e-conomic A/S

e-conomic forbereder SMV'erne på den nye bogføringslov

Del

e-conomic tager et skridt for at sikre, at danske virksomheder er fuldt forberedte på den kommende bogføringslov, der træder i kraft den 1. juli 2024. Efter måneders ihærdigt udviklingsarbejde og nært samarbejde med nøgleeksperter inden for regnskab og økonomi, præsenterer e-conomic nu en række nye funktioner. Funktionerne er skræddersyet til at opfylde de krav, som den nye bogføringslov stiller og mere til, for at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. 

Visma e-conomic A/S

Fra det nye år kan e-conomics kunder se frem til en række nye funktioner, der gør det muligt for dem at leve op til den nye bogføringslov. Den nye bogføringslov trådte i kraft den 1. juli 2022 og stiller krav til den enkelte virksomhed om bl.a. øget digitalisering. De krav er e-conomic nu klar til at hjælpe de enkelte virksomheder med at imødekomme.

"Vi tager ansvar for, at vores kunder er klædt på til de nye krav, som bogføringsloven stiller. Vi har fjernet kompleksiteten, så man som kunde ikke skal foretage sig andet end at arbejde i e-conomic på vanlig vis. Vores kunder har rigeligt at se til i deres egen virksomhed, og det er derfor vigtigt, at de kan fokusere på det, de er bedst til, trods de mange lovmæssige krav, som kan være svære at imødekomme og overskue. Det hjælper vi med," fortæller e-conomics administrerende direktør, Lars Engbork.

Implementerer en række nye funktioner

For at hjælpe kunderne med at leve op til den nye bogføringslov har e-conomic udviklet en række helt nye funktioner og givet alle kunder adgang til funktioner, der tidligere har været forbeholdt kunder i særlige aftaler. Funktionerne gør det muligt for den enkelte kunde at leve op til de krav, som bogføringsloven stiller, men hjælper også den enkelte virksomhed med at spare værdifuld tid.

"Vi giver som det første økonomisystem i Danmark alle kunder adgang til at sende og modtage elektroniske fakturaer direkte i regnskabsprogrammet. Herudover giver vi alle vores kunder adgang til vores bankintegration, så man kan forbinde e-conomic med sin bank, hvorved kontobevægelserne automatisk overføres direkte ind i e-conomic. Desuden lancerer vi en helt ny momsintegration, som bliver tilgængelig for alle kunder, igen uafhængigt af hvilken aftale man har valgt at have hos os," fortæller Lars Engbork.

"Ikke alle danske virksomheder er godt med"

I de nye funktioner følger også en række opdateringer, som e-conomics kunder ikke kommer til at mærke til i dagligdagen, men som kører i baggrunden og sikrer, at man som kunde lever op til bogføringsloven fra Erhvervsstyrelsen. Men fælles for alle opdateringerne er, at de er essentielle for, at man som virksomhed lever op til de nye digitaliseringskrav, som bogføringsloven stiller:

"Ikke alle danske virksomheder er godt med, når det kommer til digitalisering. Det gælder især SMV-segmentet. Den nye bogføringslov kan være med til at kickstarte digitaliseringen, og det er der brug for, hvis man vil være konkurrencedygtig. Vi kan anbefale, at man kommer i gang så hurtigt som muligt med at finde en måde, hvorpå man bliver kompatibel med bogføringsloven. Det er nemlig ikke uden konsekvens, hvis man ikke overholder bogføringsloven. Erhvervsstyrelsen kan straffe en med bøde," afslutter Lars Engbork.

Læs mere om den nye bogføringslov her: https://www.e-conomic.dk/den-nye-bogfoeringslov

Nøgleord

Kontakter

Links

Visma e-conomic A/S

Visma e-conomic A/S leverer cloudbaserede regnskabsløsninger til over 180.000 erhvervskunder i Danmark. Selskabet blev grundlagt i 2001 af revisor Jacob Wandt, der savnede et værktøj til at gøre arbejdet mellem revisor og kunde lettere. e-conomic bruges i dag af kunder i alle størrelser, fra alle brancher, med hvert deres grad af kompleksitet og er markedsledende indenfor cloudbaserede regnskabsløsninger i Danmark.

Læs mere her: www.e-conomic.dk

Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S

Merc IT bliver en del af Visma-koncernen17.8.2023 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Den odenseanske softwarevirksomhed, Merc IT, bliver fremover en del af Visma-koncernen efter et opkøb. Merc IT levererer budgeterings- og rapporteringssoftware, heriblandt report123, budget123 og budget123+, der bruges af over 3000 kunder i Danmark. Opkøbet skal bl.a. styrke Merc ITs produkters positionering i markedet overfor nye kunder, samt styrke Vismas største danske virksomhed, regnskabsprogrammet e-conomic, og give programmets kunder flere muligheder indenfor finansrapportering.

e-conomics administrerende direktør indtræder i Erhvervslivets EU- og Regelforum5.7.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Morten Bødskov har anmodet administrerende direktør for e-conomic, Lars Engbork, om at indtræde i Erhvervslivets EU- og Regelforum. Forummet har frem mod 2027 til formål at fungere som et uafhængigt rådgivende organ for regeringens arbejde med at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Lars Engbork glæder sig over anmodningen og ser frem til at være med til at gøre livet lettere for danske SMV'er.

e-conomic fremlægger nyt rekordregnskab: en succes trods et år fyldt med usikkerhed og udfordringer8.5.2023 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse

e-conomic runder over 600 mio. kr. i omsætning og udvider kundebasen med 15.000 i 2022. Selvom virksomheden præsenterer et rekordresultat, har det været et udfordrende år, lyder det fra adm. direktør Lars Engbork, der samtidig ser frem på muligheden for at udnytte AI endnu mere på tværs af e-conomic, som forberedelse til en fortsat stor kundetilvækst i 2023.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye