Ny analyse: Antallet af nye førtidspensionister slår rekord – nogle kommuner tildeler i stor stil
6.11.2023 06:30:00 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
I de første tre kvartaler af 2023 blev der tilkendt 16.600 nye førtidspensioner. Det er den største stigning, når man sammenligner samme periode gennem de seneste 20 år. I nogle kommuner gives der fire gange så mange førtidspensioner som i andre.

Aldrig har vi fået så mange nye førtidspensionister i Danmark som i årets første tre kvartaler. 16.600 personer blev sendt på den livslange ydelse, som kun gives til mennesker, der har det så skidt, at de slet ikke kan arbejde.
Dermed har en reform af førtidspensionssystemet, der skulle bremse tilgangen af nye førtidspensionister og hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet, slået fejl.
Men nogle kommuner er markant mere rundhåndede med at tildele en førtidspension end andre. På Bornholm, Lolland, Norddjurs og i Struer gav man i årets første tre kvartaler fire gange så mange pensioner som på Fanø, i Allerød, Solrød og Hillerød, når man korrigerer for kommunernes størrelse.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
I SMVdanmark mener seniorøkonom Thomas Gress, at det er en meget trist udvikling.
”Det klart sundeste for mennesker er som at regel at have et arbejde at stå op til om morgen og være i stand til at klare sig selv. Når man bliver parkeret på en livslang ydelse som førtidspension uden kontakt til arbejdsmarkedet, så går det ud over livskvaliteten for den enkelte, og erhvervslivet mister en potentiel medarbejder. Så udviklingen er bekymrende,” siger han.
Han understreger, at mennesker uden arbejdsevne naturligvis skal kunne få en førtidspension.
”Men vi må konstatere, at den reform af førtidspensionen, som politikerne indførte i 2013, der skulle hjælpe dem med en funktionsnedsættelse tilbage på arbejdsmarkedet, har været en fiasko. Kommunerne har ikke været i stand til at løfte opgaven, og det er ærgerligt,” siger han.
Stor kommunal forskel
Der er dog meget stor forskel mellem kommunerne, når det gælder antallet af nye tildelinger af førtidspension. I nogle kommuner blev omkring 9 ud af 1.000 indbyggere sendt på førtidspension i år, mens det i andre var ca. 2 pr. 1.000 indbyggere.
Thomas Gress opfordrer til, at systemet laves om, så man får delvis førtidspension alt efter, hvor meget man kan arbejde.
”Har man en nedsat arbejdsevne på fx 50 pct., så får man 50 pct. af en førtidspension, og så kan man arbejde for resten. Det vil også gøre det lettere for dem, der har mindre skader og som i dag ikke kan få førtidspension, til at opnå en varig støtte,” siger han.
Læs hele analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkThomas GressSeniorøkonom
Tlf:+45 51 90 50 91Tlf:+45 51 90 50 91gress@SMVdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
Niels Storm Knigge bliver ny cheføkonom i SMVdanmark17.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark har ansat Niels Storm Knigge som ny cheføkonom fra 1. september. Han kommer fra tænketanken Kraka og har bred erfaring med økonomiske analyser, politisk rådgivning og formidling.
SMVdanmark: Vent et år med bøder for nye emballageregler11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når nye EU-krav til emballage begynder at gælde i morgen den 12. august, bør virksomhederne have mindst et år til at få styr på reglerne, før myndighederne griber til bøder og andre sanktioner. Det mener SMVdanmark, der opfordrer klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til at sikre en vejledningsbaseret indkøring og samtidig arbejde for enklere regler.
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum