Vinder 1,3 millioner på stam-tanken: ”Så sprang ekspedienten mig om halsen og gav mig et ordentligt knus”
En ældre vestjydes besøg på den lokale tankstation tog en mildest talt u-vestjysk drejning, da ekspedienten pludselig opdagede, at stamkunden havde vundet den store gevinst i Eurojackpot.

En ældre mand fra Vestjylland holdt i årevis fast i at spille både Lotto og Eurojackpot på sin lokale tankstation – selv om det efterhånden var begyndt at blive en løbende joke mellem ham og ekspedienten, at han nok aldrig ville ramme den helt store gevinst.
Indtil for nyligt, hvor der blev efterlyst en vestjysk vinder af 1,3 millioner kroner på tanken…
Manden hører om efterlysningen fra sin datter og tjekker kuponen derhjemme, og den er sørme god nok: Manden har vundet 1.360.495 takket være en tredjepræmie i Eurojackpot. Men som den stille og rolige vestjyde, han er, lader han sig ikke mærke med det. Han venter et par dage, før han stille og roligt tager ned på tanken for at dele den gode nyhed med ekspedienten.
”Så står jeg der med sedlen i hånden, og hun ser den og spørger mig med store øjne: ’Var det dig!?’,” fortæller manden, mens han mindes øjeblikket, hvor den også meget stille og rolige ekspedient pludselig bryder ud af rollen:
”Jeg svarede: ’Ja, det er mig, og jeg HAR tjekket kuponen flere gange’, og så sprang hun mig om halsen og gav mig et ordentligt knus,” siger han med et stort grin.
Efterfølgende insisterede ekspedienten også på at tjekke kuponen flere gange – som om hun ikke helt troede på, at hendes stamkunde endelig havde ramt den helt store gevinst, som de havde talt om og joket med i flere år.
Det er dog ikke kun ekspedienten, der er glad på mandens vegne. Også børn og børnebørn har jublet over gevinsten. Og de skal også nok få glæde af den, for manden planlægger at tage hele familien med på en ferie.
”Og det skal være en solferie, for jeg kan gode lide at komme ned og slap’ aw,” siger manden på klingende vestjysk.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil disker op med 13,6 millioner lotterikroner til tre heldige danskere12.7.2025 09:19:15 CEST | Pressemeddelelse
Fredag aften fandt tre danskere guldet for enden af regnbuen, da Eurojackpot tallene blev trukket ud. To andenpræmier og en tredjepræmie gav i alt 13,6 millioner kroner.
Flere danskere i spil til rollen som den næste James Bond10.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil kan danskerne gætte med på, hvem der nu skal spille James Bond – og der er flere danskere på listen.
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
Har du spillet Eurojackpot hos Shell eller Føtex i sidste uge? Så kan du være millionær7.7.2025 09:15:36 CEST | Pressemeddelelse
To danskere har vundet millioner i Eurojackpot på kuponer købt hos Shell i Juelsminde og Føtex i Herning.
Sommerens første og største: Heldig dansker vinder 16 millioner i Lotto6.7.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ’nappede’ i aftes førstepræmien i Lotto: Præmien på 16.000.000 kroner er den største gevinst hos Danske Spil siden foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum