Coop lancerer verdens nok første tracker, som viser kunderne deres øko-andel
3.11.2023 08:30:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Coops kunder kan nu som de formentligt allerførste i verden følge med i, hvor stor en andel af deres dagligvareindkøb, der er økologisk. Funktionen findes i den grønne boble i Coop appen, og den skal være med til at give økologien et boost.

Hvor stor en andel af dine dagligvarer er økologiske, og køber du mere eller mindre økologi end de andre medlemmer? Det er nogle af de spørgsmål, Coops kunder kan få svar på, når de besøger økotrackeren i Coop appen. Her kan man både se sin samlede økoandel og økoandelen i de enkelte kategorier som f.eks. mejeri, grønt, brød og kød.
Økotrackeren skal sammen med lavere priser give økologien lidt ekstra medvind, forklarer Kræn Østergård Nielsen, adm. direktør i Coop:
”Coop var den første til at introducere økologien bredt for 30 år siden. I dag har vores supermarkeder den højeste andel af økologiske varer på hylderne - og vores kunder kvitterer ved at være dem, der oftest køber økologi. Nu får de mulighed for at dykke ned i deres egne øko-data og se, hvor de evt. kan skrue op. Kombineret med de lavere priser i vores butikker vil det give økologien et boost, til gavn for bl.a. biodiversiteten og dyrevelfærden, og det gør mig oprigtigt glad.”
Konkrete tal motiverer
I Coop appen har Coops kunder siden 2020 kunnet følge med i, hvor stort et klimaaftryk deres indkøb efterlader. Erfaringerne viser, at de kunder, der bruger klimafunktionen, faktisk har et lavere klimaaftryk pr. vare end de kunder, der ikke bruger funktionen. Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop, har været med til at udvikle både klima- og økofunktionen i Coop appen:
”Vores erfaring er, at kunderne gerne vil have oplysninger om deres indkøb, og at flere på baggrund af tallene handler mere bæredygtigt. Og så er det blevet ret almindeligt for mange at tracke på, hvor meget de træner og sover osv. Nu bliver det også muligt at holde øje med, hvor økologisk du lever.”
Sammen med øko- og klimafunktionen vil Coops kunder også møde små, grønne nyheder om bæredygtige vaner og varer, når de fremover besøger den grønne boble. Alt sammen skal det hjælpe flere økologiske varer ned i kurvene og hjem i køkkenerne.
Det er kun de kunder, der har givet tilsagn til at få boblen, der får adgang til funktionerne.
Fakta om økotrackeren og den grønne boble:
- ’Øko-andel’ og ’Mit klimaaftryk’ findes begge i den grønne boble i Coop appen. Begge beregnes ud fra kundens køb af varer i Coops butikker.
- Øko-andel viser kundens:
- Samlede økoandel
- Økoandelen inden for de enkelte kategorier som mælk, ost, grønt osv.
- Økoandelen sammenlignet med en gennemsnitlig bruger af funktionen
- Status på økoandelen sammenlignet med ugen inden.
- Også ’Mit klimaaftryk’ har fået nyt visuelt udtryk og er blevet opdateret, så man - udover at kunne tjekke sit eget klimaaftryk - nu også kan læse korte forklaringer på, hvorfor varer fra de enkelte varegrupper typisk har et højt eller lavere klimaaftryk.
- I den grønne boble møder kunderne fremover små grønne nyheder om bl.a. bæredygtige varer og vaner.
- Boblen og dens data deles kun med de kunder, der har givet Coop tilsagn.
Se mere om ’øko-andel’, ’Mit klimaaftryk’ og den grønne boble her https://medlem.coop.dk/coop-app/klimaaftryk
Kontakter
Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop, 3091 9242
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
SuperBrugsen og Kvickly udfolder årets julekalender fra DR med samlekort i alle 280 butikker20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 30. oktober kan man samle kort fra DR’s julekalender, Den Store Julefortælling, i alle SuperBrugsen og Kvickly. Kortene sættes i et album, som koster 40 kr. – og som man får gratis, hvis man køber for 250 kr. i sin lokale butik den 1. november.
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



