Optoget er tilbage ved Lysfest 2024
3.11.2023 14:34:00 CET | ROMU | Pressemeddelelse
Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.

Der venter borgerne i og omkring Roskilde en flot og samlende oplevelse til Lysfest 2024. For efter fire år uden det store optog vender det lysende og spektakulære optog tilbage, når Lysfest 2024 afholdes den 2. februar fra kl. 17 til 21 i centrum af Roskilde.
– Det glæder mig utrolig meget, at vi i år kan genintroducere lysoptoget. Det er et kendetegn for Lysfesten! Vi samles om at sprede lyset gennem bymidten og langs Kulturstrøget. Under Corona-årene måtte vi undvære optoget, og vi savende det, siger Isabella Fulgø, der er Publikumschef hos museumsorganisationen ROMU, som er medarrangør af Lysfest 2024.
Lysfesten er et opløftende fællesskab, hvor hele Roskilde samles og vintermørket forvandles til et lærred for lysende værker. Formålet er at skabe en god aften for byens borgere, som folk har lyst til at opleve igen.
– I år har både handel og kulturliv åbent til Lysfesten. Det betyder, at vi sammen får hele bymidten til at summe i et legende og lysende fællesskab. De gode relationer på tværs af aktørerne i Roskildes bymidte viser sig virkelig og kommer byen til gode, når vi sætter alle sejl ind på byens fællesskab og skaber lys i mørket, forklarer Isabella Fuglø.
Den Legende Lysfest
Lysfesten 2024 har fået undertitlen ”Den Legende Lysfest”. Derfor inviterer Lysfesten 2024 medvirkende til at lave interaktive værker og begivenheder, der opfordrer både børn og voksne til at lege.
Samtidig har Kulturstrøget, som er organisationen bag Lysfest 2024, inviteret Ida Heick og Katrine Andersen fra Amager Heick Productions til at stå for det kreative udtryk i optoget i samarbejde med Kulturskolen i Roskilde. Ida og Katrine har begge en baggrund i Fashion Design og skaber normalt koncepter og atmosfærer til fx events, natklubber og underground fester.
De glæder sig til at prøve kræfter med at lave lys-optoget, og på den måde bruge deres talent for at arbejde med relationen mellem krop, kunst og rum.
– Vi glæder os helt vildt til at skabe et kreativt rum med et lysende og legende udtryk. Samtidig er vi spændte på at møde de mange frivillige, der skal være med i optoget og få deres input til muligheder. Optoget og samarbejdet med Roskilde kommune er også en mulighed for at arbejde med nye materialer og give nyt liv til gamle ting. Det bliver fedt at arbejde hen imod et mål, som kulminerer i vintermørket, siger Ida Heick og Katrine Andersen.
Amager Heick Productions laver optoget til Lysfest 2024 i samarbejde med lokale foreninger.
I løbet af Lysfesten bliver Kulturstrøget lyst op af lysinstallationer, der er events på institutionerne langs Kulturstrøget (Byens Hus, Domkirken, Palæfløjen, Roskilde Museum, Kreativt Hus for Børn, Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek).
Alt i alt er Lysfesten en byfest, der samler Roskildes borgere, til en smuk og festlig oplevelse.
Kontakter
Stine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
VIBE UP: Mød dit kommende yndlingsband, før alle andre opdager dem2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endagsfestivalen VIBE UP slår Rockmuseet den 19. september dørene op til fem livekoncerter med nogle af de navne, der måske står øverst på plakaten i morgen. For museet vil være med allerede, når musikhistorien bliver til.
ROMU styrker organisationen med erfaren administrationschef1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Jeanett Grau Engstrøm får ROMU en erfaren leder, der skal sikre stærke administrative rammer om museumsorganisationens fortsatte udvikling. Hun tiltræder i en tid, hvor ROMU blandt andet udbygger sit ansvar for verdensarven og moderniserer organisationens økonomiske og digitale infrastruktur.
Georadar afslører stort klosteranlæg fra middelalderen i Roskilde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hidtil har man troet, at Sankt Clara Kloster fra 1200-tallet var gået tabt. Men jordskanninger af området, hvor klosteret lå i middelalderen, har afsløret et stort og velbevaret klosteranlæg. Fundet lægger sig i rækken af mange, der fortæller om Roskilde som en central by i middelalderen.
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde29.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb, der inviterer elever i 3.-6. klasse ud i byen for at opleve, undersøge og reflektere over kildernes og vandets betydning før, nu og i fremtiden.
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud26.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum