VejgodsEr du sikker på, du er sikker nok? Arbejdstilsynet vil nedbringe antallet af alvorlige arbejdsulykker, når chauffører læsser gods af
Der sker i gennemsnit mere end fire ulykker om ugen, når chauffører læsser gods af. Nogle af ulykkerne er så alvorlige, at chaufførerne får mén og lange sygemeldinger, og flere mister livet. Faktisk viser data, at der i gennemsnit sker to dødsulykker om året. Men ulykkerne kan forebygges, så chaufførerne kommer sikkert hjem - hver dag. Derfor sætter Arbejdstilsynet fokus på sikkerhed i vejgodstransport i en ny kampagne.
”Jeg rykker i et bræt, som desværre ikke sidder fast. Jeg falder 2,5 meter ned fra vognen. Selvom det er flere år siden ulykken skete, tænker jeg stadig på ulykken hver dag,” fortæller chauffør, Flemming, der kom alvorligt til skade og blev sygemeldt i et halvt år pga. et fald fra en lastbil, da han skulle læsse brædder af.
Flemming er langt fra den eneste chauffør, der er kommet til skade på sit arbejde. Chauffører, der kører med godstransport rundt i landet, er desværre nogle af dem, der er hårdest ramt af arbejdsulykker. Det er særligt, når chaufførerne læsser tungt gods af, at de kommer ud for ulykker.
Derfor retter Arbejdstilsynet med kampagnen opmærksomheden mod, hvordan virksomheder kan arbejde systematisk med at forebygge ulykker, så deres chauffører kommer sikkert hjem – hver dag.
Er du sikker på, at dine chauffører er sikre nok?
En af de faktorer, der bidrager til det høje antal ulykker, er forkert eller manglende vurdering af risici, når chaufførerne læsser af. Det kan være, fordi det skal gå hurtigt, fordi forholdene ikke er som forventet på aflæsningsstedet, eller fordi de rette tekniske hjælpemidler ikke er til rådighed i bilen. Kampagnen har konkret vejledning til både arbejdsgivere, kørselsledere og chaufførerne.
Læs mere om kampagnen
Hør chauffør, Flemming Pedersen, fortælle sin historie om dagen, hvor ulykken skete, og hvordan han efterfølgende har ændret sin måde at arbejde på. Læs mere på at.dk/sikker-aflæsning
Data om arbejdsulykker i vejgodstransport
- Hvert år sker der i gennemsnit 2 dødsulykker, hvor chauffører bliver klemt eller mast under af- og pålæsning.
- Ca. 83% af alle ulykker, som sker for chauffører, sker, når varer læsses af og på.
- I ca. 28% af de ulykker, som sker under af- og pålæsning, bliver en person klemt eller mast i forbindelse med godshåndtering.
- I lidt over 1⁄4 af disse ulykker får skadelidte et fravær fra arbejdet på mindst en måned.
- Der sker i gennemsnit 242 ulykker om året, hvor chauffører bliver klemt eller mast under af- eller pålæsning af gods. Det er mere end fire om ugen.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Alle slags ledere kan få brug for hjælp: Ny kampagne om ledertrivsel og hotline for ledere19.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ledere er generelt glade for deres arbejde. De trives med at have travlt, tage beslutninger og finde løsninger. Men også ledere kan stå i situationer, som er vanskelige at løse, og som kan påvirke deres trivsel negativt. Det kan være, når der er udfordringer i lederens eget arbejdsmiljø eller i medarbejdernes arbejdsmiljø.
Del jeres staldtips til en mere sikker arbejdsdag på gården17.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny kampagne opfordrer landmænd til at dele gode råd og rutiner med andre gårde, så arbejdet med maskiner og dyr kan blive mere sikkert i fremtiden. Med kampagnen ønsker Arbejdstilsynet at sætte lys på de mange gode erfaringer, der allerede findes i branchen.
Asbest findes flere steder, end du tror. Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at få lavet en forundersøgelse, inden de renoverer.8.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I badeværelset, køkkenet, kælderen, loftet og taget. Asbest kan findes mange steder i boliger fra før 1990. Det er derfor vigtigt, at boligejere og håndværkere er opmærksomme på asbesten, når de renoverer.
Asbest findes flere steder, end du tror. Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at få lavet en forundersøgelse, inden de renoverer.8.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I badeværelset, køkkenet, kælderen, loftet og taget. Asbest kan findes mange steder i boliger fra før 1990. Det er derfor vigtigt, at boligejere og håndværkere er opmærksomme på asbesten, når de renoverer.
Er dit landbrug eller din maskinstation klar til forårets våde marker?20.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er igen tid til at køre ud på marken. Men de store maskiner kan nemt køre fast efter en vinter, der i år har været ekstra regnfuld. Det er derfor vigtigt med god planlægning og det rette udstyr, inden I går i gang på marken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum