Trist julerekord
Over 18.400 familier har i år søgt om julehjælp hos Blå Kors Danmark. Det er 52 procent flere ansøgninger end i 2022. Blå Kors håber til det sidste på, at ekstra donationer kan sikre julehjælp til flest muligt
Rigtig mange familier i Danmark bekymrer sig om, hvordan de skal få råd til mad og gaver til jul.
Det oplever den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som i år samlet set har modtaget 18.426 ansøgninger om julehjælp fra økonomisk trængte børnefamilier. Det er 52 procent flere end i 2022 og dermed det højeste antal ansøgere nogensinde.
Generalsekretær Morten Skov Mogensen er overrasket over, at stigningen er så voldsom.
"Vi havde ikke forventet, at 2023 også skulle blive et rekordår. Det fortæller en trist historie om, hvor pressede mange familier er. Det er familier, som til daglig kæmper med at få betalt deres regninger eller springer måltider over. For dem er julen en ekstrasvær tid, der er fyldt med bekymringer og frygt for skuffelse. De ønsker bare at give deres børn en god jul".
Mange familier risikerer afslag
Blå Kors uddeler julehjælp til familier, hvor forældrene er på overførselsindkomst og har hjemmeboende børn under 18 år. Julehjælpen består af et gavekort på 500 kroner til dagligvarer i Lidl og 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker.
Julehjælpen er finansieret af statens julehjælpspulje samt donationer fra fonde, virksomheder og private. I slutningen af oktober sendte Blå Kors sammen med Røde Kors, Mødrehjælpen, Dansk Folkehjælp og Frelsens Hær et fælles opråb til politikerne om at afsætte flere penge til julehjælp.
"Antallet af familier, som søger julehjælp, er steget markant, så vi står desværre overfor at skulle give afslag til mange familier, hvis vi ikke får endnu flere penge samlet ind. Det er stadig muligt at støtte julehjælpen. Hver en krone tæller, og alle pengene, der bliver indsamlet til julehjælp, går ubeskåret til at hjælpe familierne", siger Morten Skov Mogensen.
Blå Kors Danmark lukkede for ansøgning om julehjælp den 23. november.
Til medier/journalister: Har du brug for hjælp til ansøgertal for specifikke kommuner eller områder? Så kontakt Anette Helligsø på ahe@blaakors.dk
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny leder af Den Blå Viol i Skive3.12.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lenette Schultz Nielsen skal stå i spidsen for Den Blå Viol i Skive, som er et værested for kommunens udsatte og ensomme borgere.
Blå Kors ansætter udviklingschef i nyoprettet stilling28.11.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Cecilia Garibaldi Bek-Thomsen bliver udviklingschef i den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, hvor hun skal være med til at udvikle og drive nye tilbud til udsatte børn, unge og voksne.
Blå Kors siger nej tak til produkter fra Temu og Shein25.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På grund af kritiske og sundhedsskadelige produkter ser hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark, der har mere end 50 genbrugsbutikker, sig nødsaget til at takke nej og frasortere varer fra netbutikker som Temu og Shein.
Over 21.000 ansøgninger om julehjælp21.11.2024 13:11:07 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark melder om rekordmange ansøgninger om julehjælp. Antallet af økonomisk pressede familier, der har ansøgt om hjælp til julemad og gaver, er steget med 15,5 procent sammenlignet med sidste år
Vinterherberg er fyldt op: Hjemløse søger ly for kulden19.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er mange, der har brug for en varm seng at sove i. Det oplever de på Blå Kors Danmarks værested i København, Grace KBH, som netop har slået dørene op for deres vinterherberg for hjemløse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum