Skoleelever sørger for 800 julegaver til børn fra udsatte familier
I anledning af Børnenes Kampdag har elever i 6.-9. klasse på Lillevang Skole i Allerød doneret legetøj og fritidsting, som de ikke selv bruger. Gaverne skal nu glæde børn i Blå Kors' familienetværk.

Sportsudstyr, rulleskøjter, puslespil og uåbnede barbiedukker. Det er bare nogle af de mange legesager, som de ældste elever på Lillevang Skole i Allerød har indsamlet de seneste par uger.
Alle elever og lærere i 6.-9. klasse har taget ting med i skole, som de kan undvære eller ikke længere bruger, og pakket dem flot ind i julepapir for at glæde andre.
"Vi samler ind for at hjælpe børn i Danmark, der bor i familier, som ikke har råd til julegaver til børnene," fortæller Astrid fra 8.C.
Signe fra 8.D supplerer: “Og for at alle børn skal have noget legetøj. Selv dem, der ikke har råd. Så vi samler ting ind og giver dem gaver, så de kan få en ordentlig jul".
Lillevang Skole er certificeret UNICEF rettighedsskole, der betyder, at de har særligt fokus på børns rettigheder. Hvert år udvælger skolens rettighedsråd en af artiklerne i FN's Børnekonvention, som de skal arbejde med i anledningen af Børnenes Kampdag. I år handler det om at sikre alle børns ret til leg, hvile og fritidsaktiviteter.
Børn gør en forskel for andre børn
I den forbindelse har skolen valgt, at årets projekt skal være en julegaveindsamling. Alle gaverne bliver foræret til børn i Blå Kors Danmarks familienetværk, som er sociale fællesskaber for familier i udsatte livssituationer som fx økonomisk trang, sygdom og sociale udfordringer.
Julegaveindsamlingen skal ifølge lærer Pernille Mathiessen være med til at eleverne klogere på børns forskellige vilkår.
"De ved ikke, hvordan det er andre steder i verden eller her i Danmark. Det er ikke alle børn, som har råd til at tage på skiferie eller købe en iPhone. Vi vil gerne gøre vores elever nysgerrige og lære dem, at ikke alle børn har det lige så godt som dem," siger hun og glæder siger over elevernes engagement:
"Det har været fantastisk at mærke, hvordan de har kastet sig ud i projektet og brugt frikvarterne på at indsamle gaver. Det har fået mange af eleverne til at reflektere over det overskud, de selv har, og hvordan de kan give noget videre til andre børn, som kan få en pause fra de svære ting i hverdagen gennem leg", siger lærer Pernille Mathiessen.
Rørt over julegaveindsamling
Peter Mikkelsen er leder af Familienetværket Friends & Family, som Blå Kors driver sammen med Kirken i Kulturcentret i Københavns nordvestkvarter. Her møder han familier, som er pressede på ressourcer, og han blev derfor glædeligt overrasket, da han hørte, at eleverne i Allerød ville samle gaver ind til børnene i Blå Kors' familienetværk.
"Jeg blev helt rørt over det og tænkte, at det er et virkelig flot initiativ. Det er fantastisk, at der er en skole og nogle elever, som vælger at have fokus på alle børns ret til leg, og som samtidig kombinerer det med julens højtid ved at lave en indsamling af gaver til andre børn," fortæller han.
Peter Mikkelsen afhenter gaverne på skolen og sørger for at få dem fordelt rundt til flere af Blå Kors' familienetværk i hovedstadsområdet. Ved gaverne vil han lægge en lille seddel, der fortæller børnene og deres forældre historien bag.
"Det er vigtigt at fortælle familierne, hvor gaverne kommer fra. At der faktisk er nogle elever på en skole, der har tænkt på at ville glæde andre børn," siger han.
Kontakter
Anette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum