Mejerigaarden A/S topchefer træder tilbage: Food Union anerkender periode med innovation i fokus

Del

Thisted, 10. november 2023 – Efter 4 år i topledelsen hos Mejerigaarden, først som CCO og fra 2022 som CEO for Mejerigaarden A/S, fratræder Claus Dahlmann Larsen sin stilling. Under Claus' ledelse har Mejerigaarden A/S formået at fastholde sin stærke position i den danske FMCG-branche ved at innovere sin produktportefølje samt afprøve forretningsidéer til fremtidig vækst inden for snackkategorien. Mejerigaardens nuværende CFO, Henrik Lindved, forlader også virksomheden.

I takt med at Mejerigaarden A/S bevæger sig ind i en ny udviklingsfase med fokus på stærk operationel ekspertise og kundecentrering, anerkender virksomheden behovet for en anden kompetenceprofil i toppen af sin ledelse. Fremover vil Mejerigaarden A/S blive ledet af Torben Meng, der er den nuværende leder af Food Union-gruppens direct-to-consumer service Fråst, og af CEO for Food Union i Europa, Artūrs Čirjevskis. Torben Meng og Artūrs Čirjevskis vil stå i spidsen for virksomheden indtil en ny, permanent ledelse for Mejerigaarden A/S udnævnes, sandsynligvis i begyndelsen af 2024. Virksomheden fortsætter sin drift som sædvanligt indtil da.

”Mejerigaarden A/S står et godt og spændende sted, og med lanceringen af Fråst markerer vi samtidig starten på en helt ny fase for virksomheden. Det er initiativer som disse, som vi kommer til at se flere af fremover, og som skal styrke vores position yderligere,” siger Torben Meng, General Nordic Manager i Fråst.

Som CEO har Claus Dahlmann Larsen sat et tydeligt præg på Mejerigaarden A/S, hvor særligt innovation og vækst er nøgleord. Fremover vil Mejerigaarden A/S bygge videre på det fundament, der blev lagt under Claus' ledelse og samtidig omfavne den innovationsånd, der er blevet et kendetegn for virksomheden.

Claus Dahlmann Larsen tiltrådte som Chief Commercial Officer for Mejerigaarden A/S i 2019 og kom med mange års erfaring fra organisationer inden for FMCG-branchen på tværs af forskellige regioner, herunder Norden, Central- og Østeuropa samt Mellemøsten og Nordafrika. I sin tid som Chief Commercial Officer viste Claus en enestående strategisk forståelse og en dyb indsigt i forbrugeradfærd, hvilket førte til transformative projekter og effektiv vækst.

En af Claus' bemærkelsesværdige præstationer under hans tid i topledelsen var lanceringen af den nuværende strategi ’Det Nye Premier Is’ i 2020, hvor han reviderede indtægtskilderne og opbyggede synergier, der nu efterlader virksomheden i en stærk og bæredygtig position for fremtidig vækst. Dette er opnået gennem stærke partnerskaber med kunder, kommerciel drift, innovation og udvikling af en stærk kommerciel organisation, som nu er konsolideret i et nyt hovedkontor i Aarhus.

Derudover stod Claus i spidsen for sammenlægningen af Mejerigaarden A/S' produktportefølje under et forenet brand, som strømlinede virksomhedens tilbud og øgede brandets synlighed. Han spillede også en afgørende rolle i udviklingen af sofistikerede marketing- og salgsstrategier for Mejerigaarden A/S’ brands, herunder Premier Is og Hjem-IS, sammen med introduktionen af innovative produkter som den kaloriefattige is "Underground" og en række is-tilbehør, begge initiativer med positiv modtagelse på markedet.

Kontakter

Vedhæftede filer

OM FOOD UNION

Food Union Group er en førende, innovativ producent af forbrugsvarer, der udvikler lokale mærker og distribuerer luksus snacks, is og mejeriprodukter i Europa, Kina og Stillehavsområdet i Asien. Food Union er i dag den førende isproducent i Baltikum og Danmark, og koncernen har en stærk markedsposition i Norge og Rumænien. Den førende mejerikoncern støttes af det Hongkong-baserede investeringsselskab Meridian Capital Limited og en af Asiens største private kapitalfonde, PAG.

Følg pressemeddelelser fra Food Union

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Food Union

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye