3 lægger sig i front på eSIM-området med to nye løsninger
9.11.2023 14:48:27 CET | 3 Danmark | Pressemeddelelse
Digitale SIM-kort, eller eSIM, som de kaldes, erstatter i stigende grad de fysiske SIM-kort globalt, og markedet for eSIM-løsninger forventes at vokse markant i de kommende år. Derfor lancerer teleselskabet 3 i dag to nye eSIM-løsninger for deres kunder, så der med tiden kommer færre fysiske mobil-SIM-kort.

Markedet for eSIM er ifølge statistikbureauet Statista vurderet til at være 33 mia. kr. værd. Men i 2027 forventer statistikbureauet, at den globale værdi af eSIM-løsninger er vokset til knap 114 mia kr. Det er en udvikling, som teleselskabet 3 gerne vil være på forkant med i Danmark. Derfor lancerer 3 nu to nye eSIM-løsninger, der skal øge valgfriheden mellem de fysiske og elektroniske SIM-kort blandt 3’s kunder.
De to nye eSIM-løsninger vil gøre det langt nemmere at få overført sit gamle abonnement, når man skal skifte telefon hos 3. De to løsninger er tilgængelige på iPhone XS, iPhone XS Max, iPhone XR og nyere modeller.
Den ene løsning kaldes “One Click Transfer” og er både tilgængelig for privat- og erhvervskunder. Løsningen gør, at man som kunde hos 3 vil kunne overføre ens abonnement fra en gamle iPhone til en ny, hvor et eSIM vil blive installeret, uden at brugeren skal gøre noget.
Den anden løsning er tilgængelig for privatkunder, der handler på 3’s hjemmeside. Løsningen henvender sig mod folk, der enten er nye kunder, eller som forlænger deres eksisterende aftaler. I begge tilfælde kræves dog, at der købes en ny iPhone (iPhone XS, iPhone XS Max, iPhone XR og nyere modeller).
I købsprocessen vælger kunden eSIM. Når kunden så modtager og tænder telefonen første gang, skal kunden bare følge en automatisk opsætningsguide, og abonnementet vil være overført fra den gamle enhed til den nye telefon. Sætter man samtidig sin nye telefon op fra en iCloud sikkerhedskopi, er det straks meget lettere at komme i gang med en ny telefon.
Begge processer håber kommerciel direktør Marie-Louise Back vil gøre overflytning af SIM-kort langt nemmere for kunderne i fremtiden:
"Vores mission er at gøre kundernes liv nemmere. Vi ser i vores egne undersøgelser, at mange kunder er interesserede i eSIM. Med vores nye eSIM-løsning bliver det derfor langt mere ligetil at aktivere sit nye SIM-kort eller en helt ny telefon,” siger hun og fortsætter:
“Der er mange fordele ved eSIM. For det første skal kunderne ikke vente på at få tilsendt et fysisk SIM-kort med posten. For det andet vil det betyde, at vi udsteder langt færre SIM-kort af plastik, og for det tredje kan vi se, at kunderne synes, det er attraktivt, at man kan samle alle sine telefonnumre på én telefon uden besvær.”
Ifølge en intern undersøgelse hos 3 foretaget blandt mere end 850 kunder svarer 49% af respondenterne, at årsagen til at de valgte eSIM var muligheden for at have flere telefonnumre på samme telefon. Lavere ventetid, miljøhensyn og fremtidssikring var også populære årsager til, at kunderne ville have eSIM. Af de kunder, der ikke havde eSIM endnu, ville ca. 66% overveje at få det, når de blev præsenteret for, hvad eSIM kunne.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkBilleder
Om 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,5 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 73 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 Danmark har kontor i et Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Parken flytter ind på Rigshospitalet med særlig børnetribune17.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af 3Bunen rykker SMILfonden, F.C. København og 3 stemningen fra Parken helt ind på Danmarks største hospital og giver børn og deres familier mulighed for at glemme sygdommen for en stund, når de i stedet kan give sig hen til den ægte stadionoplevelse.
3-kunder i Holstebro Kommune inviteres med til Tobias Rahims generalprøve på sommerturné29.4.2026 12:47:39 CEST | Pressemeddelelse
For første gang inviterer 3 alle sine kunder i én by helt ind bag kulisserne hos en af Danmarks største artister. Det sker lørdag d. 23. maj i Musikteatret Holstebro.
3-reklame nomineres til international marketingpris i to kategorier24.4.2026 11:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Kampagnen ”Tæt På – Uanset Hvor Langt Væk”, som 3 har lavet i fællesskab med Tobias Rahim, er nomineret til to priser ved The Drum Awards – en af verdens største og mest prestigefulde internationale prisuddelinger for marketing og reklame.
Stærk start på 2026: 3 fortsætter momentum fra sidste år21.4.2026 08:24:29 CEST | Pressemeddelelse
3 er i vækst i årets første kvartal, hvor kundebasen er stabil og vokser samlet til 1,808 mio. kunder. Væksten er drevet af strategiske partnerskaber og en abonnementsomsætning, der overgår forventningerne på trods af et fortsat konkurrencepræget marked og global usikkerhed.
Påskeferien sender roamingforbruget på himmelflugt i Sydeuropa og nabolandene7.4.2026 12:48:28 CEST | Pressemeddelelse
Påskeferien giver som bekendt anledning for mange til at pakke kufferten og rejse ud i verden. En ny opgørelse i roamingforbruget fra 3 viser, hvor kunderne har rejst i påsken. Samlet set stiger dataforbrug et ift. sidste års påskeferie og særligt i Sydeuropa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
