Ny genopbygningspakke skal sikre varme til ukrainerne
Med kuldegrader på vej til Ukraine bliver udfordringen med at sørge for varme i hjem berørt af krigen stadig mere presserende. Befolkningen forbereder sig på en ny russisk kampagne med angreb målrettet Ukraines energiinfrastruktur hen over de kommende vintermåneder. Derfor støtter Danmark ukrainerne med en ny genopbygningspakke på 300 mio. kr., som blandt andet skal gå til 20 mobile varmekedler til Mykolaiv by og reparation af Mykolaivs eksisterende centrale varmesystem.
”Ukrainerne står foran en hård periode. Og vi fortsætter fra dansk side med at hjælpe. I de kommende måneder vil energiforsyning være blandt de vigtigste indsatsområder. Men vi hjælper bredt med at genopbygge landet. Krigens konsekvenser er forfærdelige for mange ukrainere.
”Jeg er glad for, at vi fra dansk side kan hjælpe og gøre en forskel for et folk, der kæmper en hård kamp for deres frihed”, siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
Indsatsen er en del af den anden genopbygningspakke fra Danmark til Ukraine siden lanceringen af Ukrainefonden i foråret 2023. Dan Jørgensen lancerer mandag pakken på 300 millioner kroner sammen med Ukraines vicepremiereminister for genopbygning, Oleksandr Kubrakov, på styrekomitemødet for Danmark-Mykolaiv samarbejdet.
Baggrund Genopbygningspakke II
Udover støtten til varme i Ukraine, går de 300 millioner kroner til
· Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter omkring kritisk social infrastruktur i Ukraine.
· Støtte til fysisk genopbygning, blandt andet grøn omstilling
· Støtte til Kommunernes Landsforening til at facilitere samarbejde mellem ukrainske og danske kommuner, blandt andet mellem Aalborg og Mykolaiv kommune.
· Danske civilsamfundsorganisationers arbejde med at styrke ukrainsk civilsamfund og tidlig genopbygning af kritisk social infrastruktur og civile institutioner i Mykolaiv by og region.
Rusland gennemførte hen over den forgangne vinter massive angreb med missiler og droner målrettet den ukrainske energisektor. De ukrainske myndigheder og energiselskaber har gjort en stor indsats for at udbedre skaderne og forberede sig bedst muligt til den kommende vinter, men energisystemet er sårbart for nye angreb.
For yderligere information, kontakt pressechef for ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Rasmus Baastrup Nielsen på +45 21 63 30 44 eller rasnil@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren tager på diplomatisk rundrejse i Mellemøsten12.1.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
På første rejse som medlem af Sikkerhedsrådet besøger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen den 12. til 15. januar Israel, Palæstina, Libanon og Jordan.
I november 2024 faldt Danmarks samlede eksport 1,4 pct. i forhold til oktober. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, steg til 6,9 pct.9.1.2025 11:37:15 CET | Nyhed
I løbende priser faldt den samlede eksport af varer og tjenester 1,4 pct. i november i forhold til oktober 2024 i henhold til den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik. Vareeksporten faldt 2,3 pct. mens tjenesteeksporten faldt svagt med 0,1 pct.
Joint Statement by Nordic Baltic countries on the energy situation in the Republic of Moldova7.1.2025 14:00:44 CET | Nyhed
We note Gazprom’s decision to cease gas supplies to Moldova as of January 1st, 2025. This action is aimed at undermining political and economic stability in Moldova. We commend the Moldovan authorities for their measures to ensure stability in gas and electricity supply under these challenging circumstances. We will work with the European Commission and other key partners to be ready to step up international assistance to Moldova to this end. Recent infrastructure improvements and increased transmission capacities have significantly enhanced Moldova’s resilience to external energy pressures, reflecting the country’s commitment to strengthening its energy security. We remain firmly committed to supporting Moldova in managing the current energy challenges and in advancing the reform of its energy sector. These efforts are essential not only for Moldova’s sustainable development but also for the stability of the wider region, particularly in light of Europe’s broader energy security goals
Invitation til ansøgning om Børnenes U-landskalenderprojekt i 202620.12.2024 14:04:10 CET | Nyhed
Hvor skal Børnenes U-landskalender hen i 2026? Har din organisation en god idé til et projekt, som gavner børn i et udviklingsland og kan formidles til danske børn – og har I mod på at være med i midten af en stor og mangesidet oplysningsindsats? Så send os en kort interessetilkendegivelse. Overskuddet fra salget af U-landskalenderen 2026 vil gå til det udvalgte projekt.
Grønland, Færøerne og Danmark enige om rollefordelingen under formandskabet for Arktisk Råd20.12.2024 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Over det seneste år har Grønland, Færøerne og Danmark i tæt samarbejde forberedt Kongeriget Danmarks kommende formandskab for Arktisk Råd, der løber i 2 år fra maj 2025 til maj 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum