Elgiganten A/S

Elgiganten klar til stor åbningsfest i Grenaa den 10. november

Del

Fredag den 10. november kl. 07.00 slår Elgiganten dørene op til et brag af en åbning, hvor Borgmester Kasper Bjerregaard sammen med Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, vil klippe snoren til varehuset og byde kunder indenfor.

Varehuschef Rasmus Schlüter og team
Varehuschef Rasmus Schlüter og team

Peder Stedal: ”Vi glæder os meget til at åbne vores splinternye varehus i Grenaa. En by og et område vi længe har haft et ønske om at etablere os i. Med knap 2.000 m2 til rådighed tilbyder vi sidste nye butikskoncept med elektronik og hårde-hvidevarer i lange baner.”

Åbningstilbud der er værd at stå i kø for
Der knokles løs i varehuset op til åbningen for at sikre kunder fra nær og fjern en god oplevelse i åbningsweekenden. Peder Stedal: ”Vi glæder os meget over den optimale beliggenhed, hvor kunder fra Grenaa og omegn snart kan opleve et bredt og varieret butiksmiks med stærke åbningstilbud. Tilbud, der er så svære at modstå, at det ofte resulterer i, at flere overnatter foran varehuset for at sikre sig plads forrest i køen.”

Morgenbrød, kaffe og konkurrencer
Varehuschef Rasmus Schlüter ser frem til åbningen: ”Når vi slår dørene op til varehus nr. 46, bliver det med knivskarpe køtilbud på både elektronik og hvidevarer. Udvalget af fladskærme, smartphones, computere, tablets, gamerudstyr, hvidevarer, køkkenmaskiner og meget mere er enormt. Man kan godt begynde at glæde sig. Det bliver en fantastisk dag med god stemning, morgenbrød og kaffe til de morgenfriske, grill, konkurrencer og flotte præmier.”

Ud over elektronik i lange baner, stiller varehuset også med en stor medarbejderstab, der glæder sig til at levere rådgivning og service på topniveau og med specialistviden på alle områder.

Åbningstider:

Fredag 10/11 kl. 7 – 20

Lørdag 11/11 kl. 10 – 17

Søndag 12/11 kl. 10 – 17

Adresse:

Hesselvang 22, 8500 Grenaa

Nøgleord

Om Elgiganten

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde-/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 46 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk

Fra brug-og-smid-væk til cirkulær økonomi
Elektronikbranchen er under forandring og vi er ved at løbe tør for de materialer, der indgår i produktionen af ny teknologi. For planeten betyder det tabte ressourcer – for branchen er det et spørgsmål om at overleve: Hvis vi skal have produkter at sælge i morgen, skal vi reparere og genbruge den elektronik, vi sælger i dag. Det er derfor Elgigantens opgave at fremhæve de produkter med lavest energiforbrug og produkter, som påvirker miljøet mindst muligt – og hjælpe kunder med at træffe oplyste valg, så produkter opdateres, opgradere og repareres frem for at blive smidt i skraldespanden. Og når produkterne ikke kan anvendes mere, skal de genbruges.

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Gaming skal også være en forældresport20.11.2023 11:01:26 CET | Pressemeddelelse

Kom ind i kampen mor og far Royal Arena vil være fyldt, når BLAST-turneringen med nogle af verdens bedste gamere starter den 25. november. En stor del af tilskuerne vil være gamerbørn og deres forældre, der sammen oplever begejstringen ved en sport i vækst. Det kræver fokus, træning, samarbejde og god fysik at blive en god gamer. Alligevel viser en ny undersøgelse, at 9 ud af 10 forældre endnu ikke har haft lyst til at opleve gaming-universet, og samtidig mener halvdelen af dem, at deres børn gamer for meget. Elgiganten, der er sponsor for turneringen og står bag undersøgelsen fra YouGov, opfordrer danske forældre til helt bogstaveligt at komme ind i kampen og opleve, hvor sjovt det er at følge børnenes passion.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye