Ny måling om danskernes syn på den grønne omstilling, iltsvind og landbruget

Målingen er udarbejdet på baggrund af 1.001 gennemført interview med repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Overordnet set viser målingen, at:

• Den grønne dagsorden er fortsat vigtig for vælgerne
  • Respondenterne er blevet bedt om at angive de (max) 3 områder, som det er vigtigst, at politikerne tager sig af.
  • Miljø, klima og natur er den næstvigtigste dagsorden for danskerne (36 pct.) - kun overgået af hospitaler og sundhed, som 66 pct. har i deres top-3. På tredjepladsen følger ældreområdet (34 pct.).

• Beskyttelse af vandmiljøet er vigtigst blandt grønne opgaver
  • Respondenterne er blevet bedt om at angive de (max) 3 grønne opgaver, som det er vigtigst, at politikerne tager sig af.
  • Her topper beskyttelse af drikkevandet mod pesticider og kemikalier (59,1 pct.), indsats mod iltsvind i fjorde og kystnære farvande (39,3 pct.) og udbygning med solcelleanlæg og vindmølleparker (38,9 pct.).

• Vælgerne har overvejende negativ opfattelse af regeringens politik på det grønne område
  • Epinion har bedt respondenterne vurdere SVM-regeringens politik på det grønne område ud fra 10 betegnelser (heraf 5 positive og 5 negative).
  • Flest betegner politikken som skuffende (39 pct.), uambitiøs (30 pct.) og fodslæbende (21 pct.). 20 pct. mener, at regeringens politik på det grønne område er balanceret, mens 11 pct. svarer ansvarlig og 6 pct. svarer grøn. 

• Der er ringe opbakning til regeringens udmelding om, at hensynet til naturen må vige, når der skal udbygges med vedvarende energi
  • Epinion har bedt respondenterne angive, hvilke af to udsagn de er mest enige i.
  • 25 pct. mener, at hensynet til naturen må vige, når der skal etableres solcelleanlæg og vindmøller, for at sætte fart på den grønne omstilling.
  • 75 pct. mener, at det er vigtigt at sikre, at udbygning med sol- og vindenergi sker under hensyntagen til naturen - også selvom det betyder, at udbygningen går lidt langsommere. 

• Mange danskere kender ikke årsagen til iltsvind
  • Selvom opgaven med at bekæmpe iltsvind er en vigtig grøn opgave for danskerne, er mange ikke klar over, hvad den primære årsag til iltsvind er, og hvordan iltsvindet begrænses. Det til trods for, at samtlige eksperter - herunder det internationale panel i den såkalde 'second opinion' - slår fast, at hovedårsagen til iltsvind og det dårlige vandmiljø er udledning af kvælstof fra dansk landbrug.
  • Epinion har spurgt på flere måder.
    • Direkte adspurgt om, hvad den primære årsag til iltsvind i Danmark er, svarer blot 45 pct. kvælstof fra landbruget, mens 27 pct. svarer kvælstof fra spildevand, renseanlæg og overløb. 16 pct. svarer ved ikke.
    • Hvis man måler landbrug og spildevand direkte over for hinanden, er danskerne delte. Kun 54 pct. svarer, at det er landbrugets forurening med kvælstof og gylle, der er årsag til iltsvind, mens 46 pct. er mest enige i, at det er byerne , industri og overløb fra spildevand, der er årsag til iltsvind.
      • De blå vælgere har en klar overvægt til at vurdere spildevand som årsag til iltsvind, mens de røde vælgere klart vurdere landbruget som årsag. (Se vedhæftede excel-ark med kryds på partivalg.)
    • At landbruget ikke længere må sprøjte med gylle og gødning langs fjorde, vandløb og sårbare vandområder (46 pct), og generelt nedbringer anvendelsen af kvælstof (41 pct) er de to mest populære tiltag i forhold til at bekæmpe iltsvind. Kun 4 pct. tror man ikke kan bekæmpe iltsvind.

• Landbruget skal fylde mindre for at stoppe iltsvind - også selvom det koster på beskæftigelse

  • Landbruget udgør i dag 60 procent af Danmarks areal. Epinion har spurgt, hvorvidt landbruget skal afgive plads af hensyn til grønne formål - også selvom, det vil have konsekvenser for beskæftigelsen i erhvervet.

    • 50 pct er meget enig eller enig i, at landbruget skal fylde mindre, for at give plads til mere natur, skov, vedvarende energi og drikkevandsbeskyttelse – også selvom det vil få konsekvenser for beskæftigelsen i landbruget. Kun 16 procent er uenig eller meget uenig.
    • 65 procent er mere enig i, at landbruget skal afgive areal for at bekæmpe iltsvind, end at landbruget ikke bør reguleres yderligere af hensyn til beskæftigelse og eksport i landbruget (35 pct.)
    • Epinion har også kortlagt danskernes syn på, hvordan landbruget forurening bør nedbringes. Gennem frivillige aftaler eller gennem regulering med afgifter eller kvoter. Her er vælgerne delte. Hos regeringspartierne er de socialdemokratiske vælgere klart tilhængere af, at landbruget skal betale for sin forurening gennem afgifter (62 pct.), mens både Venstre og Moderaterne er mere splittet mellem frivillighed og klassisk miljøregulering.

Læs hele målingen her  eller i vedhæftede Excel-ark.