Trist julerekord
Over 18.400 familier har i år søgt om julehjælp hos Blå Kors Danmark. Det er 52 procent flere ansøgninger end i 2022. Blå Kors håber til det sidste på, at ekstra donationer kan sikre julehjælp til flest muligt

Rigtig mange familier i Danmark bekymrer sig om, hvordan de skal få råd til mad og gaver til jul.
Det oplever den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som i år samlet set har modtaget 18.426 ansøgninger om julehjælp fra økonomisk trængte børnefamilier. Det er 52 procent flere end i 2022 og dermed det højeste antal ansøgere nogensinde.
Generalsekretær Morten Skov Mogensen er overrasket over, at stigningen er så voldsom.
"Vi havde ikke forventet, at 2023 også skulle blive et rekordår. Det fortæller en trist historie om, hvor pressede mange familier er. Det er familier, som til daglig kæmper med at få betalt deres regninger eller springer måltider over. For dem er julen en ekstrasvær tid, der er fyldt med bekymringer og frygt for skuffelse. De ønsker bare at give deres børn en god jul".
Mange familier risikerer afslag
Blå Kors uddeler julehjælp til familier, hvor forældrene er på overførselsindkomst og har hjemmeboende børn under 18 år. Julehjælpen består af et gavekort på 500 kroner til dagligvarer i Lidl og 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker.
Julehjælpen er finansieret af statens julehjælpspulje samt donationer fra fonde, virksomheder og private. I slutningen af oktober sendte Blå Kors sammen med Røde Kors, Mødrehjælpen, Dansk Folkehjælp og Frelsens Hær et fælles opråb til politikerne om at afsætte flere penge til julehjælp.
"Antallet af familier, som søger julehjælp, er steget markant, så vi står desværre overfor at skulle give afslag til mange familier, hvis vi ikke får endnu flere penge samlet ind. Det er stadig muligt at støtte julehjælpen. Hver en krone tæller, og alle pengene, der bliver indsamlet til julehjælp, går ubeskåret til at hjælpe familierne", siger Morten Skov Mogensen.
Blå Kors Danmark lukkede for ansøgning om julehjælp den 23. november.

Til medier/journalister: Har du brug for hjælp til ansøgertal for specifikke kommuner eller områder? Så kontakt Anette Helligsø på ahe@blaakors.dk
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.
Blå Kors uddeler julehjælp til knap 11.000 familier16.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et rekordhøjt antal ansøgninger uddeler Blå Kors Danmark i år julehjælp til knap 11.000 familier.
10-års jubilæum for julelejr i Hillerød15.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
For 10. gang byder Blå Kors Danmark velkommen til årets julelejr i Hillerød mellem jul og nytår. Johanne Lind Alemu og Kirstine Primdahl Lorentsen har været med alle årene som frivillige, og for dem er det ikke rigtig jul uden julelejr.
Julelejre for udsatte børn for 10. gang: ”Det er en særlig oplevelse”15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I år kan Blå Kors Danmark fejre 10-års jubilæum med julelejr i Silkeborg. Det kan lade sig gøre takket være frivillige som Rebekka Riis, der har gjort lejren til sin egen juletradition.
Værested byder på julemiddag for 100 gæster12.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Donation fra Spar Vest Fonden og lokal opbakning skaber julestemning og fællesskab for brugerne af Den Blå Viol i Skive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum