Julies Jul på Månen
I år giver Julie Berthelsen sin traditionsrige julekoncert på Spillestedet Månen i Haderslev. Hun og orkestret lover masser af julestemning.
Når radioen begynder at spille "Jesus og Josefine" så ved man det er jul. Mange forbinder Julie Berthelsens stemme med lyden af gran og gaver og Julie ér da også glad for julen. Hvert år tager hun rundt og spiller julens sange med sit orkester og hun har også været vært på det store DR show "Julehilsen til Grønland".
Efter mange år i Gram, kommer Julie Berthelsen nu til Månen i Haderslev med sin populære julekoncert. Her vil den dansk/grønlandske sangerinde synge julesange - både de danske og udenlandske.
“Vi tænkte at Månen kunne være en fin intim ramme for Julies julekoncert, da vi blev spurgt om vi ville have besøg af hende og hendes dygtige musikere" fortæller Lau Grønager fra Månen og fortsætter "Hvem af os har ikke skrålet med på "Jesus og Josefine? Nu får vi muligheden for at høre den live - med Julie som forsanger. Det glæder vi os til."
Billetter på SpillestedetMaanen.dk
Kontakter
Lau GrønagerTeamleder for kreative aktiviteter Kulturhuset BispenKulturhuset Bispen
Tlf:20153554lau@haderslev.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Kulturhuset Bispen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.