Selvbetjening i alle Midttrafiks busser

Fra 14. januar lukker Midttrafik midlertidigt ned for det betjente salg i alle busser. Det vil ikke være muligt at købe en billet med kontanter eller kort eller veksle penge ved chaufføren. Midttrafik henviser til Midttrafik app, Midttrafik webshop og rejsekort, og har midlertidigt oprettet muligheden for at betale med MobilePay. For at beskytte chaufførerne, vil det være kontrollørerne, der forestår billetkontrollen.
Midttrafik og de øvrige trafikselskaber i Danmark lukker midlertidigt ned for det betjente salg i busserne fra torsdag 14. januar. Nedlukningen sker primært for at beskytte chaufførerne, så de fortsat kan varetage den kritiske infrastruktur, som busserne udgør i det danske samfund. Beslutningen er taget på baggrund af regeringens seneste restriktioner om øget afstand i kollektiv trafik.
”Vi skal passe godt på hinanden - og det gælder både kunder og chauffører. Derfor har Midttrafik på linje med de øvrige trafikselskaber i Danmark besluttet, at det betjente salg i busserne lukkes midlertidigt”, fortæller Thomas Dalgaard Mikkelsen, talsmand for Midttrafik.
Forbrugerombudsmanden vurderer, at trafikselskaberne kan afvise kunder med kontanter på grund af corona-krisen, når der er indført selvbetjening i alle busser. Derfor vil chaufførerne hverken sælge eller kontrollere billetter fra torsdag 14. januar.
Selvbetjening med Midttrafiks billetprodukter
For langt de fleste af Midttrafiks kunder medfører indførelse af selvbetjening i Midttrafiks busser kun den forskel, at de ikke skal fremvise billet til chaufføren, men i stedet til en kontrollør. Rejsekort, enkeltbilletter, klippekort eller pendlerkort i Midttrafik app og pensionistkort er de mest udbredte billetformer blandt Midttrafiks kunder.
I Aarhus bybusser kan kunderne fortsat købe billetter med kontanter i billetautomaten, men chaufføren veksler ikke penge.
Siden nedlukningen af det betjente salg i foråret har mange af Midttrafiks kunder skiftet kontantbetalingen ud med andre billetformer. Salg af billetter med kontanter udgør i dag 10 % i forhold til kontantsalget sidste år. Det er hovedsageligt de ældre kunder, der fastholder brugen af kontanter.
Midttrafiks alternativer til det betjente salg
Rejsekort eller pensionistkort
Midttrafik anbefaler, at ældre kunder får hjælp af en pårørende til bestilling af et rejsekort eller et pensionistkort på Midttrafik webshop hurtigst muligt.
Her er der hjælp at hente i Midttrafiks guide til pårørende
Enkeltbillet i Midttrafik webshop
Kunderne kan købe billet hjemmefra i Midttrafik webshop. Billetten kan enten fremvises som print eller på telefonen.
Midttrafik webshop gør det let for pårørende at hjælpe med billetkøb.
MobilePay
Som en midlertidig løsning vil det være muligt at betale med MobilePay i bussen. Betalingen skal ske inden, at kunden er steget på bussen. Kunden skal derfor kende prisen og Midttrafiks MobilePay nummer – 545430 - inden rejsen starter.
Pris på en busrejse kan fremsøges på Rejseplanen, på Midttrafiks prisberegner eller ved at ringe til Midttrafik Kundecenter på 70 210 230. Køber man billet med MobilePay, skal man betale samme pris som en enkeltbillet.
Kunden skal kunne fremvise kvittering på MobilePay med rejsedato og til/fra destination i tekstfeltet til kontrolløren, for at have en gyldig billet.
MobilePay er en midlertidig løsning til de kunder, der af forskellige årsager ikke benytter sig af Midttrafiks øvrige billettilbud på Midttrafik app eller rejsekort. Kunden kan foretage betalingen hjemmefra og eventuelt få hjælp fra en pårørende.
Kontrollører foretager billetkontrol
Bussen overgår midlertidigt til et selvbetjeningsmiljø fra 14. januar. Chaufførerne vil derfor ikke sælge eller kontrollere billetter. Midttrafiks kontrollører vil foretage billetkontrol i alle Midttrafiks busser. Kunder, der ikke kan fremvise gyldig billet, vil modtage en kontrolafgift på 750 kr.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
EU-fejring betyder store ændringer for Midttrafiks busser, flextrafik og Letbanen30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmarks overtagelse af EU-formandskabet bliver fejret i Aarhus, bliver midtbyen spærret flere steder. Det betyder store ændringer for busser, flextrafik og Letbanen i tidsrummet onsdag 2. juli kl. 22.00 til torsdag 3. juli kl. 23.59. Få overblikket på Midttrafiks særlige informationsside.
Busser og letbane får nye køreplaner26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 29. juni skifter mange af Midttrafiks busser og Letbanen køreplaner. I første omgang vil det være sommerkøreplaner, der bliver efterfulgt af normalplaner fra 10. august. Alle køreplaner er tilgængelige på midttrafik.dk og Rejseplanen.
Velkommen til cykler i Aarhus bybusser25.6.2025 11:31:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra 29. juni kan cykler komme gratis med i Aarhus bybusser, hvis der er plads i bussens flexareal. Med den nye mulighed bliver det lettere at kombinere cykling med kollektiv trafik som et godt alternativ til den solo-bilisme, der skaber stor trængsel på vejene i og omkring Aarhus. Der er dog ingen pladsgaranti for cyklerne, der deler plads med barnevogne, kørestole, rollatorer og andre buskunder efter et først-til-mølle-princip.
Gratis kollektiv trafik til pendlere fra Klokhøjen23.6.2025 09:55:43 CEST | Pressemeddelelse
Et pilotforsøg skal fra efteråret 2025 give bilister mulighed for rejse gratis ind til byen med letbane og bus i myldretiden, hvis de stiller bilen ved Parkér og Rejs anlægget Klokhøjen. Aarhus Kommune og Midttrafik står bag pilotforsøget, der skal gøre det mere attraktivt at kombinere bil og kollektiv trafik for at undgå trængsel i Aarhus midtby.
Farvel til Danmarks sidste klippekort23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik stopper salget af alle typer klippekort i Midttrafik app den 30. september 2025. Kunderne skal i stedet bruge landsdækkende løsninger som Rejsekort som app eller Rejsebillet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum