PA Consulting

PA Consulting og Jacobs hjælper Metroselskabet med at blive et endnu mere bæredygtigt og sammenhængende transportsystem for storbyen

Del

PA Consulting (PA) og Jacobs (NYSE:J) er i tæt samarbejde blevet udvalgt af Metroselskabet I/S til at være en del af deres Operations and Maintenance Adviser Framework. Københavns Metro leverer hurtige, bæredygtige og CO2-effektive transportløsninger til mere end 300.000 passagerer på hverdage. 

Metroselskabet ønsker at blive blandt de mest avancerede offentlige transportsystemer i verden.
Metroselskabet ønsker at blive blandt de mest avancerede offentlige transportsystemer i verden. Metroselskabet/ Büro Jantzen.

PA og Jacobs teamet er udvalgt til at levere omfattende forskning og rådgivning om drift og vedligeholdelse af metroen. Den omfattende strategiske og tekniske rådgivning vil spænde over projekt- og designledelse, jernbaneinstallationer og sikkerhed, rullende materiel og signalsystemer samt drift og vedligeholdelse. Metroselskabet forventer, at rammen løber over en otteårig periode.

"Vi er stolte over at blive udvalgt til at arbejde sammen med Metroselskabet om at videreudvikle et af de mest avancerede offentlige transportsystemer i verden," siger Joacim Sundell, Head of Nordic Transport Consulting Services hos PA Consulting.

"Vores erfaring med at rådgive og transformere offentlige transportmyndigheder samt det private operatør- og leverandørlandskab vil sikre, at vi understøtter Metroselskabet i at nå sit fulde potentiale og gavne samfundet i og omkring København, " siger han.

"Jacobs leverer komplekse transportprojekter i tætbefolkede bycentre rundt om i verden og former hvordan fremtidig infrastruktur kan opnå de mest transformative resultater i de samfund, den tjener," siger Jacobs Head of Scandinavia Per Englund.

"Sammen med PA bringer vi vores digitale virksomhedsværktøjer, AI-løsninger og dybe viden om jernbanesektoren til at understøtte Københavns Metro, da den fortsætter med at levere moderne, fremtidsklar infrastruktur for at imødekomme byens hurtigt voksende befolkning og efterspørgsel efter byrejser."

Siden åbningen i 2002 har mere end en milliard passagerer rejst med Københavns Metro. Den kører 24 timer i døgnet og er blevet udvidet med M3 Cityringen (inkl. 19 nye stationer i København) og M4 Nordhavn, der næste år udvides til Sydhavn og Valby. Københavns Metro arbejder også på en potentiel ny metrolinje, M5, der skal forbinde nye byudviklingsområder øst for København med 10 stationer fra Københavns Hovedbanegård til Lynetteholm og Østerport. Endnu en forlængelse af M4 til Ydre Nordhavn overvejes.

PA og Jacobs hjælper kunder i transportsektoren med at planlægge, udvikle, finansiere, designe, konstruere, vedligeholde og drive intelligent infrastruktur, der forbinder mennesker og samfund over hele verden. Virksomhederne arbejder sammen om at yde teknisk og kommerciel rådgivning til U.K. Department for Transport,  dets portefølje af jernbane- og andre transportformaftaler, større projekter og programmer og dets politik og strategiske arbejde inden for transport.

PA støtter infrastrukturudbydere på nationalt og regionalt plan i Norden, det kontinentale Europa og Storbritannien samt internationale offentlige transportoperatører. PA har arbejdet med den svenske transportstyrelse i infrastrukturplanlægning, ProRails fremtidssikring af det hollandske jernbanenet, Network Rails jernbaneopgraderingsplan og rådgivning af europæiske transportoperatører.

Jacobs har støttet projekter som  The Elizabeth line og Transpennine Route Upgrade i  Storbritannien, Klang Valley Mass Rapid Transit i  Malaysia og The Metropolitan Transportation Authority's (MTA) Grand Central Madison-program i New York.  

Læs den engelske pressemeddelelse om PA/Jacobs samarbejdet her. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Nyt samarbejde skal præge fremtidens metro.
Nyt samarbejde skal præge fremtidens metro.
Download

Links

Om PA

PA er virksomheder og organisationers strategiske transformations-partner, som skaber muligheder ud fra den kompleksitet, der opstår, når strategi, teknologi og innovation mødes.

I PA arbejder 4.000 eksperter globalt med strategi, innovation, design, data, forskning, ledelse og teknologi i den private og offentlige sektor.

PA har kontorer i Storbritannien, Irland, USA, Holland, Norge, Sverige og Danmark.

Læs mere på paconsulting.com. Eller på LinkedIn og X.

PA. Bringing ingenuity to life.

Følg pressemeddelelser fra PA Consulting

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PA Consulting

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye