Ejerledere bag familieejet ventil-virksomhed vinder Temaprisen 2023 på Sjælland
9.11.2023 19:16:12 CET | PwC | Pressemeddelelse
Bjarne og Torben Wittendorff Ibsen fra FlowCon International ApS har netop modtaget Årets Regionale Temapris på Sjælland ved Årets Ejerleder 2023. De to brødre modtager prisen for deres arbejde med bæredygtighed og fokus på at blive en grønnere virksomhed. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Ringsted.

I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2023 overrækkes for syvende gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, ejerledernes grønne transformation. Prisen går i år til Bjarne og Torben Wittendorff Ibsen fra Slagelse-virksomheden FlowCon International ApS, som primært producerer ventiler til vand-, varme- og ventilationsanlæg.
“Temaprisen går til Bjarne og Torben Wittendorff Ibsen fra FlowCon International. Den grønne transformation er meget vigtig for Bjarne og Torben. Det er en del af virksomhedens DNA at arbejde med bæredygtighed og energieffektivisering, ligesom ejerlederne har et stort fokus på cirkulær økonomi for at udnytte virksomhedens ressourcer bedst muligt,” siger Lars Vagner, partner i PwC i Ringsted, og fortsætter:
“FlowCon International har forpligtet sig til den anerkendte klimastandard, Science Based Targets-initiativet, og arbejder mod at blive grønnere i alle dele af virksomhedens processer. Bæredygtighed er i højsædet for Torben og Bjarne, som også har et stort fokus på at reducere virksomhedens CO2-udledninger.”
Energieffektivisering og verdensmål
I FlowCon International fylder den bæredygtige agenda meget. Det er vigtigt for ejerlederne, at de kontinuerligt arbejder med at reducere virksomhedens CO2-udledninger. Derudover arbejder ejerlederne også aktivt med flere af FN’s verdensmål, herunder målet om bæredygtig energi og målet om bæredygtige byer og lokalsamfund.
“Bjarne og Torben Wittendorff Ibsen er rollemodeller, som ikke er bange for at investere for at kunne reducere virksomhedens CO2-udledninger. Deres iver efter at skabe en grønnere virksomhed er imponerende og til inspiration for andre ejerledere,” siger Lene Qvist, regionsdirektør hos Nykredit på Sjælland.
Hos Dansk Erhverv er vicedirektør, Casper Klynge, enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2023 på Sjælland er Bjarne og Torben Wittendorff Ibsen:
”Bjarne og Torben Wittendorff Ibsen har formået at få dette års tema, den grønne transformation, til at være en integreret del af FlowCon International. De har et særligt fokus på den grønne omstilling, og det skinner igennem i deres måde at drive forretning på, og det fortjener anerkendelse,” udtaler Casper Klynge.
Vinder af Årets Ejerleder på Sjælland 2023
Vinderen af Årets Ejerleder 2023 på Sjælland blev Jesper og Kim Laursen fra Melitek A/S. Jesper og Kim Laursen modtager prisen som Årets Ejerleder 2023 på Sjælland, fordi de, på trods af vanskelige tider og modgang, har formået at gennemføre en komplet turnaround og opbygge en succesfuld og stabil virksomhed, som har - og fortsat gør - leverer ekstraordinære resultater.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Christian Corell på mobil 2829 3858 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Tid og sted for Årets Ejerleder på Sjælland
Den 9. november 2023 kl. 16:30-18:15, PwC, Eventyrvej 16, 4100 Ringsted.
Fakta om Årets Ejerleder 2023
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 20. gang. Årets tema er ejerledernes grønne transformation.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 16. november 2023 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2022 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og to erhvervsprofiler.
Tidligere landsvindere
Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Familien Due Jensen modtager Årets Hæderspris 202612.11.2026 19:46:42 CET | Pressemeddelelse
Årets Hæderspris 2026 går til familien Due Jensen, der grundlagde og fortsat står bag den familie- og fondsejede virksomhed Grundfos. Gennem mere end 80 år har familien og virksomheden haft en markant og vedvarende indflydelse på dansk erhvervsliv og det globale marked for vandteknologi og pumpeløsninger. Hædersprisen uddeles af PwC sammen med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Det er 10. gang, at Hædersprisen uddeles.
Langsigtet vækst og strategiske investeringer: Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri vinder Årets Temapris 202612.11.2026 19:42:44 CET | Pressemeddelelse
Ejerleder Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri ApS fik tildelt Temaprisen ved landskåringen af Årets Ejerleder 2026. Temaprisen uddeles til en ejerleder, der i særlig grad har udmærket sig inden for årets tema 'ejerledernes investeringskraft'. Anders modtog prisen for sin evne til at realisere værdifulde investeringer og sikre virksomheden større økonomisk robusthed.
Stærk vision og tillidsbaseret ledelse sikrer Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh prisen som Årets Ejerleder 202612.11.2026 19:41:30 CET | Pressemeddelelse
Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2026 ved landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har på under to årtier skabt en dansk modevirksomhed med internationale aktiviteter gennem et vedvarende fokus på kreativitet, kvalitet og løbende produktudvikling.
Nyt fradrag skal kompensere for moms på motion og musikundervisning12.11.2026 11:53:43 CET | Pressemeddelelse
Det er besluttet at indføre et nyt fradrag for udgifter til motion og undervisning i sang og musik. Fradraget er indført for at kompensere for, at denne type ydelser siden årsskiftet har været pålagt moms. Fradraget dækker dog ikke hele den ekstra momsudgift, lyder det fra PwC's skatteekspert.
Nye fradrag giver seniorer skattebesparelser12.11.2026 11:46:06 CET | Pressemeddelelse
Det er besluttet at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer og forlænge fradragsperioden. De nye skatteregler gælder allerede for 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum