Danske Spils ekspert i chok: ’Vi forstår det ikke!’
Jubilæumssæsonen af Vild med dans overrasker igen og igen, og det sætter Danske Spils oddssætter på en svær opgave: ”Jeg kan ikke huske, at det har været så umuligt at forudsige før. Sidste fredag chokerede os virkeligt.”

En samling kendte mennesker danser så godt, de kan, og får karakterer alt efter, hvor godt de gør det. De dårligste risikerer at ryge ud ad programmet.
Det lyder umiddelbart som en simpel opskrift, men for oddssætterne hos Danske Spil er det uge efter uge en opskrift på kaos, fejlslagne forudsigelser og pulsforstærkende overraskelser.
”Ingen af de par, som vi havde peget på som de svageste inden sidste fredag, endte i omdans. Så det er vel det gennemgående tema, at årets Vild med dans stadig er det vilde vesten, og at vi eksperter ikke helt ved, hvad vi skal gribe i. Vores favorit til at vinde det hele, Mette Sommer, endte pludselig i omdans. Vi forstår det ikke! Det var et stort chok for os,” indrømmer Danske Spils oddssætter Mathias Reimer Larsen.
På trods af chokket er Danske Spils danseekspert dog frisk på endnu en tur på det glatte is og er let bævende klar med endnu en forudsigelse:
”Hvad så nu? Tjaaa, alt kan ske. Vi kan ikke huske en sæson, hvor det har været SÅ svært at forudsige, hvem danskerne tror mest på eller holder med. Det hele er som vinden blæser, så vi er nødt til at være mere konservative i vores vurdering af danserne, også selvom dommernes stemmer fortæller noget andet,” indleder oddssætter Mathias Reimer Larsen forsigtigt.
”Özlem er fortsat den af deltagerne, som vores kunder har mindst tiltro til: Kun omkring fem procent af alle indskud er således sat på hende og Thomas Evers som samlede vindere, og derfor må hun blive vores svage favorit til at ryge ud på fredag. Og det endda selv om hun ikke engang har været i omdans i år. Det er paradoksalt, men vi, der lever af at vurdere sandsynlighederne i dette vanvid, må tænke ud af boksen nu,” siger Mathias Reimer Larsen.
Mette Sommer er fortsat Danske Spils favorit til at vinde årets Vild med dans, men hun er ikke længere helt så stor en favorit, som hun har været tidligere på sæsonen.
” Mette Sommer mærkede også sidste fredag, at det er blevet vintertid i Vild med dans. Hun lå på en delt andenplads inden seer-stemmerne blev opgjort, og så røg hun alligevel i omdans. Det vidner om, at både dommere og seere i højere grad kigger på performance på aftenen end på ren og skær sympati for de enkelte par. Derfor vurderer vi, at Vild med dans er mere åbent end længe,” siger Mathias Reimer Larsen.
Vild med dans kan ses på TV2 fra fredag aften klokken 20.00
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Havde million-kupon fra Lotto hængende på opslagstavlen i månedsvis15.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan godt betale sig at tjekke sine kuponer en ekstra gang. Det opdagede en kvinde fra Århus for nyligt, da hun lige for en sikkerheds skyld fik dobbelttjekket Lotto kuponerne i supermarkedet.
I Klub Lotto giver Danske Spil sine Lotto rækker væk14.10.2025 09:20:04 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde forærer Danske Spil fra den 13. oktober sine Lotto rækker væk til nye medlemmer af Klub Lotto, som vil samle danskerne om det folkekære, gamle lotteri.
God start på efterårsferien: Her landede næsten fem millioner fra Danske Spil13.10.2025 09:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Tre heldige danskere delte næsten fem millioner kroner efter trækningerne i Lotto og Eurojackpot i weekenden. Se her, hvor de landede.
Danske Spil om Vild med dans: ”De er STORfavoritter til at ryge i omdans”10.10.2025 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils oddssættere føler sig ret sikre på, hvem der skal i omdans i Vild med dans på fredag – og hvem der, trods en pauver indsats, klarer frisag.
Quick-skrabede sig til 1.500.000 kroner: ”Jeg skreg lidt, så grinede jeg, og så græd jeg lidt”7.10.2025 11:17:13 CEST | Pressemeddelelse
En vestjysk kvinde vidste ikke, hvordan hun skulle reagere, da hun for nyligt skrabede sig til 1,5 millioner kroner på et skrabelod fra Danske Spil: Men børn og børnebørn kan roligt juble, for de har indtil videre fået mest ud af pengene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum