CEPOS: Regeringens skatteudspil er en fin rose, som desværre indeholder en meget stor torn
CEPOS' fungerende cheføkonom Jørgen Sloth har følgende kommentarer til regeringens nye skatteudspil

”SVM’s skatteudspil er en fin rose, som desværre indeholder en meget stor torn. Det er godt at arbejdende danskere får en skattelettelse, og glimrende at topskatten nedsættes. Men det er fuldstændig unødvendigt at indføre top-topskatten,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”6,75 milliarder kroner i skattelettelser efter tilbageløb og adfærd er ikke peanuts, og jeg vil rose hver en krone i lettelse. Men det kunne have været langt større. Ud af det samlede råderum på ca. 70 milliarder kroner frem til 2030, svarer de 6,75 milliarder kroner i lettelse kun til 10 procent af råderummet. Så der er så rigeligt plads til større skattelettelser,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”Samtidig har man valgt at bruge størstedelen af lettelsen på beskæftigelsesfradraget, som kommer alle arbejdende danskere til gavn. Det giver de arbejdende danskere mulighed for at råde over flere af deres egne lønkroner. Men hvis man vil lette skatterne der, hvor effekten på arbejdsudbuddet er størst, så skulle man have brugt en langt større del af provenuet på at hæve topskattegrænsen,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”SVM-regeringen vil lave en skattereform, hvor uligheden ikke stiger så meget. Det betyder så også, at effekten på arbejdsudbuddet er begrænset til ca. 5.000. Højere topskattegrænse er fem gange så effektivt til at øge arbejdsudbuddet som øget beskæftigelsesfradrag. Hvis SVM mente det alvorligt med, at arbejdsudbud er den nye tids valuta, burde de i højere grad fokusere på lettelser i toppen,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”Top-topskatten er desværre helt gak-gak. Den er en skadelig skat på nogle af de mest produktive danskere, der i forvejen betaler 18 gange så meget i skat som gennemsnittet. Den vil stort set ikke indbringe noget skatteprovenu. Og selv hvis man er meget optaget af ulighed, så er effekten minimal. Så det svarer faktisk til at skyde sig selv i foden uden at få noget for det,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
Jørgen Sloth kan kontaktes på 61 66 27 98 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SlothFungerende cheføkonomCEPOS
Tlf:61662798jorgen@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Disse kommuner bidrager mest til velfærden i resten af landet12.5.2025 14:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Her er kommunerne, der trækker det største velfærdslæs for resten af landet
CEPOS: Parisaftalens mål koster mere end nødvendigt, viser klimaøkonomisk forskning9.5.2025 11:24:09 CEST | Pressemeddelelse
Den klimaøkonomiske forskning viser, at den globale temperaturstigning med mindst samlede negative konsekvenser er mellem 1,9 – 2,6 °C i år 2100
Ny CEPOS-analyse: Se listen over kommuner med flest ikke-vestlige indvandrere på førtidspension8.5.2025 15:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver femte ikke-vestlige indvandrer i Helsingør, Odense og Aarhus er på førtidspension. Det viser en ny analyse fra CEPOS, der kortlægger forskelle på tværs af landets kommuner
Ny CEPOS-analyse: Arbejderfamilien tjener nu over én million kroner - reallønnen er 11 gange højere end første 1. maj i 18901.5.2025 07:43:28 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderfamilierne har millionindkomster og overhaler akademikernes reallønsfremgang, viser ny CEPOS-analyse. Fagbevægelsen bør droppe kravene om en større offentlig sektor og kæmpe for produktivitet
CEPOS: Klimamålet nås — politikere bør sige klart nej til nye mål og dyr støtte30.4.2025 13:20:55 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til, at Danmark ser ud til at indfri klimamålene i 2030
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum