Aarhus Airport

Østjyllands fadebur skal afspejles i ny restaurant i Aarhus Airport

6.11.2023 16:45:06 CET | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del

Aarhus Airport lancerer i 2024 et nyt koncept for mad og drikke med rødder i lokale råvarer og specialiteter. Det udvikles i samarbejde med den aarhusianske madglobetrotter, Mikkel Wejdemann.

Der kommer nye boller på suppen i Aarhus Airport’s restaurant. SSP og MadMikkel skal udvikle et nyt lokalt forankret madkoncept til lufthavnens restaurant.
Der kommer nye boller på suppen i Aarhus Airport’s restaurant. SSP og MadMikkel skal udvikle et nyt lokalt forankret madkoncept til lufthavnens restaurant. Aarhus Airport

En af verdens ledende leverandører inden for Food and Beverage i trafikknudepunkter, SSP, overtager Aarhus Airport’s restaurant ved årsskiftet. SSP er eksperter i at skræddersy madkoncepter til folk på farten, som samtidig er stærkt forankret i det lokale fødevareudbud.

Luftfartbranchen er hjemmebane for SSP, som varetager udvikling og drift af adskillige lufthavnsspisesteder verden over - blandt andet i Düsseldorf, Frankfurt, København og Paris Roissy Charles de Gaulle. Samtidig står SSP bag velkendte madbrands som Gorms, The Union Kitchen, Bistro Sommeliers og Hallernes Smørrebrød. 

Ambitionen er at udvikle et unikt koncept, der er tilpasset de rejsende i Aarhus Airport, med stærk forbindelse til Aarhus og hele regionen. Reklamebureauet Gobrowski er hyret til at indfange Aarhus-ånden, mens udvikling og kvalitetssikring af menuen sker i et tæt partnerskab mellem SSP og Mikkel Wejdemann, som er bedre kendt som MadMikkel. 

”Vi har et højt fokus på kvalitet, æstetisk indretning og ikke mindst spisefaciliteter, der skal give gæsterne og deres smagsløg en gastronomisk oplevelse med på rejsen. Vores ambitioner er et madkoncept, der spejler lufthavnens beliggenhed i det østjyske spisekammer med mange lokale råvarer og specialiteter, og som tilfredsstiller vores gæsters behov for et varieret, lækkert og prisvenligt madudvalg. I takt med den stigende trafik er tiden nu inde til at skifte kommercielt gear, og vi glæder os meget til at præsentere det nye koncept, når vi er tættere på årsskiftet”, siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Medarbejderne i den nuværende restaurant følger alle med over i det nye restaurantkoncept, og SSP søger netop nu en ny manager, som skal stå i spidsen for spiseoplevelserne i Aarhus Airport.

Restauranten vil være i normal drift under den nuværende samarbejdspartner frem til den 31. december 2023.

Billeder

Der kommer nye boller på suppen i Aarhus Airport’s restaurant. SSP og MadMikkel skal udvikle et nyt lokalt forankret madkoncept til lufthavnens restaurant.
Der kommer nye boller på suppen i Aarhus Airport’s restaurant. SSP og MadMikkel skal udvikle et nyt lokalt forankret madkoncept til lufthavnens restaurant.
Aarhus Airport
Download

Vedhæftede filer

Om Aarhus Airport

Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.

I efteråret 2023 står lufthavnen færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. I 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.

Øget aktivitet fra Ryanair bringer Aarhus tættere på Europa4.2.2026 12:08:00 CET | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter årets første måned med en samlet passagervækst på 19,5% sammenlignet med 2025. Det er resultatet af en måned, hvor østjyderne har høstet fordelene ved direkte ruter med Ryanair, Airseven og SAS til London, Malaga, Gdansk, Madeira, Oslo og København - og hvor et stigende antal udenlandske rejsende benytter Aarhus Airport. Samtidig forbereder Aarhus Airport sig til sommersæsonen, hvor Airseven, Norwegian og Pegasus genstarter flyvningerne til endnu flere solskinstimer, mens Ryanair øger aktiviteten.

TUI sætter yderligere fart på charterudbuddet fra Aarhus Airport22.1.2026 15:22:00 CET | Pressemeddelelse

Østjyderne får nu endnu mere at vælge imellem, når ferien skal starte tæt på hjemmet. TUI udvider sit program fra Aarhus Airport med Ryanair som flyoperatør på en lang række af de mest populære charterdestinationer. Det betyder flere afgange, bedre rejsetider og endnu mere fleksibilitet fra østjydernes egen lufthavn. Med TUIs udvidelse fortsætter væksten i charterudbuddet fra Aarhus Airport.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye