Ejerleder bag producent af akustikpaneler vinder Årets Ejerleder 2023 i Midt- og Vestjylland
Karl Venø Nielsen fra Fog & Venø A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Midt- og Vestjylland. Den jordnære ejerleder har på ganske få år leveret imponerende resultater og opbygget en succesfuld virksomhed. Prisen fik han overrakt ved en velbesøgt regionskåring hos PwC i Herning.

Karl Venø Nielsen er ejerlederen bag Fog & Venø, der netop har vundet prisen som Årets Ejerleder 2023 i Midt- og Vestjylland. Karl Venø Nielsen er multiiværksætter og står bag Bredahl Transport, køkkenfirmaer, Horn Bordplader og nu også Fog og Venø. Ejerlederen vinder prisen som Årets Ejerleder 2023 i Midt- og Vestjylland for på bare tre år at have skabt endnu en succesvirksomhed, som på rekordtid er blevet en af verdens største producenter af akustikpaneler. Med en imponerende udvikling og flotte vækstrater har Karl Venø Nielsen i den grad positioneret sig selv som en inspirerende ejerleder.
“Som ejerleder er Karl handlekraftig, målrettet og ambitiøs. Som serieiværksætter har han over flere omgange vist, hvor dygtig han er til at skabe vækst og eksekvere på sine idéer. Det kræver mod og energi igen og igen at kaste sig ud i nye projekter, og at Karl bare leverer det ene flotte resultat efter det andet, fortjener anerkendelse,” fortæller Mads Hornbæk, partner i PwC i Herning, og tilføjer:
“Som person er Karl positiv, glad og jordnær. Han er en ejerleder, der ikke har fine fornemmelser, men går forrest og er stadig en del af produktionen. Det er vigtigt for ham, at Fog & Venø hører til i lokalområdet i Aalum, og han ville end ikke overveje at flytte produktionen til udlandet, på trods af muligheder for billigere arbejdskraft.”
Bæredygtighed skal bære virksomheden
Karl Venø Nielsen vurderede tidligt, at det var vigtigt med en grøn profil og et bæredygtigt fokus, da det kunne differentiere Fog & Venø mod billigere alternativer fra Kina. Fog & Venø netop fået produktet Svanemærket.
”Karl Venø Nielsen er en yderst succesfuld ejerleder, men han har ingen store armbevægelser. Til gengæld har han store vækstambitioner og et stort fokus på virksomhedens grønne profil,” fortæller Stefan Nielsen, erhvervskundechef i Nykredit Herning.
Hos Dansk Erhverv er man heller ikke i tvivl om, at Karl Venø Nielsen er den rette vinder af Årets Ejerleder 2023 i Midt- og Vestjylland:
”De flotte resultater og den måde, som Karl Venø Nielsen driver Fog & Venø på, fortjener anerkendelse. Han har gennem hårdt og målrettet arbejde skabt en stor succes. Han bidrager til lokalsamfundet og skaber arbejdspladser, og derfor fortjener han at blive hyldet som Årets Ejerleder i Midt- og Vestjylland,” siger Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.
Fakta om Fog & Venø A/S (Aalborg)
Ejerleder Karl Venø Nielsen står i spidsen for Fog & Venø A/S, der laver lamelbaserede akustikpaneler af FSC-certificeret træ. Karl er multiværksætter og står bag en vognmandsforretning (i dag kendt som Bredahl Transport i Timring), køkkenfirmaer, Horn Bordplader og nu Fog og Venø A/S.
De stærke konkurrenter:
Flemming Vang Thusgaard Rasmussen fra JCN Bolig A/S (Vildbjerg)
JCN Bolig blev grundlagt i 1941, og siden 2014 har Flemming Vang Thusgaard Rasmussen stået i spidsen for det, der i dag er en professionel byggevirksomhed med speciale i boligbyggeri. De arbejder udelukkende på BtB-markedet og er en konkurrencedygtig og specialiseret virksomhed, der ved hjælp af stram tidsstyring, dygtige håndværkere i egenproduktion og dedikerede byggeledere formår at levere kvalitetsbyggerier til aftalt pris og tid.
Diana Vejrup fra Colour Compagniet A/S (Kibæk)
Sammen med sin forretningspartner Michael Chrois Lund står Diana Vejrup i spidsen for Colour Compagniet, der tilbyder overfladebehandlinger af træ, plast og metal på både plane-emner og 3D. Diana og Michael var begge tidligere ansatte i den virksomhed, som de valgte at gå sammen om at købe ud af et konkursbo med ambitionen om at kunne drive virksomheden bedre. Det er lykkes, og de har opnået særdeles gode resultater med deres fælles virksomhed.
Vinder af Årets Helt i Midt- og Vestjylland 2023
Vinderen af Årets Helt i Midt- og Vestjylland går til Torben Larsen fra Give Steel A/S. Torben brænder for at gøre en forskel for dem, som har det svært. Udover at Torben er en yderst succesfuld ejerleder, er han også en varm og nærværende person, som tager et stort socialt ansvar. Hos Give Steel og Torben får unge med udfordringer en ekstra chance. Han ansætter de unge og giver dem en hjælpende hånd ind på arbejdsmarkedet, uanset om de har været stofmisbrugere, er under afsoning eller på kontanthjælp. For Torben er det en ære at bidrage positivt til de unges liv. Derfor er han vinder af Årets Helt i Midt- og Vestjylland 2023.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Christian Corell på mobil 2829 3858 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Tid og sted for Årets Ejerleder i Midt- og Vestjylland
Den 31. oktober 2023 kl. 16:30-18:15, PwC, Platanvej 4, 7400 Herning.
Fakta om Årets Ejerleder 2023
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 20. gang. Årets tema er ejerledernes grønne transformation.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 16. november 2023 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2022 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og to erhvervsprofiler, Lisa Bønsdorff Dalsgaard og Rune Hyllested.
Tidligere landsvindere
Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Nøgleord
Billeder

Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 på Fyn15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2025 på Fyn for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Nyt for boligejere: Renten på indefrysningslån er nu fastsat for 202615.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skattestyrelsen har nu offentliggjort rentesatsen på indefrysningslån, der gælder fra den 1. januar 2026. Her kan du se, hvordan rentesatsen ændrer sig.
Nye skattesatser: Top-topskatten rammer også selvstændige erhvervsdrivende13.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2026 træder den nye top-topskat i kraft. Det kommer til at ramme mange selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i personlig regi. PwC’s skatteekspert guider til, hvad det kommer til at betyde, og hvad du kan gøre.
PwC styrker sin forretning inden for Cyber, Risk & Regulation10.10.2025 10:34:04 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder står i dag over for en række nye og skærpede krav om cybersikkerhed fra EU og nationale myndigheder, samtidig med at de oplever et øget trusselsbillede qua den geopolitiske uro. Derfor opruster PwC sit forretningsområde inden for Cyber, Risk & Regulation med Malene Fagerberg som partner og ny leder af området.
Ny afgørelse om servicefradrag til reparationer af hårde hvidevarer10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny afgørelse fra Skatterådet den 6. oktober slår fast, hvornår det er muligt at få servicefradrag på reparationer af hårde hvidevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum