97 millioner kroner bidrager til den grønne omstilling
31 forskeres egne originale og grønne idéer har netop fået midler af Danmarks Frie Forskningsfond. I alt har fonden uddelt 97 millioner kroner til forskning i den grønne omstilling, bl.a. til miljøvenlig fremstilling af magneter, selvkølende batterier og rollespil som værktøj til at forstå og håndtere klima- og miljøkatastrofer for børn og unge.

Programmet til fri, grøn forskning har fokus på at fremme kvaliteten af dansk forskning og skal understøtte karriereudvikling for vækstlaget i dansk forskning, bl.a. gennem de yngre forskere. Derfor får hver forskningsidé støtte for op til 2,8 millioner kroner, og hvert forskningsprojekt løber over tre til fire år.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtaler om Danmarks Frie Forskningsfonds program 'Fri grøn forskning':
»Som forskningsminister og forskningsentusiast er jeg rigtig glad for at se den store idérigdom og det engagement, som årets modtagere af midler til fri grøn forskning er virkelig gode eksempler på. Med programmet belønner vi de unge forskeres nysgerrighed, som er så vigtig for, at en idé kan spire til et forskningsprojekt, der på sigt kan føre til vigtige grønne løsninger til gavn for os alle og vores klode. Jeg glæder mig meget til at følge projekterne og de unge forskere i deres videre færd.«
Find beskrivelser af alle 31 nye, grønne forskningsprojekter her
Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond Jørgen Frøkiær udtaler:
»Med programmet ’Fri, grøn forskning’ har vi åbent og bredt inviteret forskere til at komme med deres bedste idéer. Og jeg glæder mig over, at niveauet er så utroligt højt. Det et program i særklasse til at skabe grobund for de forskningsidéer, der reelt vil kunne gøre en forskel for den grønne omstilling, fordi det giver plads og midler til forskernes egne, lovende idéer«.
Blandt de 31 nye, grønne forskningsprojekter er bl.a. forskning i grøn retfærdighed, energieffektivisereringer, selvkølende batterier, bæredygtige fødevarer og i læring for børn og unge om klima, energi og bæredygtighed.
Grønne idéer udvalgt blandt de bedste
Forskere fra alle dele af den videnskabelige verden har sendt deres idéer ind til fonden. Jan Kofoed Schjørring, professor i planternes ernæring fra Københavns Universitet, er formand for det tematiske udvalg, der netop har udvalgt de 31 nye, originaler idéer under programmet ’Fri, grøn forskning’. Han udtaler:
»Ansøgningerne havde et særdeles højt fagligt niveau, og det tilskriver jeg bl.a., at det er forskernes egne ideer, som har fået rum og plads til at blive foldet ud. Forskerne selv har så mange originale og gode idéer, der er relevante for den grønne omstilling og grøn forskning, og nu får 31 af de idéer mulighed for at gøre gavn gennem programmet ’Fri, grøn forskning’«.
Et bredt sammensat tematisk udvalg har bedømt de mange grønne forskningsidéer. Det tematiske udvalg består af ni internationale og ni danske medlemmer, som tilsammen repræsenterer de forskellige videnskabelige hovedområder.
På uddelingsmødet, der løber over tre dage, mødes medlemmerne af det tematiske udvalg og udvælger de bedste ansøgninger. Formand Jan Kofod Schjørring fortæller om udvalgets arbejde: »Uddelingen af forskningsmidlerne til fri grøn forskning forløber i en meget konstruktiv atmosfære med gode drøftelser, der har fokus på ansøgningernes potentiale for videnskabelige fremskridt. I udvalget er der en stor nysgerrighed på de andres fagligheder, og det giver nogle virkelig gode og konstruktive diskussioner.«
Om fondens tematiske uddelinger
|
Kontakter
Lisbeth Eilersgaard ChristensenOmrådeleder
Tlf:+45 72 31 84 17lec@ufm.dkTobias KjeldgaardSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 78 11tkj@ufm.dkKaren Marie Bjørnstrup VølundSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 89 31kmbv@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
31 millioner kroner skal styrke yngre forskeres internationale mobilitet4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 forskere har netop modtaget samlet 31,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet ’DFF-International Postdoc’. Forskerne får mulighed for at udvikle en selvstændig faglig profil ved forskellige forskningsinstitutioner i udlandet inden for bl.a. kvanteteknologi og behandling af opioidafhængighed.
8,8 millioner kroner giver læger mulighed for at fordybe sig i forskning9.1.2025 11:09:47 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 8,8 millioner kroner under virkemidlet ’Delestillinger’. Seks klinikere får nu muligheden for at forske ved siden af deres arbejde i en klinisk stilling på et af landets hospitaler.
28 talentfulde forskere skal løfte den frie forskning12.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt lidt mere end 85 millioner kroner til nogle af de allerdygtigste forskere på de tidlige karrieretrin. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er et talentprogram, hvis formål er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne.
Otte ph.d.-studerende skal forske uden for universiteterne5.12.2024 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte kommende ph.d.-studerende har til sammen modtaget 22,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Stipendiatmodtagerne skal lave deres ph.d. på en anden offentlig forskningsinstitution end de danske universiteter.
Støtte til humanistiske tidsskrifter og styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer4.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har samlet uddelt lidt mere end seks millioner kroner under virkemidlerne ’Tidsskrifter’ og ’Eksplorativt Netværk’. Midlerne skal støtte udbredelsen af humanistisk forskning og styrke samarbejdet mellem danske forskningsmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum