TEKNIQ Arbejdsgiverne: 45.000 nye medarbejdere er den rette kurs
7.11.2023 11:48:16 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Arbejdsudbuddet vil blive øget med over 45.000, lover regeringen i sin 2030-plan. Virksomhederne i det tekniske erhvervsliv står klar til at modtage dem, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Det er helt essentielt, at regeringen nu tager fat på udfordringen med at skaffe nok kvalificerede medarbejdere i sin netop offentliggjorte 2030-plan, som skal øge arbejdsudbuddet med 45.000.
Sådan lyder meldingen fra adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen:
- Udfordringerne er meget aktuelle, og der er desværre er der ingen snuptagsløsninger. Derfor er det vigtigt, at regeringen i sin 2030-plan sætter en tyk streg under, at manglen på kvalificerede medarbejdere kræver den helt store værktøjskasse og langsigtede plan for at løse.
Arveafgiften ned
- Det er meget positivt, at regeringen vil rydde op i junglen af erhvervsstøtte for to milliarder kroner og bruge nogle af pengene til at nedsætte arveafgiften ved generationsskifte fra 15 til 10 procent. Det er bare ikke ambitiøst nok, da vi gerne havde set, at den blev fjernet helt for at få størst effekt.
Hjælp til iværksætteri
- Det private erhvervsliv er på mange måder velfærdssamfundets rygrad, hvor selvstændige og iværksættere spiller en stor rolle for hele tiden at sikre udvikling og fremdrift. Derfor er det vigtigt, at planen afsætter en milliard kroner til at gøre det mere attraktivt at skabe arbejdspladser i Danmark.
Mere digitalisering
- Kunstig intelligens kan skabe en motorvej af muligheder og vækst for vores erhvervsliv, hvis vi forstår at udnytte det rigtigt. Hvis vi hænger i nødsporet, bliver vi overhalet af andre lande, så derfor er det helt rigtigt set af regeringen at skabe bedre rammer for at sætte turbo på digitaliseringen i Danmark.
Yderlig info, kontakt:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne/ 72 14 20 17 / tbd@tekniq.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Robust teknisk erhvervsliv: Færre virksomheder går konkurs16.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af energikrise, dyrere materialer og usikre markeder er der nu færre konkurser i det tekniske erhvervsliv. Første kvartal i år er det stærkeste i fem år.
Brændstofkrise sætter strøm til virksomhedernes biler15.4.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De eksplosive stigninger i brændstofpriserne får installatører til at søge mod alternativer til dieselvarebilen. Hver anden overvejer at skifte til el, viser en ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum