Synergi

Massive energisparepotentialer i virksomhederne - 600 mio. kr. kan søges fra i dag

Del

De danske virksomheder kan årligt spare klimaet for en mio. ton CO2 og skære tre milliarder kroner af energiregningen gennem investeringer i energieffektivitet og elektrificering. Jagten på de grønne og økonomiske gevinster er netop formålet med Erhvervspuljen, der i dag åbner for ansøgninger til den mere end 600 mio. kr. store pulje for 2024. Puljen bliver dog væsentligt mindre de kommende år, samtidig med at et ny EU-direktiv kræver, at Danmark fordobler sine årlige energibesparelser. Derfor advarer SYNERGI politikerne mod at udvande indsatsen for energieffektivitet. COOP er en af de virksomheder, der med succes har gjort brug af Erhvervspuljen.

2.600 tons CO2 og minimum 50 mio. kr. sparet – hvert år. Det er resultatet af de omfattende energirenoveringer, som COOP iværksatte sidste år med støtte fra Erhvervspuljen. Investeringerne gik bl.a. til konvertering fra olie- og gasopvarmning til el, intelligent lysstyring og genanvendelse af overskudsvarme. De grønne investeringer skete i den tid, hvor COOP som følge af energikrisen frygtede en elregning, der var op mod en halv mia. kr. større end sædvanligt.

Energichef i COOP, Nicki Børgesen, er meget tilfreds med investeringen og samspillet med Erhvervspuljen:

”Erhvervspuljen understøtter både vores egne ejede butikker og vores brugsforeninger med grønne og bæredygtige løsninger. Tilskud fra Erhvervspuljen investeres direkte i nye energibesparende tiltag - på den måde opnår vi de størst mulige CO2-reduktioner og langsigtede besparelser. Energitilskuddet er ikke bare en støtte, det er en investering i vores fælles fremtid.”

COOP’s energioptimeringsprojekter blev til med hjælp fra Nordic Green Solutions, der rådgiver virksomheder i deres grønne omstilling. Ifølge Nordic Green Solutions er der fortsat alt for mange virksomheder, der hver dag spilder store mængder energi og kan spare på driften, hvis de energioptimerede deres virksomhed – til gavn for både klimaregnskabet og den økonomiske bundlinje.

”Der er ingen tvivl om, at der fortsat er et enormt potentiale i at energieffektivisere og elektrificere driften i danske virksomheder. Dansk erhvervsliv vil rigtig gerne omstille sig og gøre som fx COOP – både af hensyn til klimaet, men også fordi et lavere energiforbrug styrker bundlinjen, konkurrenceevnen og generelt er den billigste måde at tage markedsandele på. Jeg håber og tror derfor på, at alle de nye erhvervspuljemidler kommer ud at arbejde til gavn for klimaet og vores virksomheder,” siger Johnny Ryser, der er adm. direktør i Nordic Green Solutions.

De store energisparepotentialer bekræftes af en ny rapport, som Viegand Maagøe har lavet. Analysen viser, at virksomhederne gennem investeringer med relativt korte tilbagebetalingstider kan:

  • Reducere energiforbruget i 2030 med 15-20 pct.
  • Skære 10 pct. af deres samlede energiregning på ca. 30 mia. kr.
  • Spare 1 mio. ton CO2 om året fra 2030 svarende til mere end fire gange den samlede CO2-udledning i alle kommunalt ejede bygninger.

SYNERGI-direktør Katrine Bjerre ser Erhvervspuljen som nøglen til at høste gevinsterne. Derfor foreslår SYNERGI, at puljen udvides, så også støtte til den vigtige energirådgivning særligt for SMV’erne, der ikke nødvendigvis har kompetencerne in-house til energioptimering, bliver en del af puljen.

Samtidig mener SYNERGI, at puljen skal holde sit niveau for 2024 og ikke beskæres markant fra 2025 og årene frem, som det lige nu ser ud til. Det er særlig nødvendigt, fordi det nye energieffektivitetsdirektiv dikterer, at Danmark nu skal spare dobbelt så meget på energien – fra tidligere 0,8 pct. af forbruget årligt til nu 1,5 pct. fra 2024 og frem mod 2030. Lige nu leverer Erhvervspuljen størstedelen af energibesparelserne til den nuværende energispareforpligtelse. Derfor hænger det ikke sammen at skære i den grønne støtte i en tid med øgede EU-krav, mener SYNERGIs direktør:

”Erhvervspuljen er blevet et stort aktiv i kampen mod energispild i virksomhederne. Evalueringer viser, at virksomhederne er glade for puljen, og efter den blev justeret for nogle børnesygdomme, er der kommet rigtig godt gang i søgningen og i energieffektiviseringerne. Derfor er det uhensigtsmæssigt, hvis den som planlagt bliver kraftigt beskåret fra 2025. Fastholder vi puljens nuværende omfang og udvider med muligheden for ekstern rådgivning – som, vi ved, ofte er afgørende for at indfri potentialerne - kan vi gøre danske virksomheder markant grønnere, mindske deres energiregning og dermed gøre dem mere konkurrencedygtige internationalt,” siger Katrine Bjerre.

Erhvervspuljen for 2024 åbner i dag med 640 mio. kr. I 2025 er der afsat 300 mio. kr., mens der i hvert af årene 2026 og 2027 er 200 mio. kr. at søge.

Læs mere om Erhvervspuljen her

Se Viegand Maagøes rapport her 

Kontakter

Om Synergi

SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

Organisationer: Stærkt borgmester-forslag er vejen frem for grøn omstilling i kommunerne23.5.2025 09:58:00 CEST | Pressemeddelelse

Kommunerne har behov for bedre muligheder for at levere både velfærd og grøn omstilling til danskerne, lyder det i et debatindlæg i Avisen Danmark fra 37 borgmestre fra hele landet. De foreslår et særskilt grønt anlægsloft, der skal garantere plads til gode, grønne og økonomisk fornuftige klimainvesteringer i de kommunale budgetter. Fra SYNERGI, TEKNIQ og Dansk El-Forbund er der fuld opbakning til budskabet fra borgmestrene.

SYNERGI med ny analyse: Sådan mindsker EU sin store afhængighed af energiimport6.5.2025 15:58:35 CEST | Pressemeddelelse

EU-Kommissionen har i dag lanceret en køreplan for, hvordan unionen bliver fri af importeret russisk energi. Det er en god plan med fornuftige elementer, mener Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, og Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ. Næste skridt bør være et opgør med EU’s afhængighed af energi udefra. Nye beregninger viser, at øget energieffektivitet og flere konverteringer til varmepumper og fjernvarme kan mindske behovet for energiimport markant.

SYNERGI med ny analyse: Det er overkommeligt og gavnligt at opfylde grønt EU-krav19.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse

I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med et vigtigt grønt EU-krav om energieffektivitet i de offentlige bygninger. En ny analyse sætter nu pris på, hvad det koster at opfylde kravet. Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, kalder beløbet ”overkommeligt”, gevinsterne ”betydelige” og foreslår et grønt anlægsloft til kommunerne.

SYNERGI er enig med Klimarådet: Nye initiativer er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-forpligtelser27.2.2025 12:07:47 CET | Pressemeddelelse

I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med en række grønne EU-krav. Det gælder både energieffektivitet i offentlige bygninger og ikke-beboelsesbygninger. SYNERGI-direktør Katrine Bjerre er enig i Klimarådets analyse. Hun foreslår bl.a. et grønt anlægsloft, der skal give kommunerne mulighed for at levere både velfærd og grøn omstilling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye