilstationer ved Værkmestergade og Spanien/Strandvejen. Information og salg på Rutebilstationen holder åbent som normalt.
Oversigt over ændringer 21. januar kl. 16.00 – 23.00:
- Ændrede ruter for alle Aarhus bybusser på nær 5A og 6A
- Ændrede ruter for regionalbus 100 (afgange der kører hele strækningen Odder - Hornslet) og 200
- Stoppesteder ved Rutebilstationen, Banegårdspladsen, Park Allé og Busgaden flyttes til Mølleparken, Nørregade og Harald Jensens Plads afhængig af linje
- Følgende busser kører fra midlertidig rutebilstation ved Spanien/Strandvejen: 83, 84, 100 (afgange der kun kører Odder - Aarhus), 111, 112, 113, 114, 116, 117, 118, 120, 121, 122, 123, 202, 914X, 918X og 952X
- Følgende busser kører fra midlertidig rutebilstation ved Værkmestergade ud for Comwell Hotel:
912X og 925X
Se, hvordan din bus kører
Midttrafik opfordrer kunderne til at bruge trafikinformationen på midttrafik.dk eller rejseplanen.dk, hvor man allerede nu kan se ændringer for den enkelte bus.
Tag hjemmefra i god tid
Når dele af midtbyen lukkes, og der er mange mennesker på gaden, er der øget risiko for forsinkelser. Det gælder særligt i tidsrummet kl. 12.00 – 05.00. Midttrafik opfordrer derfor kunderne til at tage hjemmefra i ekstra god tid.
Information på nettet og stoppestedet
Midttrafik informerer kunderne både offline og online om ændringerne 21. januar. I dagene op til åbningen vil der være information på de berørte stoppesteder, på infoskærme ved Aarhus Rutebilstation og Aarhus Hovedbanegård samt på Midttrafiks hjemmeside og Facebookside.
Midttrafik live viser ikke ruteændringer
Midttrafik gør opmærksom på, at den nye realtidstjeneste, Midttrafik live, endnu ikke kan vise ruteændringer for busserne. Kunderne kan fortsat følge, hvor busserne kører 21. januar, men ruteændringerne vises ikke på køreplaner og stoppesteder i Midttrafik live.
Begrænset rejsegaranti
Midttrafiks rejsegaranti dækker ikke de varslede ændringer og forsinkelser 21. januar. Læs mere om Midttrafiks rejsegaranti på midttrafik.dk/rejsegaranti
Nyttige links:
midttrafik.dk/trafikinformation
midttrafik.dk/aarhus2017
midttrafik.dk/live
facebook.com/midttrafik.dkaarhus2017.dk
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Høj kundetilfredshed giver bonus til Midttrafiks busselskaber4.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafiks bonusmodel Bedste Busselskab belønner hvert år de busselskaber, der leverer gode kundeoplevelser. Umove vandt for andet år i træk prisen som Bedste Busselskab for de store ruter, mens Faarup Turistfart tog førstepladsen blandt de små ruter. Bedste Busselskab bliver kåret på baggrund af kundernes vurdering af syv parametre.
Gratis bybusser under Royal Run i Viborg4.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
9. juni vil midtbyen være spærret af flere steder på grund af Royal Run. Flere busser vil køre ændrede ruter. Du kan komme gratis med bybusserne hele dagen.
Sådan kommer du til Royal Run i Horsens4.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
9. juni bliver dele af Horsens midtby afspærret på grund af Royal Run. Arrangørerne anbefaler, at du benytter bus, cykel eller går til startområdet. Flere busser kører med ændrede ruter og ekstra busafgange. Der vil også være enkelte aflysninger.
Tag bussen hjem fra Skive Festival3.6.2025 10:23:26 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik har indsat særlige natbusser i forbindelse med Skive Festival 4.-7. juni. Et hurtigt kig på Midttrafiks hjemmeside giver dig svar på både busser og billetter til årets festival.
Kom nemt til NorthSide med Midttrafiks busser3.6.2025 08:42:25 CEST | Pressemeddelelse
Midtjyder med festivalfeber kan igen i år tage bussen til og fra NorthSide. Flere busruter standser ekstraordinært ved nærmeste stoppested og der er sørget for ekstra natbusser til hjemturen. Et hurtigt kig på Midttrafiks hjemmeside giver dig svar på både busser og billetter til årets festival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum