Nyt datadrevet beredskab blev født under stormfloden og mindskede antallet af strømafbrydelser
Da stormfloden ramte det sydøstlige Danmark, kunne Netselskabet N1 med et nyt analyseværktøj forudse, hvilke elstationer, der var i risiko for oversvømmelse, og mindske omfanget af strømnedbrud.
I efterårsferien blev det sydøstlige Danmark ramt af en voldsom stormflod, hvis ødelæggelser ser ud til at blive de dyreste nogensinde.
Mens de massive vandmængder hærgede flere steder i landet, var omfanget af strømafbrydelser i Netselskabet N1’s forsyningsområde mere begrænsede end frygtet. Og de områder, hvor strømmen alligevel gik, var den genetableret kort tid efter, at vandet trak sig tilbage.
En væsentlig del af forklaringen var, at N1 under forberedelserne for at beskytte elnettet og netkunderne udviklede et nyt analyseværktøj.
- Præventivt stod vi rigtig stærkt med det nye værktøj, og som vandet steg, kunne vi målrettet sende teknikere ud og slukke for strømmen i vores kabelskabe og elstationer. Det gjorde, at vi kunne minimere antallet af kunder, der var uden strøm, og ikke mindst blev det efterfølgende arbejde med reetablering noget mindre end frygtet, fortæller Henning Kjærgaard, direktør for Netdrift & Produktion i N1.
Værktøjet var i bund og grund ganske simpelt. Helt konkret koblede N1 offentlige hydrologiske kort, der angiver hvilke områder, der er i risiko for at blive oversvømmet ved forskellige vandstigninger, sammen med lokationsdata for, hvor og hvor højt N1’s egen lokationer ligger. Derfor kunne N1 løbende forudsige ved hvilken vandstand, de enkelte lokationer var i risiko for oversvømmelse og afkoble strømmen, inden vandet nåede højt nok op og ellers ville have kortsluttet installationerne.
Når først der sker en kortslutning så skal hele elskabet eller som minimum flere dele udskiftes, før strømmen kan genetableres, men ved at afkoble strømmen inden, kunne N1 nøjes med at skylle skabene med demineraliseret vand, inden de tændte for strømmen igen.
I alt blev 410 af N1’s kabelskabe udkoblet, hvoraf kun 15 skyldtes fejl grundet oversvømmelse. Omkring 3000 kunder var uden strøm undervejs, men mindre end tre døgn efter oversvømmelserne, havde alle kunder igen strøm i kontakterne.
Analyseværktøjet blev hasteudviklet midt i efterårsferien og skal nu efterevalueres, men der er ingen tvivl om, at det også fremadrettet vil spille en rolle i N1’s arbejde med at sikre elnettet og elkunderne.
- Analyseværktøjet her er et godt eksempel på, hvordan vi som netselskab skal bruge data proaktivt i vores arbejde. Fremadrettet kommer vi uden tvivl til at benytte det her værktøj – ikke kun når vandstigninger truer, men i lige så høj grad til at tilpasse infrastrukturen til fremtidige klimaforandringer, siger Henning Kjærgaard.
Kontakter
Frederik Gelstoft SchmidtPresseansvarligNetselskabet N1
Tlf:30684279fresch@norlys.dkBilleder
Om
N1 forsyner hver dag mere end 750.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm. Vi sørger for at vedligeholde, udbygge og fremtidssikre elnettet.
Vi investerer løbende i elnettet, så det kan løfte fremtidens behov. På den måde kan vi effektivt sikre høj leveringssikkerhed på strøm – både nu og for de næste generationer. En samfundsopgave, vi er stolte af at løse.
Følg pressemeddelelser fra N1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra N1
Elnetselskabet N1 ansætter ny administrerende direktør23.4.2024 09:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lise Søgård Bering bliver ny administrerende direktør i Elnetselskabet N1, hvor fokus de kommende år er at sikre, at elnettet også i fremtiden kan understøtte den grønne omstilling og samtidig levere en endnu bedre kundeoplevelse.
Nu bliver elregningen billigere for danske familier31.3.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. april overgår elnetselskaber som N1 til sommertariffer, hvilket betyder, at prisen for at få transporteret strøm falder med omkring 50 procent i tidsrummet fra 6 om morgenen og frem til midnat.
N1's rabat til 800.000 elforbrugere i 2023 blev større end ventet20.3.2024 09:07:02 CET | Pressemeddelelse
Et højere elforbrug har betydet, at den ekstraordinære rabat, som N1 gav elforbrugerne i 2023, blev knap 50 millioner kroner større end forventet.
Netselskabet N1 skifter navn6.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er måske få bogstaver, men når Netselskabet N1 nu skifter navn til Elnetselskabet N1 og samtidigt får nyt logo og ny visuel identitet, er det både for at markere, at virksomheden er midt i en større transformation og for at understrege elnettets betydning for elektrificeringen af samfundet.
2.300 husstande og virksomheder i Vildbjerg bliver elnetkunder i N13.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Netselskabet N1 køber elnettet i Vildbjerg fra Vildbjerg Elnet A/S. Fra 1. januar 2024 sørger N1 derfor for at transportere strømmen til de ca. 2.300 netkunder i og omkring Vildbjerg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum