Landdistrikterne efterlyser akut førstehjælp til den kollektive trafik på finansloven
Utilfredsheden med den kollektive trafik er stærkt stigende samtidig med, at trafikselskaberne kæmper med store underskud. Det vækker stor bekymring hos Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en akut økonomisk indsats på finansloven til den kollektive trafik.

Det seneste år er der sket en stigning i utilfredsheden med den kollektive trafik, ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk. Det gør sig også gældende i landdistrikterne, hvor særligt høje billetpriser og for få afgange fremhæves som et problem. Sideløbende mangler bustrafikken akut 745 mio. kr.
Gøres der ikke noget for at løse udfordringen på den kommende finanslov, kan det få langvarige konsekvenser, mener Landdistrikternes Fællesråd.
- Den kollektive trafik befinder sig i en dyb krise og mange steder er der nedlagt eller varsles der nedlæggelse af afgange og busruter. Så det er desværre ikke overraskende, at flere er utilfredse med kvaliteten af den kollektive trafik, udtaler Steffen Damsgaard og fortsætter:
- De seneste års besparelser rammer især børn, unge, ældre og svage grupper, som er særligt afhængige af kollektiv trafik. Det har konsekvenser for den enkelte, men også generelt for bosætningen i landdistrikterne.
Det internationale forskningscenter Nordregio har netop offentliggjort en rapport, der viser at velfungerende og billig kollektiv transport er blandt de vigtigste faktorer for, at landdistrikterne kan være attraktive for unge.
- Det er afgørende for landdistrikternes fremtid, at ung som gammel kan leve et helt liv udenfor de større byer, så vi er nødt til at få løftet kvaliteten af den kollektive trafik og få gjort den billigere, understreger Steffen Damsgaard.
745 mio. kr. til kollektiv trafik på finansloven
Et ekspertudvalg nedsat af regeringen er i skrivende stund ved at gentænke den kollektive mobilitet, men det har for lange udsigter, mener Landdistrikternes Fællesråd. De foreslår derfor, at der hurtigst muligt afsættes flere ressourcer til den kollektive trafik, som øremærkes landdistriktsområder, ligesom trafikselskabernes underskud på 745 mio. kr. skal helt eller overvejende dækkes på finansloven 2024.
- Det er fornuftigt at arbejde strategisk med at forbedre fremtidens kollektive trafik, men der er et akut behov for en løsning på den korte bane. For ellers bliver problemerne kun større på sigt. Kommunerne og regionerne er i forvejen økokomisk pressede, og derfor opfordrer vi til, at man i første omgang finder pengene på finansloven, afslutter Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd har sammen med 7 andre organisationer med interesse i kollektiv transport skrevet et åbent brev d. 26. sep. 2023 under overskriften ”Bevar den kollektive transport - en uundværlig livsnerve i samfundet især i landdistrikterne”. Brevet er henvendt til Folketinget med fokus på medlemmerne af Folketingets Transportudvalg, finansminister Nicolai Wammen (S) og transportminister Thomas Danielsen (V).
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkLanddistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes talerør styrkes på finansloven 202628.10.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd står stærkere i 2026, efter at SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti har besluttet at øge organisationens bevilling på næste års finanslov. Den ekstra støtte skal bl.a. styrke arbejdet med at belyse tiltag, der gavner udviklingen i landdistrikterne, samt netværkstiltag og videndeling. Organisationen får desuden mulighed for at sikre fundamentet for Videncenter for Landdistrikter.
Landdistrikter: Finanslovsaftale med en række tiltag, der gavner befolkningen bredt24.10.2025 14:14:51 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen for 2026 mellem SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti rummer en række tiltag, der gavner befolkningen bredt i hele landet, også i landdistrikterne. Det møder opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig håber på yderligere fokus på udvikling i landdistrikterne og et land i geografisk balance frem mod valget i 2026.
Landdistrikter: Aftale om VE-kompensation er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok10.10.2025 14:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har netop præsenteret en ny aftale, der skal fremme den lokale opbakning til nye solcelle- og vindmølleanlæg. Landdistrikternes Fællesråd roser flere initiativer i aftalen, men efterlyser fortsat rammer til en bedre borgerinddragelse og påpeger, at tiltagene kommer for sent.
Presseinvitation: Hør eksperternes bud på, hvordan levende bymidter bliver en drivkraft for stærke landdistrikter26.9.2025 07:00:00 CEST | Presseinvitation
Hvordan skaber vi levende bymidter til gavn for udviklingen i landdistrikterne? På Landdistriktsforskningens Dag 2025 stiller vi skarpt på bymidtens rolle i udviklingen af vores landdistrikter og undersøger, hvilke greb der virker, når vi skal skabe indbydende byrum, et stærkt handelsliv og blomstrende fællesskaber.
Nyt samarbejde skal udforske bymidtens betydning for omkringliggende landsbyer25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd og Dagrofa går sammen om at afdække nye muligheder for at fremme levende bymidter. Det sker gennem et bredt samarbejde med Gehl Architects, Aalborg Universitet, Center for Landdistriktsforskning og syv kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum