Demant A/S

Koncernchef Søren Nielsen har 25-års jubilæum hos Demant den 1. september 2020

Del

25 år som ambassadør for høresundhed

Koncernchef og administrerende direktør Søren Nielsen har 25-års jubilæum hos Demant den 1. september 2020.

På Søren Nielsens første arbejdsdag som fuldtidsansat i Oticon mødte han op i Københavns lufthavn for at flyve til Schweiz og arbejde de næste to år. Her stod han over for en afgørende opgave: At medvirke til en succesfuld integration af det netop opkøbte høreapparatselskab, Bernafon, ind i Oticon-koncernen (som senere skulle blive til Demant). Netop viljen til at kaste sig ud i nye eventyr og troen på, at man i samarbejde med andre kan lykkes, har altid kendetegnet Demants administrerende direktør.

Søren Nielsen er uddannet fra DTU i Industrial Management og skrev kandidatopgave om kvalitetssikring i Oticon. På samme tidspunkt lancerede Oticon verdens første digitale høreapparat og satte gang i et teknologisk kapløb, der også var startskuddet til en konsolidering i industrien. Markedet bestod af adskillige konkurrerende virksomheder, men udgøres i dag af fem store selskaber, hvor Demant som en klar nummer to knokler for at indtage førstepladsen.

Søren Nielsen har været instrumentel i Demants transformation fra en høreapparatvirksomhed med knap 1500 medarbejdere og en omsætning på DKK 940 millioner i 1995 til en reel høresundhedskoncern som i dag beskæftiger over 15.000 mennesker i hele verden, omsætter for DKK 15 milliarder årligt og som er markedsledende inden for høresundhed, herunder høreapparater og -klinikker, høreimplantater samt diagnostik og har en voksende forretning inden for headsets og audioløsninger.

Søren Nielsen ledelsesstil er også præget af at favne forskelligheder. Fagligt så vel som menneskeligt er han værdidrevet og understøtter en kultur, som bygger på ansvar, tillid og transparens. Det er afgørende for ham at udvikle forretningen i højt tempo gennem stor forretningsforståelse og øget motivation og engagement blandt alle medarbejdere og investere i at skabe succesfulde teams.

Ambassadør for høresundhed
Gennem sine 25 år hos Demant har Søren Nielsen haft mange roller. De første 12 år var han vidt omkring i Oticon og i Demants høreapparatforretning, herunder kvalitetsafdelingen, kommercielle aktiviteter samt forskning og udvikling. Senere, i 2008, blev han udnævnt til administrerende direktør i Oticon. I 2015 trådte han op i koncernledelsen og blev en del af Demants executive management som driftsdirektør og viceadministrerende direktør. Kort efter, i 2017, overtog han rollen som administrerende direktør efter Niels Jacobsen, der selv havde været i jobbet i 25 år.

I de seneste år har Søren Nielsen tegnet Demant og blandt meget andet drevet beslutningen om at integrere audio og headset-virksomheden EPOS fuldt ind i Demant. Han står også bag samarbejdet med Philips, og Demant står nu bag banebrydende høreapparater fra Philips HearLink. Endelig stod han også i 2019 bag en større rebranding af holdingselskabet, der i den forbindelse skiftede navn fra William Demant Holding til Demant for at styrke samarbejde og udvikling på tværs af koncernens mange forretningsområder og selskaber. I alle årene har Søren Nielsen utrætteligt advokeret for værdien af høresundhed.

”I hele mit professionelle liv har jeg set en fantastisk udvikling af teknologien og behandlingen af høretab. Begge dele bliver bedre og bedre og hjælper folk med det helt centrale i livet, nemlig at deltage aktivt uanset hvor man er. Men det helt store kvantespring er forståelsen af, hvordan hjernen opfatter lyden og at hvert enkelt høretab er unikt. Derfor er audiologien, hørespecialisten og diagnosticeringen central i at lykkes med behandling, hvad enten løsningen er høreapparater, implantater eller bedre forståelse af den enkeltes høretab. At vi tilmed kan tage elementer af den unikke viden om lydbehandling, fylde det ind i en umiddelbar helt anden branche, headsets, og skabe løsninger som letter forståelse mellem mennesker, gør mig stolt af Demant og mine 25 år i koncernen.”

Søren Nielsens blå bog
Født 1970 i Nuuk, Grønland, opvokset i Birkerød, Danmark
1995-2008 En række forskellige stillinger i Oticon inden for kvalitet, forskning og udvikling og kommercielle aktiviteter
2008- President, Oticon A/S
2015- COO & vice adminstrerende direktør, William Demant Holding A/S
2017- CEO, Demant A/S
Søren Nielsen er gift med professor Henriette Svarre Nielsen, som er overlæge på Hvidovre Hospital. Sammen har de tre drenge.


* * * * * * *

Yderligere information:
Christian Fomsgaard Johansen, Senior Communication Consultant
Mobil +45 26796205, email: cfjo@demant.com

Kontakter

Vedhæftede filer

Demant is a world-leading hearing healthcare group that offers solutions and services to help people with hearing loss connect with the world around them. In every aspect, from hearing devices, hearing implants, diagnostics to audio and video solutions and hearing care all over the world, Demant is active and engaged. Our innovative technologies and know-how help improve people’s health and hearing. We create life-changing differences through hearing health.

Andre sprog

Følg pressemeddelelser fra Demant A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Demant A/S

William Demant Foundation donates DKK 3.5 million to UNICEF to help fight coronavirus16.12.2021 08:27:52 CET | Press release

With the goal of supporting sustainable healthcare globally, William Demant Foundation has donated DKK 3.5 million (US$ 530,000) to UNICEF and the ACT-A programme to help low- and middle-income countries tackle the coronavirus pandemic. The donation will support the delivery of vital vaccines, health protection equipment, diagnostics and treatment benefitting children, families and healthcare workers in vulnerable communities.

Demant joins climate committee13.12.2019 12:59:00 CET | Press release

An ambitious climate policy formulated by the Danish government offers an opportunity to con-tribute to the definition of a more climate friendly future for the medtech and healthcare sector. Demant takes an active part in the dialogue and presentation of solutions. The Danish government has set an ambitious climate goal: To reach a target of 70% greenhouse gas reduction in 2030. A new climate law has just passed with a wide majority in Parliament to support the reduction programme and following the announcement of the ambition, the Danish business community, hereunder the industry organisation Dansk Industri*, has committed to fully support the reduction programme. The entire Danish business community has been invited to take part in prioritising initiatives to deliver on the ambitious 70% reduction, and Demant has decided to take an active role in the climate dialogue. Spearheaded by Novo Nordisk CEO Lars Fruergaard, Danish pharma, medtech and biotech companies have established a cli

Discrete Demant shouts out2.12.2019 09:54:00 CET | Press release

With the launch of a new corporate movie, Demant wants to highlight the importance of securing hearing health – and keeping sound in your life. For more than 115 years, the Demant Group of hearing and technology companies have helped people with hearing loss live active lives. It all started with import of hearing aids in the Danish town Odense more than 100 years ago. As time went by import became own production and later on the company got into hearing care, diagnostics, hearing implants, audio solutions and headsets. Today, Demant is one of the world’s leading and biggest hearing healthcare companies offering the broadest selection of treatment for people living with hearing loss. The Group’s full story and purpose have never been put into motion. Now Demant is launching a new corporate movie that embodies the spirit of the company and the purpose that has permeated the organisation and its employees from the beginning: To create life-changing hearing health. ”Demant has always been

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye