Bybusser i Viborg: Giv Midttrafik din mening om nye køreplaner

Midttrafik og Viborg Kommune vil gerne høre kundernes mening om nye køreplaner for bybusserne i Viborg i en offentlig høring, der løber fra 7. - 20. januar 2019 på midttrafik.dk
Til køreplanskiftet juni 2019 sker der ændringer på hele bybusnettet i Viborg. Ændringerne sker, fordi anlægsarbejdet omkring Banebyen, Banevejen og den nye indgang til Regionshospitalet er afsluttet, og fordi Viborg Kommune ønsker, at udvidelsen i betjeningen af nye byområder holdes indenfor nuværende økonomiske rammer.
Midttrafik har sammen med Viborg Kommune udarbejdet forslag til nye køreplaner. Forslaget til køreplaner kommer i offentlig høring, hvor kunderne får mulighed for at kommentere køreplanerne, inden de endelig besluttes.
Deltag på midttrafik.dk
På midttrafik.dk kan man i perioden 7. - 20. januar 2019 se forslag til nye køreplaner og indsende sine kommentarer under den enkelte køreplan.
----------------------------------------------
Nedenfor er en kort beskrivelse af ændringerne:
Linje 1:
For at betjene Midtbyens Gymnasium og Viborg Rutebilstation fra Middagshøjvej kører linje 1 gennem Banebyen og via Indre Ringvej og Skottenborg i stedet for Gl. Århusvej og Skt. Jørgens Vej. Derudover bliver ruteforløbet ændret i Liseborg, så linje 1 og linje 2 kommer til at betjene Storcentret ens.
Linje 2:
Ruteforløbet ensrettes i Houlkær, så alle afgange kører via Skaldehøjvej på vej til Houlkær og via Fristruphøjvej på vej mod Trappetorvet. Ved Viborg Rutebilstation kører linjen via Banegårds Alle i stedet for Vesterbrogade, så Midtbyens Gymnasium bliver betjent. I Liseborg køres via Møgelparken og Liseborg Bakke på afgange i hverdagene. I weekender og ferie kører linjen kun til Storcentret. Herudover ændres antallet af afgange i hverdagene, så der køres hvert 20. minut i stedet for hvert kvarter.
Linje 3:
Ved Viborg Rutebilstation kører linjen via Banegårds Alle i stedet for Vesterbrogade. Fremover vil der ikke være kørsel efter kl. 20.00.
Linje 4:
Linjen vil ikke længere betjene Danmarksvej. Retur fra Overlund køres via Randersvej i stedet for Hamlen. Ved Viborg Rutebilstation kører linjen via Banevejen og Ll. Skt. Mikkels Gade for at betjene Regionhospitalet. Fremover vil der ikke være kørsel efter kl. 20.00.
Linje 5:
Der oprettes en ny linje 5, der kører Trappetorvet via Vesterbrogade ud til Indre Ringvej. Derfra køres via Marsk Stigs Vej gennem Banebyen og ud til Gl. Århusvej, så linjen fortsætter gennem det nye boligområde i Arnbjerg og videre via Vinkelvej til Bruunshåb.
S1 og S2:
Servicelinjerne S1 og S2 nedlægges.
Ændringer på lokalruter i Viborg:
På rute 766 og 771 erstattes kørsel på skolefridage med Flexbus.
På rute 770 erstattes lørdagskørsel med Flexbus.
Læs mere om Flexbus
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
EU-fejring betyder store ændringer for Midttrafiks busser, flextrafik og Letbanen30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmarks overtagelse af EU-formandskabet bliver fejret i Aarhus, bliver midtbyen spærret flere steder. Det betyder store ændringer for busser, flextrafik og Letbanen i tidsrummet onsdag 2. juli kl. 22.00 til torsdag 3. juli kl. 23.59. Få overblikket på Midttrafiks særlige informationsside.
Busser og letbane får nye køreplaner26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 29. juni skifter mange af Midttrafiks busser og Letbanen køreplaner. I første omgang vil det være sommerkøreplaner, der bliver efterfulgt af normalplaner fra 10. august. Alle køreplaner er tilgængelige på midttrafik.dk og Rejseplanen.
Velkommen til cykler i Aarhus bybusser25.6.2025 11:31:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra 29. juni kan cykler komme gratis med i Aarhus bybusser, hvis der er plads i bussens flexareal. Med den nye mulighed bliver det lettere at kombinere cykling med kollektiv trafik som et godt alternativ til den solo-bilisme, der skaber stor trængsel på vejene i og omkring Aarhus. Der er dog ingen pladsgaranti for cyklerne, der deler plads med barnevogne, kørestole, rollatorer og andre buskunder efter et først-til-mølle-princip.
Gratis kollektiv trafik til pendlere fra Klokhøjen23.6.2025 09:55:43 CEST | Pressemeddelelse
Et pilotforsøg skal fra efteråret 2025 give bilister mulighed for rejse gratis ind til byen med letbane og bus i myldretiden, hvis de stiller bilen ved Parkér og Rejs anlægget Klokhøjen. Aarhus Kommune og Midttrafik står bag pilotforsøget, der skal gøre det mere attraktivt at kombinere bil og kollektiv trafik for at undgå trængsel i Aarhus midtby.
Farvel til Danmarks sidste klippekort23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik stopper salget af alle typer klippekort i Midttrafik app den 30. september 2025. Kunderne skal i stedet bruge landsdækkende løsninger som Rejsekort som app eller Rejsebillet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum