Regeringen støtter europæisk løsning om aldersverifikation
1.11.2023 07:05:53 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen sætter arbejdet med et nationalt lovforsalg om aldersverifikation i bero og lægger nu alle kræfter i en effektiv europæisk løsning.
Regeringen har længe haft ambitioner om i højere grad at regulere tech-giganterne.
”Der er et akut behov for at passe bedre på vores børn og unge i deres digitale liv. Derfor er det positivt, at Kommissionen har lyttet til vores bekymringer og skruer op for ambitionerne for at sikre, at kravene i DSA reelt medvirker til at beskytte børn mod skadeligt indhold. Nu vi vil vi i regeringen lægge alle vores kræfter i en europæisk løsning, som effektivt beskytter vores børn og unge mod skadeligt indhold, når de er online,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Sammen med øvrige europæiske lande har Danmark lagt pres på Kommissionen for at præsentere en bedre model for aldersverifikation på digitale tjenester, så børn og unge ikke udsættes for skadeligt indhold, men kun kan få adgang til indhold svarende til deres egen alder.
Indsatsen fra Danmark og andre lande har båret frugt, da EU-Kommissionen nu øger ambitionsniveauet mht. aldersverifikation i den nye regulering af digitale tjenester, Digital Services Act (DSA), som træder i kraft den 17. februar 2024.
Det sker, efter EU-Kommissionen har meddelt Frankrig, at deres nationale lovforslag om aldersverifikation ikke er i overensstemmelse med europæisk lovgivning og dermed ugyldigt. Tyskland har også tilkendegivet, at de vil fjerne deres nationale lovgivning på området, når DSA træder i kraft.
På baggrund af de højere ambitioner fra EU’s side og situationen med fransk og tysk lovgivning på området, har regeringen besluttet at sætte arbejdet med et nationalt lovforslag om aldersverifikation i bero.
For at opretholde presset på EU-Kommissionen har regeringen sendt et brev til EU-kommissær Thierry Breton. Her bliver der efterspurgt flere detaljer for Kommissionens arbejde med at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og understreget, at det haster med obligatorisk aldersverifikation på digitale tjenester.
Kommissionen har tilkendegivet, at den vil nedsætte en hurtigt arbejdende taskforce, som skal finde konkrete standarder for aldersverifikation, der kan bruges allerede når DSA træder i kraft.
Danmark vil deltage i denne taskforce og presse på for konkrete og effektive standarder for aldersverifikation.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum