Nordjyder søger om julehjælp som aldrig før: "Alle bidrag tæller"
Over 12.500 familier har på bare to uger søgt om julehjælp hos Blå Kors Danmark. Det er flere ansøgere end nogensinde før, så derfor kommer organisationen nu med en appel om at støtte årets julehjælp.

Ansøgningerne om julehjælp fortsætter med at tikke ind hver dag hos flere af landets hjælpeorganisationer, der uddeler julehjælp.
Hos Blå Kors Danmark har man på bare to uger modtaget over 12.500 ansøgninger om julehjælp. Det er flere, end organisationen samlet set modtog i 2022, hvor i alt 12.000 familier søgte om julehjælp og dermed rekordmange.
I Nordjylland har 1.515 familier indtil videre søgt om julehjælp hos Blå Kors. Julehjælpen er finansieret af donationer fra fonde, virksomheder og private.
"Hvis vi ikke skal stå en situation, hvor vi skal give rigtig mange afslag, har vi brug for endnu flere donationer. Hver en krone tæller. Derfor håber vi, at alle, der har mulighed for det, vil bidrage. Det kan være, man vil donere sin flaskepant eller som virksomhed har lyst til at give et beløb og være med til at give flere udsatte familier en god jul", siger Morten Skov Mogensen, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Blå Kors Danmark åbnede for ansøgning om julehjælp den 24. oktober. Julehjælpen uddeles til familier, hvor forældrene er på overførselsindkomst og har hjemmeboende børn under 18 år, og består af et gavekort på 500 kroner til dagligvarer i Lidl og 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker.
Fristen for at søge om julehjælp hos Blå Kors er den 23. november.
Så mange har søgt om julehjælp i Nordjylland:
• 2023: 1.515 (pr. 7/11)
• 2022: 1.641
• 2021: 1.000
• 2020: 957
• 2019: 1.021
• 2018: 788

Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum