Ny forskning slår fast: Afsmeltningen af Grønlands gletsjere er femdoblet de sidste 20 år

KLAUSULERET AF DET VIDENSKABELIGE TIDSSKRIFT NATURE TIL TORSDAG 9/11/2023 KL. 17.00 

På baggrund af den til dato mest omfattende overvågning af de grønlandske gletsjere maner danske forskere nu al tvivl om klimaforandringernes indvirkning i jorden.

Forskernes nye resultater dokumenterer, at sammenlignet med 80’erne og 90’erne, hvor gletsjerne gennemsnitligt skrumpede med ca. fem meter om året, er afsmeltningen femdoblet de sidste 20 år, så den i dag ligger på 25 meter om året.

Det nye studie viser de grønlandske gletsjeres reaktion på klimaforandringerne set over en 130-årig periode. Og her er det altså særligt de sidste to årtier, der skiller sig ud, fordi afsmeltningen af gletsjerne i denne periode er øget ekstra voldsomt.

Studiet er udgivet i dag i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change. 

En del studier har de senere år vist, at Grønlands største gletsjere er under massivt pres som følge af verdens klimaforandringer og temperaturstigninger. Der har dog stadig hersket tvivl om, omfanget af de smeltende gletsjere, som der findes ca. 22.000 af i Grønland, blandt andet på grund af utilstrækkelige målemetoder. Men den tvivl, der måtte have været, fjerner de danske forskere altså nu.

”I den her artikel slår vi fast med syvtommer-søm, at Grønlands gletsjere alle sammen smelter, og at det er gået exceptionelt hurtigt de sidste 20 år. Der er slet ingen tvivl om omfanget længere og faktisk ikke grund til at undersøge den påstand yderligere,” siger adjunkt Anders Bjørk fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. 

200.000 luftfotos fra Rigsarkivet

Ifølge forskeren har tvivlen været berettiget i et vist omfang. Det skyldes at mulighederne for at undersøge og dokumentere, hvor meget af gletsjerne, der er smeltet væk over en længere periode, har været begrænset, fordi det var før satellitbilledernes æra.

Som eksempel er det kun én gletsjer i Grønland ud af de ca. 22.000, der løbende har fået lavet såkaldte massebalancemålinger, som begyndte i midten af 1990'erne. Samtidig var der for få år tilbage gletsjerområder i Grønland, som syntes upåvirkede af de stigende temperaturer.

”Tidligere så vi områder i fx det Nordlige Grønland som var bagud og smeltede mindre sammenlignet med de hårdest ramte gletsjere, og det skabte en lille tvivl om, hvor alvorligt det stod til dér. Samtidig er der heller ikke nogen før os, der har belyst så lang en periode, og det har også givet anledning til tvivl. Men nu er billedet entydigt det samme: Alle gletsjerne er i fuld sving med at smelte, det hersker der slet ingen tvivl om længere,” siger Anders Bjørk.

For at opnå det fulde overblik har forskerne nærstuderet 1.000 af Grønlands gletsjere, hvilket er en repræsentativ mængde for hele landet. Gletsjernes afsmeltning har de fulgt de sidste 130 år gennem satellitbilleder og 200.000 gamle luftfotos fra Rigsarkivet, som tidligere blev brugt til at lave landkort ud fra.

”Lidt over 1.000 gletsjere er et kæmpe antal at undersøge, men det gjorde vi, fordi vi simpelthen ville være helt sikre på at få et dækkende billede af udviklingen de sidste 130 år,” siger Anders Bjørk.

Havvandstigninger og mangel på vand

Selvom der ifølge Anders Bjørk ikke længere er megen grund til at forske i spørgsmålet om, hvorvidt gletsjerne smelter eller ej, skal udviklingen stadig overvåges nøje. For gennem de sidste tyve år har smeltende gletsjere bidraget med omkring 21 % af de observerede havniveaustigninger.

”Vi kommer selvfølgelig til at holde nøje øje med udviklingen, for vi er i en ny epoke, hvor gletsjerne er i generel tilbagetrækning med store konsekvenser for havniveauet, der vil stige hurtigere og hurtigere,” siger han.

Lokalt i Grønland kommer de smeltende gletsjere paradoksalt nok til at betyde, at man kan komme til at mangle vand. Gletscherne når et punkt hvor de bliver så små at smeltvandsfloderne bliver mindre eller helt forsvinder. Det betyder bl.a. økosystemerne i den grønlandske natur vil ændre sig , og at den vedvarende energi får trangere kår:

”Det er i dag allerede et reelt problem i Grønland, at de steder, hvor man for 15-20 år siden byggede vandkraftværker baseret på afsmeltning fra mindre gletschere, som nu ikke får vand nok igennem, fordi isen er væk og ikke bliver dannet igen,” siger forskeren.

Hvad tænker du selv som forsker og privatperson om afsmeltningens omfang som jeres studie viser?

”Jeg synes, det er ret foruroligende. Fordi vi ved også godt, hvilken vej det kommer til at gå i fremtiden. Temperaturerne kommer til at stige endnu mere og gletsjerne vil smelte hurtigere, end de gør nu,” siger Anders Bjørk og tilføjer:

”Men vores studie viser også, at gletsjerne reagerer meget hurtigt på klimaændringer og det er i sig selv positivt, da det også fortæller os at det ikke er for sent at minimere opvarmningen. Alt hvad vi kan gøre nu for at mindske CO2-udslippet, vil resultere i et langsommere stigende havniveau i fremtiden.”

Om studiet:

• Kombineret med satellitobservationer har forskerne brugt et uudnyttet arkiv af luftfotos til at dokumentere udviklingen af mere end 1000 individuelle grønlandske gletsjere, der ender på land.
• Forskernes observationer dækker alle Grønlands større regioner over et 130-årigt tidsrum og gør det muligt at dokumentere størrelsen af det 21. århundredes gletsjertilbagetrækning i hele Grønland inden for en 130-årig lang tidsskala for første gang.
• I løbet af tretten årtiers observation observerer forskerne en betydelig og udbredt tilbagetrækning blandt Grønlands gletsjere.
• Særligt i løbet af de sidste to årtier er gletsjernes tilbagetog accelereret voldsomt i hastighed.
• På trods af den brede vifte af klimazoner og gletsjerkarakteristika på tværs af Grønland finder forskernes endvidere, at denne seneste acceleration i tilbagetrækning er allestedsnærværende, også blandt Jordens nordligste gletsjere.
• Tilsammen indikerer disse fund, at hastigheden af gletsjerens tilbagetrækning observeret i det enogtyvende århundrede er exceptionel for Grønland, når den ses i en århundrede lang kontekst.
• Studiet er lavet af en gruppe forskere fra Københavns Universitet og GEUS sammen med amerikanske kolleger.
• Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

 

Kontakt:

Anders Bjørk
Adjunkt
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
Mobil: 29 92 17 42
Mail: aab@ign.ku.dk

Michael Skov Jensen
Journalist og Teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk