F&P ansætter markant overenskomstprofil som arbejdsgiverdirektør
Den 16. november træffer forsikrings- og pensionsbranchens medlemmer formelt beslutningen om at etablere den nye arbejdsgiverforening, F&P Arbejdsgiver, som overtager arbejdsgiveropgaverne fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening fra det nye år.
Og det bliver med en af landets stærkeste profiler inden for overenskomster og personalejura i spidsen som ny direktør – nemlig advokat Sanne Stadil, som tidligere har været personalejuridisk direktør i Dansk Industri.
- Jeg er rent ud sagt pavestolt over, at vi har kunnet tiltrække så stærk en profil som Sanne Stadil til at stå i spidsen for branchens nye arbejdsgiverforening. Jeg kender Sanne som én af de absolut dygtigste på sit felt - og samtidig også som en fremragende leder, som vil kunne skabe den helt rigtige retning for vores rådgivning og indsats som arbejdsgiverorganisation, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.
Sanne Stadil har som personalejuridisk direktør haft ansvar for den overordnede ledelse af DI’s personalejuraområde, som yder personalejuridisk rådgivning, forhandler overenskomster og fører retssager og voldgifter for medlemmerne. Herunder også for udviklingen af digitale rådgivningsværktøjer til medlemmerne inden for personalejura og undervisningsaktiviteter inden for personalejura og overenskomstforhold.
- Det er en kæmpe opgave at skulle etablere en helt ny arbejdsgiverorganisation, men Sanne har om nogen de erfaringer og kompetencer, der skal til for at gøre F&P Arbejdsgiver til en succes – sammen med det dygtige hold af kolleger, som kommer til os fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Hun er også en dygtig kommunikator, som kan løfte vores nye stemme som arbejdsgiverorganisation, siger Kent Damsgaard.
Sanne Stadil tiltræder i F&P den 13. november for at bistå med forberedelserne til at kunne løfte arbejdsgiveropgaverne fra det nye år. Hun indtræder samtidig i F&P’s direktion.
- Jeg glæder mig til at komme i gang med at skabe rammerne for, at vi kan give vores medlemmer i forsikrings- og pensionsbranchen den bedst mulige rådgivning og service – også på dette felt. Det er en fantastisk spændende opgave, og jeg ser virkelig frem til at komme ud og møde vores medlemmer, så vi bruger anledningen til at skabe den nye arbejdsgiverorganisation, de ønsker og har brug for, siger Sanne Stadil.
Fra FA følger, fra det nye år, et særdeles kompetent hold til F&P Arbejdsgiver med chefforhandler Claus Ryde, arbejdsmiljøchef Morten Holm Bundgaard, advokat (L) Kirsten Brask Lillevang og seniorøkonom Karen Winnie Larsen.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkBilleder
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Stormflodsordningen skal tilpasses det vildere vejr11.6.2025 06:40:09 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloderne kommer oftere og rammer hårdere, og det kalder på en ny og økonomisk fremtidssikret stormflodsordning. Det mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – der foreslår, at stormflodsafgiften hæves for alle. På længere sigt bør afgiften differentieres og fastsættes med udgangspunkt i offentlige ejendomsvurderinger og risikoen for oversvømmelse.
F&P foreslår milliardløft af syv superhavne10.6.2025 20:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Danske havne kan med udbygning få en nøglerolle i både oprustning af forsvaret, omstilling til grøn energi, og når det gælder en styrket europæisk konkurrenceevne. Derfor bør regeringen udbygge og etablere såkaldte superhavne, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Pensionsbranchen har ekspertisen og står potentielt klar med milliardinvesteringer.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring2.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om rejseforsikringen omfatter børn, der rejser alene? Om indboforsikringen dækker tyveri fra telt og på festival? Og om bilforsikringen dækker hvis man bruger den som Ø-taxi?
Ny kortlægning kalder på byrdelettelse20.5.2025 11:24:36 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsstyrelsen har netop kortlagt hvor ofte de danske virksomheder skal indberette til det offentlige. Det viser bl.a. at hotelbranchen indberetter 1 gang om året, energivirksomheder gør det 72 gange, men forsikrings- og pensionsbranchen skal gøre det hele 814 gang om året.
F&P: Ny aftale kan genstarte udbygning af dansk havvind19.5.2025 16:15:14 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om udbudsrammer er et vigtigt skridt mod, at dansk havvind atter kan blive en god businesscase for både udviklere og investorer i den benhårde internationale konkurrence, så Danmark kan komme tilbage på sporet som førende havvindnation og foregangsland i den grønne omstilling. Det mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der roser regeringen og partierne bag aftalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum