Nu skal retningen for regionens udvikling sættes
8.11.2023 09:08:08 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Hvordan kan Region Sjælland gøres endnu mere attraktiv og bæredygtig? Det er regionen ved at lægge en strategi for. Frem til den 31. december kan borgere og organisationer og andre med interesse i den regionale udvikling komme med input.
Der er behov for nye initiativer og mærkbare forandringer overalt i Region Sjælland, hvis regionen også i fremtiden skal være et attraktivt sted at bo, uddanne sig og arbejde i.
Derfor vil Region Sjælland i begyndelsen af 2024 lancere en ny regionale udviklingsstrategi, som skal gælde til og med 2033.
- Vi ønsker at sætte en langsigtet og ambitiøs retning for, hvordan vi omstiller vores fantastiske region til fremtiden. Det er vigtigt, at have det lange lys på, så vi bedre kan indfri regionens mange potentialer og tage hånd om de udfordringer, vi står overfor, udtaler Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Regionen er nu klar med udspil. Her foreslås tætte partnerskaber og fælles indsatser med offentlige og private aktører i og uden for Region Sjælland. Bæredygtig udvikling er også et centralt fokus i den nye strategi - det gælder både inden for miljø og klima, men også at Region Sjælland socialt og økonomisk udvikler sig i en bæredygtig retning.
- Vi lægger op til tiltag, der styrker den grønne omstilling, de unges uddannelsesmuligheder og borgernes sundhed. Samtidig er fokus på at udnytte de fremtidige muligheder ved Femern Bælt-forbindelsen, styrke den kollektive trafik og skabe attraktive levevilkår og oplevelser for borgerne i hele regionen, siger Heino Knudsen.
Ønsker bidrag til strategien
Frem til 31 december kan borgere, kommuner, uddannelsesaktører og andre med interesse i den regionale udvikling give input til forslag til udviklingsstrategien.
- Strategien er for hele geografien Region Sjælland. Derfor er det også afgørende, at så mange som muligt bidrager med inputs og løsninger, der kan trække regionen i en mere grøn, økonomisk og social bæredygtig retning, siger Christian Wedell-Neergaard, formand for udvalget for Regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og international samarbejde.
Udspillet er udarbejdet i tæt samspil med de 17 kommuner, Erhvervshus Sjælland og andre centrale aktører. Formålet er at sikre, at der er sammenhæng i ambitionerne for den regionale udvikling og et fælles billede af de potentialer og udfordringer, der er for Region Sjælland.
Det tager udgangspunkt i Regionsrådet borgerløfter i dets nye strategi ”Region Sjælland – for borgerne” og følges op af konkrete handlingsplaner, der fastlægger regionens bidrag til at skabe udvikling og fremdrift inden for strategiens fem temaer.
På Region Sjællands hjemmeside er det muligt at finde høringsudkast til strategien og afgive høringssvar.
Høring af regional udviklingsstrategi for 2024-2033.
Sidste frist for at afgive høringssvar er den 31 december 2023. Den endelige strategi forventes vedtaget af Regionsrådet i foråret 2024.
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand, 51 14 54 96
Christian Wedell-Neergaard, formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde, 40 15 22 23
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

