Biometriske data skal forbedre samspil mellem mennesker og robotter i sundhedssektoren
14.11.2023 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Forbedret samspil mellem menneske og robotter ved at inddrage biometriske målinger fra de patienter og sygeplejersker, der bruger robotten. Det kan være den afgørende brik til at knække koden til implementering af robotter i sundhedssektoren, som i kritisk grad trænger til aflastning.

En robotarm er i færd med at aflaste sundhedspersonalet med det tunge genoptræningsarbejde af en patient. Patienten bliver pludselig utilpas, og robotten stopper helt automatisk og tilkalder personale. Sådan kunne et fremtidigt scenarie meget vel udspille sig på landets hospitaler og sundhedsklinikker.
For et nyt projekt, som er støttet af Danish Life Science Cluster, vil nemlig undersøge, hvordan mennesker og robotter interagerer i sundhedssektoren ved at inddrage biometriske data. Det kan være data som EEG (elektroencefalografi), puls, svedproduktion og åndedrætsfrekvens fra personen, der er i kontakt med robotten.
- En vellykket interaktion og gensidig forståelse mellem menneske og robot er essentiel for at skabe den tillid, der er nødvendig for, at en robot kan udføre opgaver i sundhedssektoren. Vi vil i det her projekt undersøge mulighederne for at inddrage biometriske målinger for at opnå en mere præcis og individuelt tilpasset interaktion, hvor det bliver muligt at give robotterne langt større viden om brugernes behov, helt uden instruktioner, siger Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder hos Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut leder projektet, som også involverer de tre virksomheder Yuman, Life Science Robotics og Self Wellness.
Målinger former robottens bevægelser
Human Robot Interaction (HRI) er et bredt forskningsfelt, der blandt andet involverer brugen af signaler fra sensorer og kameraer, som fortolkes af kunstig intelligens, for at træne robotten til at forstå sine omgivelser og de brugere, den interagerer med.
De tre virksomheder, som indgår i projektet, ser store potentialer i at udforske mulighederne i anvendelse af biometriske data yderligere og ikke mindst integrere projektets resultater i deres løsninger.
- Ved at analysere og tolke sensordata og målinger kan vi forme robottens bevægelser og reaktioner mere præcist i forskellige situationer, siger Rune Kristensen, som er CTO hos Life Science Robotics.
- For eksempel kan en pludselig ændring i puls og hjerterytme indikere stress hos brugeren, hvorefter robotten modtager signaler om at justere sin adfærd, tilføjer han.
Pandebånd med integrerede sensorer
Teknologisk Institut kombinerer flere kompetenceområder i projektet, som udover robotteknologi også involverer specialister inden for printet elektronik og wearables.
- Printet elektronik har et kæmpe potentiale – særligt i relation til sundhedssektoren. Vi kommer i projektet blandt andet til at fremstille pandebånd med integrerede sensorer og udvikle software, der med kunstig intelligens kan identificere tegn på stress, som kan viderekommunikeres til robotterne, fortæller Nina Ritter Nielsen, der er specialist på Teknologisk Institut.
Udbredelsen af teknologi til at aflaste sundhedspersonale er ifølge Teknologisk Institut afgørende for at kunne opretholde behandlings- og plejeniveauet i sundhedssektoren, der i kritisk grad mangler arbejdskraft.
- Vores helt overordnede mål er at skabe mere præcise, individuelle og effektive robotløsninger, hvilket potentielt kan forbedre patientplejen, øge effektiviteten af sundhedstjenesterne og reducere belastningen på sundhedspersonalet, understreger Birgitte Østergård Sørensen fra Teknologisk Institut.
Projektet er medfinansieret af Danish Life Science Cluster og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Forretningsleder Birgitte Østergård Sørensen, Teknologisk Institut, mobil 7220 1525, mail: bso@teknologisk.dk
Billeder

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri6.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.
Lockheed Martin satser på dansk forskning: Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kompetencecenter på Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første konkrete projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder. Projektet tager udgangspunkt i den dansk-amerikanske modkøbsaftale og skal skabe danske arbejdspladser mod et internationalt marked.
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum