Over 500 i kø til POWER-åbning i Haderslev
3.11.2023 15:02:11 CET | Power | Pressemeddelelse
Parkeringspladsen var mere end pakket, da POWER i morges åbnede sin nye butik i Haderslev. Over 500 ventende kunder havde taget turen til Sønderjylland, hvor elektronik- og hvidevarekæden åbnede sin butik nr. 27 i Danmark. Omsætningsmålet for hele dagen var sat til otte millioner kroner – og det mål nåede POWER allerede klokken 13.

Præcis klokken 07.00 klippede Haderslevs borgmester, Mads Skau, det røde bånd til byens nyeste elektronik- og hvidevarebutik. Han havde kort forinden givet POWER en varm velkomst i mikrofonen:
- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde POWER hjerteligt velkommen her til Haderslev.
Vi er glade for de mange nye butikker. Vi sparer køreturen til andre byer – og ikke nok med det, der er også flere, der kører her til Haderslev, sagde borgmesteren.
Omsætningsmål nået klokken 13
Imens morgenværterne fra Skala.fm sendte live-radio, strømmede kunderne ind i butikken, hvor varehuschef Jonas Hansen og 100 andre POWER-medarbejdere stod klar til at guide dem rundt imellem de tusindvis af varer.
POWERs administrerende direktør havde på forhånd sat et optimistisk omsætningsmål på 8 millioner kroner samlet set for hele åbningsdagen, men det mål blev nået allerede klokken 13 – med 9 timer til lukketid.
- Jeg kan ærligt sige, at jeg er ekstremt positivt overrasket – og også dybt, dybt taknemmelig for den flotte velkomst, sønderjyderne har givet os her i Haderslev. Jeg ved ikke, om det er, fordi alle vores medarbejdere lige fik genopfrisket deres ”mojn” her fra morgenstunden, men faktum er, at det går fuldstændigt forrygende, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.
Løfter den lokale detailhandel
POWER-direktøren forventer sig meget af placeringen på Nordhavnsvej 2 i Haderslev, hvor den nye butik er blevet opført netop, så POWER har kunnet rykke ind som de første.
- I POWER har vi gang på gang bevist, at når vi rykker ind i et nyt geografisk område, så sker der noget positivt med det lokale detailmarked. Der opstår nogle fantastiske synergier med de omkringliggende butikker, hvor vi sammen tiltrækker nye kunder udefra og bedre kan holde de lokale kunder inden for bygrænsen. Det er jeg helt sikker på også kommer til at ske her, siger Jesper Boysen.
Åbningsfesten i Haderslev fortsætter både lørdag og søndag.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPower Danmark
Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk vil vi naturligvis rigtig gerne tale med. Ring til vores presseansvarlige, på tlf. 2133 8088 eller send os en mail på presse@power.dk.
Billeder
Om POWER
POWER-eventyret startede i Danmark i 2015. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, og i 2017 kom POWER til Norge. I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant og nærmer sig 200 butikker, fordel på 4 lande og 4400 medarbejdere – og vi vokser stadig. Hos POWER ønsker vi altid at være et skridt foran, fordi vi ved, at velovervejede, effektive løsninger holder priserne lave, samtidig med at det giver den bedste handelsoplevelse for kunderne.
POWER er et selskab, som ejes af POWER International. POWER International ejes af AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS ved Øivind Tidemandsen. Den norske koncern driver også POWER i Norge, Finland og Sverige.
Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
Over 2.000 mennesker i kø til POWER Fisketorvet: ”Københavnerne har væltet os fuldstændig bagover”20.2.2026 10:18:30 CET | Pressemeddelelse
Den første kunde lagde sig i kø 8 timer før åbningen, og hele 2.000 flere kom til, da dørene gik op til POWER Fisketorvet kl. 07.00 fredag morgen. POWERs direktør var med egne ord målløs: ”Folk stod jo i kø oppe på tagparkeringen. Det stak helt af.”
Åbner på fredag: Elektronikbutik tilbage på Fisketorvet efter 15 år16.2.2026 11:55:00 CET | Pressemeddelelse
15 år er der gået, siden kunderne sidst kunne købe støvsugere og iPhones på Fisketorvet, men lige om lidt kan de igen handle elektronik i shoppingcentret. På fredag – den 20. februar kl. 07.00 - åbner POWER Fisketorvet, og direktøren glæder sig: ”Vi har planlagt en åbningsfest, der kommer til at give genlyd”.
Jan Toftegaard vender tilbage til Punkt1-kæden: “Det giver bare 100% mening”8.12.2025 08:17:24 CET | Pressemeddelelse
Der skal nye skilte på hvidevarebutikken på Vestergade 33 i Nyborg. Her har Jan Toftegaard nemlig besluttet, at butikken fra nytår bliver en del af Punkt1-kæden i stedet for Hvidt & Frit. Han er ikke i tvivl om, at det i høj grad vil komme alle butikkens kunder til gode.
Punkt1 optager butik nr. to inden for to uger: “Det giver bare 100% mening”8.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
For knap to uger siden fortalte ejerne af Køle-Møller, at de slutter sig til Punkt1-kæden, og nu melder en ny butik ud, at den også træder ind i kæden ved årsskiftet. Det er hvidevarebutikken på Vestergade 33 i Nyborg, hvor den nuværende ejer Jan Toftegaard har besluttet, at butikken skal være en del af Punkt1 i stedet for Hvidt & Frit-kæden.
POWER sprænger alle rekorder: Største Black Friday nogensinde med over 30% vækst28.11.2025 18:50:44 CET | Pressemeddelelse
Elektronik- og hvidevarekæden POWER sætter Black Friday-rekord med en omsætning, der klokken 18 var over 30% bedre end i 2024. Samtidig har ”power” det seneste døgn været det mest googlede ord i Danmark. ”Det er ikke tit, jeg er tom for ord – men det her er virkelig, virkelig overvældende”, siger POWERs direktør, Jesper Boysen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

