Q3: Nuuday leverede innovative produktlanceringer og stor stigning i cash flow
8.11.2023 09:00:00 CET | Nuuday | Pressemeddelelse
Tredje kvartal af 2023 bød på banebrydende produktlanceringer fra YouSee. Den positive udvikling i underliggende simpelt cash flow (SCF) fortsatte i Q3, hvor SCF steg med +30% i forhold til samme periode året før. For året til dato er der vækst i de centrale finansielle nøgleparametre.

Danmarks største telebrand YouSee lancerede i 3. kvartal to nye innovative produkter. Først en ny router med indbygget mesh-teknologi og automatisk sikkerhed, der kom på markedet i august, mens størstedelen af Yousees eksisterende bredbåndskunder via en softwareopdatering fik automatisk sikkerhed installeret på routeren. Dernæst blev den anmelderroste YouSee Streamer lanceret i september. Streameren er designet til at give YouSee Play-kunder en bedre brugeroplevelse ved at samle tv-kanaler, streamingtjenester og apps i én intuitiv brugerflade. Derudover er Nuudays nye IT-platform nu gået ind i sin endelige testfase før lanceringen.
"Vi fortsætter med at forbedre kundeoplevelsen med lanceringen af nye og innovative produkter, og vores Q3-lanceringer er blevet meget positivt modtaget af vores kunder. Vi fortsætter for fuld kraft vores dedikerede arbejde for at gøre Nuuday til den foretrukne leverandør til husstande og virksomheder i Danmark", siger Nuudays CEO, Jon James.
Nuudays vækst i mobilabonnenter fladede ud som følge af prisjusteringer og et engangstab i B2B-segmentet. Det følger dog efter en periode med kraftig vækst og 12 på hinanden følgende kvartaler med positiv nettotilgang. Antallet af fiberbredbåndskunder steg med 18.000 abonnenter, mens den samlede bredbåndsabonnentbase dog faldt med 10.000 abonnenter drevet af tab fra foreningskunder og den fortsatte omstilling fra ældre teknologier (især DSL) til fiber.
Finansielt var serviceomsætningen i Q3 stabil i forhold til samme periode året før (YoY). Underliggende EBITDA faldt med 2,8 % til 450 mio. YoY, men er vokset en smule for 2023 året til dato (YTD). Endelig steg underliggende simpelt cash flow (SCF) med 31 %, hvilket afspejler den forbedrede rentabilitet i den underliggende forretning, der især påvirkes positivt af en reduktion i udgifterne til udvikling af forældede IT-systemer. For året til dato (YTD) er Nuuday foran 2022 på de centrale finansielle nøgleparametre - serviceomsætning, underliggende EBITDA og underliggende simple cash flow (SCF).
"Vores investering i IT-transformation og en forbedret kundeoplevelse skaber gradvist en sundere og mere bæredygtig underliggende forretning. Jeg er glad for at se, at vi lykkes med dette samtidig med at vi har fremgang på de centrale finansielle nøgleparametre for året til dato”, siger Nuudays CEO, Jon James.
Pressekontakt: Mikkel Riis-Jørgensen, mikri@nuuday.dk // 3044 2244.
Nøgletal
|
Finansielle nøgletal |
Q3 2023 |
Q3 2022 |
YTD 2023 |
YTD 2022 |
|
Serviceomsætning |
3,320m |
3,325m |
9,981m |
9,979m |
|
Underliggende EBITDA |
450m |
463m |
1,336m |
1,333m |
|
EBITDA |
426m |
446m |
1,234m |
1,294m |
|
Underliggende simpelt cash flow |
259m |
198m |
691m |
548m |
|
Abonnementer |
Q3 2023 |
Q2 2023 |
Q3 2023 |
Q3 2022 |
|
Mobiltjenester (abonnenter) |
3.271m |
3.272m |
3.271m |
3.255m |
|
Bredbånd (abonnenter) |
1.012m |
1.022m |
1.012m |
1.036m |
Kontakter
Mikkel Riis-JørgensenPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44mikri@nuuday.dkOm Nuuday
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.
Følg pressemeddelelser fra Nuuday
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nuuday
Nuuday vækster top- og bundlinje5.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 leverede Nuuday solide finansielle resultater drevet af vækst i fremtidssikrede produkter, samtidig med at virksomheden nåede centrale milepæle i sin flerårige transformation.
Nummeroplysningstjenesten 118 lukkes den 1. januar 20265.12.2025 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Nuuday lukker den offentlige nummeroplysningstjeneste 118 den 1. januar 2026 og hjemmesiden 118.dk den 28. februar 2026. Beslutningen følger af et markant fald i brugen af tjenesten gennem en årrække. I 2006 modtog 118-tjenesten omkring 18,5 millioner opkald. I 2024 er tallet faldet til godt 200.000 og forventes at blive endnu lavere i 2025. Samtidig ventes ny lovgivning i 2026 at indføre krav om aktivt samtykke fra slutbrugerne, før deres oplysninger må deles i nummeroplysningsdatabaser. Det vil forventeligt reducere antallet af registrerede numre betydeligt og dermed også kvaliteten af den service, som 118-tjenesten kan levere. Udviklingen betyder, at det ikke længere er bæredygtigt at fortsætte driften af tjenesten. Før oktober 2022 var nummeroplysningstjenesten omfattet af en forsyningspligt, og Nuuday var udpeget som den lovmæssigt forpligtede udbyder af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste. Forsyningspligten blev imidlertid ophævet i oktober 2022, hvorefter Nuuday har drevet
Nuuday henter ny Chief Strategy & Transformation Officer22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nuuday har ansat Thomas Sørensen som ny Chief Strategy & Transformation Officer, der skal lede udviklingen og eksekveringen af selskabets strategi og Nuudays virksomhedstransformation. Thomas Sørensen kommer fra en stilling som Head of Commercial Strategy & Planning hos du TELECOM i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, og har 20 års erfaring fra en række stillinger som leder af strategi og transformation hos internationale teleselskaber, strategisk rådgivning af telekommunikationskunder hos Bain & Company og Kearney, samt en baggrund inden for finans. “Vi er meget glade for at byde Thomas Sørensen velkommen til Nuuday. Han har dyb ekspertise inden for kommerciel strategi, data og digital transformation kombineret med bred erfaring fra både B2C og B2B i den internationale telekommunikationsbranche. Jeg er overbevist om, at han er den rette person til at lede udviklingen og eksekveringen af Nuudays strategi i den næste fase af vores transformation,” siger Christian Thrane, CEO for Nuuda
Nuuday henter international top-profil som ny CTIO10.9.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nuuday styrker sin digitale transformation med ansættelsen af spanske Carlos Moreno Alonso som ny Chief Technology and Information Officer (CTIO). Han afløser Monika Gullin på posten, der med implementeringen af den nye IT-platform Dawn i YouSee, har færdiggjort første vigtige fase af Nuudays digitale rejse.
Nuuday skærper strategien og fokuserer forretningen med ny organisering26.8.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nuuday kickstarter næste fase af transformationen med en skærpet strategi og en ny organisering for at accelerere væksten med den nye IT-platform som fundament. Ambitionen er klar: At skabe et profitabelt Nuuday, der vækster ved at skabe langsigtet værdi og øget relevans for kunderne gennem en stærk portefølje af brands, der fremover vil være organiseret i en B2B- og B2C-division for at styrke vidensdeling, krydssælge smartere og vinde markedet gennem partnerskaber, innovation og forenklede arbejdsgange.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum