Brunata A/S

Brunata får patent på IoT-innovation, der spænder ben for løbende toiletter

Del

En utæt cisterne kan spilde op til 1.100 liter vand i døgnet - eller 10 fyldte badekar. I Danmark betyder det fra 5.000 og helt op til 28.000 kroner om året i ekstra vandregninger for et enkelt toilet*. Nu har cleantech-virksomheden Brunata udviklet og patenteret en IoT-baseret løsning, som allerede er testet af i Danmark - og snart bliver lanceret på det europæiske marked

Nyt patent spænder ben for løbende toiletter
Nyt patent spænder ben for løbende toiletter

I en tid hvor vandmangel bliver et større og større problem selv i vores del af verden, kan løbende toiletter være en dyr fornøjelse for både klimaet og regnskabet. I større bygninger, som fx skoler, plejehjem og virksomheder, kan nogle få løbende toiletter være rigtigt svære at opdage. Og det giver et voldsomt ressourcespild, som koster dyrt på vandregning - og miljøet.

En ny og patenteret sensorteknologi fra Brunata skal nu sætte en prop i hullet. I modsætning til andre løsninger, som er baseret på temperaturmålinger, er Brunatas baseret på vibrationer, hvilket både giver mere nøjagtige data og en mere økonomisk løsning. Via Brunatas LoRaWAN®-netværk bliver data fra sensorerne indsamlet i en Internet of Things-løsning, der giver ejere og administratorer overblik ejendommens vandrør og cisterner. 

Når en sensor registrerer en konstant vandstrøm til en cisterne, vil systemet straks advare lejere og administratorer og opfordre dem til at gribe ind og bogstaveligt talt stoppe penge fra at løbe ud i toilettet. Med andre ord hjælper Løbende Toiletter folk med at spare penge og beskytte miljøet.

De involverede personer hos Brunata er stolte over patentet og den nye løsning. I første omgang sælges den kun i Danmark, men i løbet af de kommende 12 måneder vil den også blive lanceret i yderligere 5-8 nye europæiske lande, hvor Brunata har datterselskaber. 

Løsningen er en af flere Smart Building services, som Brunata tilbyder. Her mærker man, at der både i Danmark og internationalt er en voldsom interesse i udviklingen af nye smarte IoT-løsninger baseret på den åbne LoRaWan®-standard. 

”Bygninger, boliger og deres forbrug repræsenter en stor del af økonomien i et hvilket som helst land. Hvis man laver noget nyt og smart er der derfor per automatik et stort potentielt marked. Jeg forventer derfor at både vi og mange andre virksomheder vil introducere et væld af spændende løsninger for bygningsejere de kommende år,” siger Jesper Kristoffersen, CEO i Brunata A/S.  

Kontakter

Yderligere information: Jesper Holm Kristoffersen, CEO, mobil +45 50 60 72 80, mail: JEKR@brunata.com

Brunata A/S

Brunata er en dansk virksomhed, som har mere end 100 års erfaring i at levere løsninger, der optimerer boligers og bygningers energiforbrug. I 2018 blev Brunata opkøbt af familieejede tyske Minol og er nu en del af en af verdens absolut førende virksomheder i branchen. Sammen med Minol vil Brunata være frontrunner for ny teknologi, der letter dagligdagen og byder på nye, spændende muligheder for både ejere, administratorer og beboere. Vores mission er at levere løsninger, som gør det muligt for ejendomme at udnytte deres energiressourcer bedst muligt og derigennem bidrage til en grønnere verden.

Følg pressemeddelelser fra Brunata A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brunata A/S

Brunata får Boligministeriet til at give klart svar29.1.2024 16:06:08 CET | Pressemeddelelse

En ændring i lejeloven betyder, at boligudlejere fra 1. januar 2024, ikke bare kan, men skal medtage deres udgifter til de såkaldte EED-forbrugsnotifikationer i deres forbrugsregnskab. Men der har været tvivl om, hvorvidt man skal tage udgifterne fra 2023 med i de forbrugsregnskaber, der netop nu bliver udarbejdet rundt om i landet. Brunata har nu fået Social-, Bolig- og Ældreministeriet til at give klart svar.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye