Danmark i spidsen for historisk FN-samarbejde om international standard for verdensmålene
FN og den internationale standardiseringsorganisation ISO er for første gang nogensinde gået sammen i et partnerskab om at udvikle en international ledelsesstandard for FN’s verdensmål. Danmark har taget initiativ til standarden og skal lede arbejdet, hvilket giver danske virksomheder og organisationer en unik mulighed for indflydelse.
Rigtig mange virksomheder arbejder med FN’s verdensmål, men risikoen for ineffektive løsninger og SDG-washing er stor – og vi er fortsat langt fra at nå i mål. Derfor er FN og ISO med Dansk Standard for bordenden nu gået sammen med ambitionen om at udvikle verdens første certificerbare ledelsesstandard for FN’s verdensmål, der skal sikre fælles globale redskaber og målemetoder.
- Standarder berører rigtige mange aspekter i vores hverdag, da de giver os et fundament, hvor vi kan skabe mening og retningslinjer, som hjælper os med at blive mere effektive, siger Marcos Neto, direktør for FN’s UNDP Sustainable Finance Hub, og fortsætter: Partnerskabet mellem ISO og FN samler to anerkendte og respekterede organisationer, der hver især har en bred international tilstedeværelse og indflydelse på deres omgivelser. Vi ser derfor også frem til at samarbejde med dem om dette meningsfulde initiativ, der skal hjælpe med at indfri verdensmålene.
ISO og FN har valgt at gå sammen om at udvikle standarden på baggrund af et dansk forslag om en internationalledelsesstandard for FN's verdensmål, der skal gøre det lettere for virksomheder og organisationer at arbejde meningsfuldt og systematisk med verdensmålene og give et fælles grundlag for dokumentation og certificering.
- Vi oplever, at mange virksomheder efterspørger en fælles metodik til at arbejde målrettet med verdensmålene samt mulighed for at få en certificering. Det får de nu med en fælles FN/ISO-standard, hvilket gør det nemmere for virksomheder og organisationer at dokumentere, at de gør en reel forskel. Og det øger troværdigheden, fordi deres indsats bliver verificeret af en akkrediteret tredjepart, siger Jens Heiede, adm. direktør i Fonden Dansk Standard, og understreger, at standarden også bliver et effektivt redskab for virksomheder, der både opererer inden for EU under direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD, og på det globale marked, samt ønsker at gå fra compliance og rapportering til transparens og handling.
Danmark går forrest
Danmark har formandskabet i det internationale arbejde med den kommende standard, hvilket giver danske virksomheder en unik mulighed for indflydelse.
- Som et lille innovativt land er vi gode til at finde fælles løsninger og nødvendige kompromiser. Og med Danmark for bordenden har vi endnu bedre muligheder for at bringe gode danske løsninger med om bordet og sikre et højt ambitionsniveau for den endelige standard, siger Jacob Færgemand, Country Chief Executive Nordics i Bureau Veritas, og international formand for arbejdet med standarden for FN's verdensmål.
Der findes i dag mere end 400 forskellige private ordninger indenfor bæredygtighed. Ved at have en harmonisering og fælles terminolog vil det blive lette at efterleve krav fra EU, dansk lovning og kunder. FN/ISO-standarden, der skal hjælpe virksomheder og investorer på deres bæredygtighedsrejse, kommer til at integrere verdensmålene i beslutningsprocesserne, så virksomheder kan håndtere både positive og negative påvirkninger på mennesker og planeten, samtidig med at de har profitten for øje. Desuden kommer standarden til at bygge oven på de SDG Impact-standarder, som FN har udviklet.
Videndeling kan løfte niveauet i hele verden
Arbejdet med standarden er netop gået i gang, og alle danske virksomheder og organisationer med interesse for området har mulighed for at deltage. Læs mere her: https://www.ds.dk/fn
Alle relevante interessenter inddrages således i arbejdet med at udvikle standarden, og man sikrer dermed et bredt forankret og anerkendt fundament. Det betyder, at man kan lære endnu mere af hinandens erfaringer og i højere grad udbrede de gode løsninger på verdensplan.
Nøgleord
Kontakter
Lisa KlæsøePressechef, Dansk Standard
Tlf:39966106lio@ds.dkBilleder
Om Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder bl.a. for at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder. Dansk Standard tilbyder også rådgivning, kurser og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard
Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed10.12.2024 14:29:00 CET | Pressemeddelelse
Med de mange cyberangreb på virksomheder, der har digitaliseret deres forretning, er cybersikkerhed blevet en nødvendig faktor. Alligevel mangler mange små og mellemstore virksomheder ressourcer og ekspertise til at tackle emnet, især med de nye lovkrav fra EU. Derfor har Alexandra Instituttet, FORCE Technology og Dansk Standard udviklet en guide, der hjælper med at forstå og leve op til reglerne.
Ny international guide kan hjælpe virksomheder med at leve op til FN’s verdensmål12.9.2024 16:53:31 CEST | Pressemeddelelse
Med Danmark i spidsen har ISO og UNDP netop lanceret en ny international guide, der skal hjælpe virksomheder med at integrere FN’s verdensmål direkte i deres forretningsstrategier og daglige beslutninger. Målet er at skabe reel forandring både internt og eksternt.
Nu bliver det nemmere for events og begivenheder at arbejde strategisk med bæredygtighed23.4.2024 13:31:34 CEST | Pressemeddelelse
En ny udgave af standarden for bæredygtighed i event- og mødebranchen, ISO 20121, er netop udgivet. Den skal gøre det enklere for alle – lige fra SMV’er til sommerens olympiske lege i Paris – at sikre og dokumentere arbejdet med den bæredygtige omstilling. Og her har Danmark haft en aktiv rolle i at udforme kravene i den reviderede standard.
Standardisering skal styrke dansk markedsposition inden for kvanteteknologi28.9.2023 16:33:59 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal som et af de førende lande inden for kvanteteknologi være med til at sætte retningen for fremtidens europæiske og internationale standarder og dermed sikre, at den danske styrkeposition fastholdes. Det slår regeringen fast i Danmarks Nationale Strategi for Kvanteteknologi, hvor del 2 netop er præsenteret.
OL 2024 skal bæredygtighedscertificeres31.7.2023 12:33:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er med til at udvikle bæredygtighedsstandarden, som OL 2024 skal certificeres i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum